At jeg skriver om Øyunn alias Siv Øyunn Kjenstad på en jazzblog betyder ikke at Øyunn kun skal opfattes som jazzkunstner. Hun er så meget andet. Den norske trommeslager, sanger og komponist har boet i København i en del år. Her har hun bla. medvirket i en del teater og spillet med Efterklang. Første gang jeg hørte hende var som stand in trommeslager i I Think You’re Awesome for en del år siden og senest var det med Swan Lee. Som helt ung spillede hun allerede med folk som Bugge Wesseltoft og Jon Balke - hun er i øvrigt datter af den norske saxofonist Tore Brunborg, som hun også har spillet med.
Nu er hun endelig aktuel med en plade i eget navn. Her synger og spiller hun trommer. Simon Littauer tager sig af det elektroniske, I Think You’re Awesome bagmand Jens Mikkel er med på bas og Jakob Eri Myhre er på trompet og elektronik. Pladen er indspillet på Munch museet i forbindelse med Ultima Festival i Norge, sidste år. Musikken er gennemarrangeret og står meget stærkt. Universet er indiepop med jazz. Når hun synger tænker jeg ikke tænker jazz. Hendes stemme er helt andet sted. Hun har styr på teknik og pitch og finder meget let sammen med Jakob Eli Myhres trompet på eks. Why am I doubting. Det er et af mine favoritnumre. Nu er hun også chefen og trommeslager, så selvfølgelig er der blevet plads til et trommemellemspil, hvor det er ret tydeligt at hun er i særklasse som trommeslager. Hun spiller og nærmest danser på trommerne i det mellemspil. Take me out er en anden favorit. Det er indiepop af den funklende slags. Der er så mange nuancer i hendes vokal.
Det er en stærk debut, der kun giver forhåbninger om mere fra hende af samme originale slags.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar