Han blander beskidte og abrupte forstadsbetonbeats og vrøvlerap med, noise, moderne klassisk musik og jazz. Det er skævt, rodet og uforudsigeligt. Ligesom sproget han rapper på ikke findes, så er det som om den stilart han spiller, heller ikke findes - andre steder end lige her.
Det er østrigeren Vincent Pongrácz, som jeg tidligere har skrevet om i forbindelse med projektet Synesthetic. Denne gang står han for alle instrumenter. Han er uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium i København med klarinet som hovedinstrument - og sætter også blæserinstrumenter i fokus på albummet. Det er en uforudsigelig og overraskende plade, der insisterer på, at give lytteren noget andet end de plejer at lytte til… om det så er jazz, klassisk eller hip hop.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar