Den svenske bassist Hans Backenroth indskriver sig nu i rækken over jazzmusikere der har lavet et hyldestalbum til Charlie Parker aka. The Bird. Backenroths første store forbillede - og grunden til at han valgte bassen - Niels-Henning Ørsted Pedersen gjorde det eksempelvis i 1981 sammen med Archie Shepp på albummet Lookin’ at Bird. Selv om Backenroths plade er noget helt andet end NHØP’s, så har de det tilfælles at de ikke forsøger at lyde som en Charlie Parker plade. Backenroth holder sig ikke tilbage for, at sætte dagsordenen med det samme. Han starter ud med at spille introstykket til Au Privave på bassen, inden saxofonen får lov til at tage over.
Han er sammen med den ukueligt sikre Klas Lindquist på altsax og klarinet. Erik Söderlind spiller guitar og Karl-Henrik Ousbäck spiller trommer. De bevæger sig gennem Parker bagkataloget og spiller sikre hits fra mesteren himself; Moose The Mooche, Yardbird Suite etc. De spiller også jazzstandards som Lover Man og What is this thing called love, hvor Parker nyfortolkede dem så mesterligt.
Det gør Hans Backenroths kvartet også med deres fortolkninger. Det er bebop extravaganza, spillet af musikere der har jazzen i blodet.
Bohuslän Big Band vil også deltage i fejringen af den fuglede altsaxofonist, der ville være fyldt 100 år i 2020. Her er Klas Lindquist også inde over. Han er tidligere medlem af big bandet og arrangerede numrene til en turné i 2010, hvorfra der også er inkluderet nogle Peter Jensen arrangementer. Hot House er i et formidabelt arrangement lavet af Maria Schneider, da hun var 24 år. Bohuslän Big Band griber opgaven an på klassisk vis.
Jeg er særligt glad for den fylde som blæsersektionen har. Det kan høres at der er fem af hver i sax, trompet og trombone sektionerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar