Der scores billige point, når jeg er på vej hjem i toget fra arbejde. En melodisk jazztrio med klaver, bas og trommer. Så er regionaltoget blevet til et eksprestog. Livet bliver en smule lettere. Arbejdsdagen har udviklet sig til lækker fritid. Efter en heftig afhængighedsperiode med Søren Bebe Trios nye plade i ørerne, kan jeg forsøge at trappe ned med tre andre trioplader. Bliver jeg abstinensfri?
Schweiziske Yves Theiler Trio har lavet deres tredje album. Der er masser af kraft i trioen. Tempoet er højt og melodierne er som taget fra nutidens popmusik med korte og enkle melodilinjer, der lægges ind i rytmisk båret klaverspil. Det leveres ikke videre elegant. Måske er der alligevel lidt for meget gang i den, når arbejdsdagen langsomt siver ud af kroppen.
Den polske trio RGG er svaret på mine drømme om rolig, behagelig og meningsfuld triojazz. Pladen åbner med den sarte, næsten tyste Tenderness og sætter standarden for resten af det smukke album. Pladen kommer meget passende i den genoplivede Polish Jazz serie, hvor nogle af de bedste polske jazzplader er kommet. Albummet med rodfæstet ro og tydelig inspiration fra klassisk musik er stærkt anbefalelsesværdig.
Nåh ja, nu kan jeg vel lige så godt tage en norsk trioplade med i den tredobbelte trioanmeldelse. Her er Eivind Austad Trio spot on, når lyden af norsk triojazz skal indfanges. Med lige dele ro og økonomiseret temperament indfries forventningerne om hvordan en norsk triojazz plade skal lyde. De tager en enkelt afstikker til populærmusikken og spiller David Bowies Space Oddity, noget de også gjorde på forrige album, hvor de spillede Life on Mars? Pladen er behageligt bekendtskab og god til rejsen hjem fra arbejde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar