Den britiske trompetist Matthew Halsall er blevet mere og mere populær i de senere år. Ikke på en eksplosiv hit-måde. Det er på en stille og langsomt groende måde. Noget der også kendetegner hans musik. Han er aktuel med sit tiende album på 15 år. Han blander jazz, electronica, verdensmusik og det spirituelle på en indtagende måde.
Det gør han på smukkeste vis på det nye album, hvor han udover trompet også spiller på diverse percussion, bla. nogle specielt fremstillede gonger. Alice Roberts spiller harpe på det meste af pladen. Hvor man kunne frygte at det ville blive luftig omgang eventyrlig alfe-jazz, så har Matthew Halsall styr på virkemidlerne. Han blander sommerfuglene og blomsterne med andre dyr og planter. Det er eventyrlig og nutidig organisk jazz, der kun kan være med til, at gøre Matthew Halsall mere populær.
https://matthewhalsall.bandcamp.com
Ingen kommentarer:
Send en kommentar