Det er fire år siden, at jeg havde bassisten Jesper Thorns debutplade i eget navn, med på listen over årets bedste danske jazzplader. Nu er han tilbage med opfølgeren Boy, der placerer sig i forlængelse af den første plade. Der er genvalg til svenskeren Tobias Wiklund på kornet og schweizeren Marc Méan på piano og elektronik mens Thorn supplerer bassen med elektronik. Pladen handler om det at blive far, om rollen, om de nye nære relationer der opstår når man bliver far og Jesper Thorn har dedikeret albummet til sønnen Elliot.
Musikken er elektro-akustisk impressionistisk jazz. Musik der kommer tæt på lytteren. Musik som lytteren får lyst til at rykke tæt på. Tobias Wiklunds kornet har gennem årene betaget mig, både sammen med Snorre Kirk og i eget projekt. Her kommer vi ind i et andet og mindre traditionalistisk univers. Wiklunds sjælefulde og nærværende tone er sammen med Méans beroligende klaver og Thorns enkle basspil den perfekte ramme til Jesper Thorns smukke ballader, der passer godt til eftertænksomme stunder, hvor alle dagens oplevelser bliver fordøjet og forsøgt forstået. Albummet får en stor anbefaling herfra.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar