tirsdag, december 15, 2020

Emil Hess: Evolution Stories (Hess Music/Gateway) CD/DL/stream

 

Det er en jazzet pep-pille der er hældt i tanken på Emil Hess’ album Evolution Stories. 8 kompositioner der spilles af 7 musikere i allerhøjeste klasse. Saxofonisten og komponisten Emil Hess er en mester til at skabe medrivende melodisk jazz der står på traditionerne og samtidig fortæller noget vi ikke vidste.


To trommeslagere Karsten Bagge og Richard Huntley, Graig Earle på bas, Thomas Clausen på flygel og Rhodes, Steen Hansen på trombone og Thomas Fryland på trompet og flygelhorn og så selvfølgelig Emil Hess på tenor- og sopransax og basklarinet skaber det fyldige lydbillede.


Åbningsnummeret Drums and cymbals sætter gang i pladen, der med udgangspunkt i inspiration fra Gil Evans, Miles Davis og Charles Mingus kommer omkring stramme melodiske jazznumre, grooves, swing, funk og afro. Det er en særskilt fornøjelse at høre et så velspillende jazzorkester, der hylder traditionerne. Emil Hess kan sin jazz og har samlet et orkester der forstår hvad det drejer sig om.

Emil Hess

Ingen kommentarer: