En vibrafonist fra jazzen, en klassisk blokfløjtenist og en musiker med funk baggrund der spiller på Fender Rhodes. Det lyder som indledningen på en vittighed. Det er det ikke! Og musikken er ingenlunde en joke.
Vibrafonisten Martin Fabricius, som jeg ofte og med rette har rost her på bloggen er gået sammen med blokfløjtenisten Pernille Ebert - der udover den klassiske musik også har rødder i slovakiske musiktraditioner og Magnus Mikkelsen på Fender Rhodes.
Musikken er en behagelig kompagnon. Martin Fabricius’ erfaringer med filmscores spiller en stor rolle. Han er god til at bygge smukke let melankolske stemningsfyldte melodier der omfavner lytteren og vil os det bedste.
Ebert supplerer blokfløjten med den store beroligende slovakiske hyrdefløjte Fujara. Jeg har aldrig hørt en instrument kombination som den trioen indeholder. Det fungerer overraskende godt. Rhodes og vibrafon er begge instrumenter med lang efterklang og de klæder hinanden sammen med Eberts træinstrumenter der har har en mere tør lyd.
Trioen kalder sig Ø - og kan med rette ses som en ferie Ø, et fristed i det store uoverskuelige overflow af musik der vælter ud i vores hoveder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar