onsdag, januar 15, 2020

Asger Thomsen: Atlas (Søvn Records) kassettebånd

Han er bassist og musikalsk grundforsker. Han er drevet af en trang og lyst til spille det der ikke er spillet før. Asger Thomsen har lavet kassettebåndet Atlas, hvor han spiller solo. Han fremmaner nye lyde på det store træinstrument med strenge. Det interessante for lytteren er, at man som regel godt kan høre, at det er en kontrabas, der bliver spillet på eller benyttet. 

Der er ikke redigeret eller lavet multispor, hvilket er ret vildt, med de lyde han skaber undervejs. Der skramles og rodes med bassen. Han bruger diverse objekter som hjælp til at skabe lydene. 

Det er meditativt buldrende. Asger Thomsen går egne veje. Båndet er sat fast på et metalgitter med en elastik og er i sig selv et lille kunstværk. Kan du nøjes med lydsporet, kan det hentes ganske gratis på Asger Thomsens Bandcamp. 

Ingen kommentarer: