mandag, september 12, 2022

Pernille Bévort: Småt brændbart (Pernille Bévort) LP

 

Uarbejdsdygtig

Driftløs

I stykker

Itu”


Pernille Bévort har lavet solo album nr. 2, hvor det var Gopler og andre Urovækkende Fænomener på første album, sætter saxofonisten denne gang fokus på Småt Brændbart.


Det er en blanding af spoken word, saxofon, effekter og beats. Pernille Bévort har stået for det hele udover enkelte co-medvirkende. Hun har skrevet teksterne der er filosoferende tanker om forfald og forgængelighed. Saxofoner, klarinetter og fløjter blandes med reallyde - og er i givende samklang med teksterne. Musikken har ligeledes et filosoferende udtryk. Tankerne om det mistede og tabte gennem det levede liv får lyd, tekst og musik. Det er med til, at sætte tankerne i gang om vores eget forfald eller det omkring os.


Det er et omfattende og sammenhængende værk, hvor pladecoverets flotte fotos med forfald også er taget af Pernille Bévort. Det er udenfor jazzens trygge og velkendte rammer, at Bévort med hjælp fra jazzen har skabt et dybt originalt værk der ikke lefler for fortid eller nutid men er sin egen.

https://www.gatewaymusicshop.dk/index.php?route=product/product&product_id=1894

Ingen kommentarer: