Når en jazzmusiker debuterer i eget navn, er det ekstra fedt når det virker som om at han er gået “All in”. Som var det den sidste plade man skulle lave. Det er den fornemmelse jeg sidder tilbage med, når jeg hører trommeslageren Lasse Jacobsens debutplade A Painted Beginning. Han har indkaldt et tophold af musikere til, at omsætte den musik som han har skrevet. Pianisten Magnus Hjorth, saxofonisten Axel Johansson, bassisten Jesper Bodilsen og trompetisten Thomas Fryland er jazzmusikere, der forstår at spille Lasse Jacobsens nordisk inspirerede jazz.
Der hersker en ren og enkel opfattelse af jazzen, hvor "Less is more". Det er ikke den overlæssede jazz, som Lasse Jacobsen lægger op til. Det er gode melodier, der åbner op for muligheder. De muligheder som Lasse Jacobsen giver de enkelte musikere, bliver også grebet. Det er en fornøjelse at høre Thomas Fryland, der viser at han stadig kan spille trompet, som kun ganske få. Her er sidste nummer på LP’ens side 1, Mirrors et godt eksempel.
På side 2 er andet nummer, Denmark, en vidunderlig triosag, der åbner med Bodilsens dansk-klingende bas. Herefter kommer Magnus Hjorth ind i billedet med sit klare klaverspil, der er rent som en svensk skovsø. Lasse Jacobsen åbner op for temperamentet på den dystre Gateway, hvor han folder et massivt trommetæppe ud sammen med Magnus Hjorths percussive pianospil. Lasse Jacobsens maleriske begyndelse, A painted beginning, lover godt for fremtiden. En stærk debut fra en musiker der ved hvad han vil.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar