Anna Mose: Variations of love (Midnight Confessions) LP/digital

 

Hun er både med i det eksperimenterende vokalensemble IKI og synger kor for Andreas Odbjerg. Derimellem har der også været noget med børnekor. Nu er hun aktuel med en plade i eget navn, hvor ambitionerne er store og selv om hun vil meget, så indfries de også. Hun har skrevet det hele, synger, spiller klarinet, synth og piano. Hun får vigtig hjælp af producer Caspar Hesselager, Johannes Buhl Andreassen på piano og synth og strygerensemblet Crush String Collective.

Stilistisk er hun i et moderne pop univers, hvor rødderne er i jazzen og den eksperimenterende musik. Det er et album, der er skrevet med udgangspunkt i at blive mor. Et helt centralt nummer på pladen er titelnummeret Variations of love, hvor den elektroniske musik blander sig med flygel og strygere. Hun har skrevet om moderskabet der kan komme med så meget lykke, men også med et afgrundsdybt mørke. Et andet centralt nummer er Homemade Miracles, der handler er en kærlig hyldest til de ønskede graviditeter, og den måde man vil måle, udtænke og planlægge noget, man ikke kan kontrollere. 

Pladen er en moden personlig debut med masser af hjerteblod.

Facebook

Øyunn: Live at Munch (Øyunn/Midnight Confessions) LP/digital

 

At jeg skriver om Øyunn alias Siv Øyunn Kjenstad på en jazzblog betyder ikke at Øyunn kun skal opfattes som jazzkunstner. Hun er så meget andet. Den norske trommeslager, sanger og komponist har boet i København i en del år. Her har hun bla. medvirket i en del teater og spillet med Efterklang. Første gang jeg hørte hende var som stand in trommeslager i I Think You’re Awesome for en del år siden og senest var det med Swan Lee. Som helt ung spillede hun allerede med folk som Bugge Wesseltoft og Jon Balke - hun er i øvrigt datter af den norske saxofonist Tore Brunborg, som hun også har spillet med.

Nu er hun endelig aktuel med en plade i eget navn. Her synger og spiller hun trommer. Simon Littauer tager sig af det elektroniske, I Think You’re Awesome bagmand Jens Mikkel er med på bas og Jakob Eri Myhre er på trompet og elektronik. Pladen er indspillet på Munch museet i forbindelse med Ultima Festival i Norge, sidste år. Musikken er gennemarrangeret og står meget stærkt. Universet er indiepop med jazz. Når hun synger tænker jeg ikke tænker jazz. Hendes stemme er helt andet sted. Hun har styr på teknik og pitch og finder meget let sammen med Jakob Eli Myhres trompet på eks. Why am I doubting. Det er et af mine favoritnumre. Nu er hun også chefen og trommeslager, så selvfølgelig er der blevet plads til et trommemellemspil, hvor det er ret tydeligt at hun er i særklasse som trommeslager. Hun spiller og nærmest danser på trommerne i det mellemspil. Take me out er en anden favorit. Det er indiepop af den funklende slags. Der er så mange nuancer i hendes vokal. 

Det er en stærk debut, der kun giver forhåbninger om mere fra hende af samme originale slags.

Facebook

Marijke Florien: Anætomy (Marijke Florien/No Technique) LP/DL/stream

 

Belgieren Marijke Florien, der bor i København, hvor hun lige har fuldført en kandidatgrad fra det Rytmiske Musikkonservatorium, har tidligere udgivet musik under aliasset Audri. Hun følte sig fastlåst af det musikalske udtryk - og har derfor valgt at udgive albummet Anætomy under eget navn. 

Hun kalder det for en personlig abstrakt rejse gennem kroppen. Med titler som Thunder (Brain) og Violence (Hands) henleder hun opmærksomheden på kroppens enkeltdele og hvad der sker eller kan ske med delene. Hun fortæller: “Jeg tror, det er noget, vi alle døjer med. De emner, jeg berører, er personlige og individuelle, men adresserer samtidig vores samfund. Fra angst, rastløshed, søvnløshed og uretfærdighed til kvindelighed, depression og selvudfoldelse. Jeg udforsker dualiteten, som ofte ligger i os. Det er en rejse gennem glæde og smerte med et mål om forhåbentlig at kunne finde ro inde i sig selv.”

Musikalsk er det et enkelt udtryk, der kan minde om 80’ernes avantgarde pop og elektroniske musik med enkelte jazzelementer. Jeg kommer umiddelbart til, at tænke på noget af den musik som Laurie Anderson lavede. Marijke Florien synger i stedet for at tale ligesom Laurie Anderson. Marijke Florien spiller de fleste instrumenter og suppleres af lidt saxofoner og trommer. Det er ikke en plade der ligner ret meget andet, der kan høres på dagens musikscene.

Bandcamp

Ginne Marker: Never Golden but beautiful/Omen (Giant Birch) 7”single

 

Da jeg offentliggjorde den store liste over kommende jazzudgivelser og bekendtgjorde det på Facebook, kommenterede indehaveren af den store pladeforretning på Enghave Plads Beat, Peter Sørensen, listen med at det var en fed liste men også med et spørgsmål om Ginne Marker er jazz. Hun er både repræsenteret med denne single og albummet der kommer til efteråret på listen. 

Hun er selvfølgelig med på listen fordi jeg havde hende med på listen over de bedste danske jazzplader i 2019. De to nye numre på singlen indikerer ganske rigtigt en anden retning end jazzen. A-siden med Never Golden but beautiful har allerede været ude i nogle måneder på streaming-tjenesterne. Her er den første jeg tænker på, Suzanne Vega, når Ginne Marker indleder nummeret. Undervejs kommer der kor og ikke mindst firserinspirerede keyboards på, så det udvikler sig til en lille pop perle.

B-siden indeholder det nye nummer Omen, hvor der er skruet ned for poppen og op for ballade-fornemmelserne. Det er blevet mere storladent og produceret end på debut-albummet. Det er sandsynligvis en god retning for Ginne Marker. Sålænge jeg kan høre hendes smukke stemme og sans for at lave en god melodi, så behøver jeg ikke at trække jazzkortet, bare fordi jeg er jazzblogger.

Ginne Marker

Thomas Madsen & I Think You’re Awesome: Late Bloomer (Jaeger Community) LP/DL/stream

Da Jens Mikkel var en ung nysgerrig musikhungrende knøs, hjemme i Langå, var den 10 år ældre storebror Thomas, ham der kom hjem fra Århus og fortalte om jazz og det der skete i Århus. Han bragte Jeff Buckley, The Police, Coltrane, Monk, Grandaddy, Neil Young og Billie Holiday ind i Jens Mikkels liv. Men vigtigst af alt, var dengang Thomas havde taget en kontrabas med hjem til Jens Mikkel. 

Nu er der gået 20 år og Jens Mikkel betaler tilbage ved at udlåne bandet I Think You’re Awesome til Thomas Madsens sange. Sammen har de lavet albummet Late Bloomer, der med titlen fortæller at Thomas Madsen springer ud som albumkunstner, lidt senere i livet end man plejer. 

Denne gang er det mere indiepop end det er indiejazz. Det er måske ikke så vigtigt i den store fortælling. Det er mere ment som forbrugerinformation. I Think You’re Awesome lyder som I Think You’re Awesome. Trommerne, tangenterne, guitarerne og grundstemningen er intakt. Der er selvfølgelig også strygere med og en enkelt gæstesaxofon. På den let country inspirerede sang I Think You’re Awesome synger Karmen Röivassepp duet med Thomas Madsen, ligesom hun gæster pladen flere gange undervejs. Den sang sidder behageligt i øret og pirrer. 

Late Bloomer er endnu en formidabel plade fra Jens Mikkels univers, hvor brormand er med til, at udvide lyden og klangen af I Think You’re Awesome. Deres samarbejde omkring sange som Late Bloomer eller Waste of Beauty er med til, at understrege det store potentiale de rummer. 

I Think You're Awesome

Sjöholm (Sjöholm) LP

Den svenske sangerinde Karin Sjöholm har i flere år været bosat i det midtjyske. Hun har holdt fast ved de svenske rødder i musikken. Det demonstrerer hun med stor tydelighed på albummet Sjöholm. Helt konkret så synger hun på svensk. Det ville jeg også gøre, hvis jeg var svensker. Sproget har en matchende indbygget melankoli, der klæder sproget så godt, når det bliver sunget. 

Sjöholm er en lettere melankolsk eksperimenterende visepop kunstner. Hun bevæger mellem de helt store pompøse numre som Kalle, der har et folk-udspring,  de intime franske viser som Paris, hvor der både er violin og accordion med eller den støjende Asfaltblomma. 

Karin Sjöholm har skrevet tekst og musik. Morten Svenningsen spiller guitar på alle numre, mens Thomas Sejthen på bas er med næsten hele vejen. Undervejs dukker der lidt ekstra op, hvor pladens producer Mike Hecchi står for flere gæsteoptrædender, bl.a. den smukke Sirenerna Sjungar, hvor han spiller lap steel. Den efterfølgende Behöver inte mer er pladens pop-perle og er med til at understrege bredden hos Sjöholm.

facebook.com/sjoooholm/

Frk. Jacobsen: Thin Dry Sticks (Eget Værelse) LP/DL/stream

LP’en kan sammenlignes med et teaterstykke. Teksterne er arrangeret som et skuespil, hvori forskellige karakterer indtræder på scenen og synger deres replikker. Hovedrollerne indtages af moren Ida og hendes datter Miranda, men også det ældre ægtepar Mr. og Mrs. Scorpii, samt Thanatos (døden) og poeten Stesichoros er med på rollelisten.

Ideen med skuespillet udspringer fra oplevelsen af subjektet, som noget der udfolder sig på mange forskellige planer og i forskellige roller på samme tid. Selvet opleves ikke som noget statisk/uforanderligt, men som noget der opstår og forandrer sig gennem de relationer det indgår i. Albummet “Thin Dry Sticks” præsenterer de mange lag, spændinger og roller som eksisterer simultant i et menneske; i dette tilfælde en kvinde, der rummer mor, datter, fødsel, død og ægtefælle på samme tid.

Det er musikeren og komponisten Anja Jacobsen alias frk. Jacobsen (fra Eget Værelse og Selvhenter) der har lavet albummet, der ikke bare tekstmæssigt byder på en omkring sig gribende historie. Musikalsk sendes vi også ud på en tur. Anja Jacobsen, der spiller trommer, percussion, keyboards og synger får musikalsk hjælp fra Lil Lacy på keyboards, vokal og cello, Nicolai Kaas Claesson på bas og cello og Lars Bech Pilgaard på guitar. Hun tager udgangspunkt i popmusik fra hele verden. Det er ikke en etnografisk rejse. Det er i stedet en musiker, der plukker og snupper som det passer ind i det vidtfavnende musikalske skuespil. Her er noget fra Afrika og Asien. Noget fra Danmark og andre eksotiske steder. Jeg kommer enkelte gange til, at tænke på Frisk Frugt, der også har noget af det samme fra freepoppen - eller hvad man kalder den slags. Thin Dry Sticks er som samlet udgivelse på LP med tekster på coveret en mageløs oplevelse. Gad vide om den ikke også kunne være det på en teaterscene?

Egetvaerelse.dk

Hennes Majestät: Flera tankar och jag sprängs (Hennes Majestät) CD/DL/stream

Det er svensk, det er ungt og med vokal. Der synges tilmed på svensk. Det otte mand store orkester Hennes Majestät brager i gennem med denne originale plade, der er fuld af gå-på-mod og friskhed. I et jazz-frimodigt hjørne af musikken, hvor elektroniske instrumenter og elementer af rock er med som den naturligste makker, syder og braser bandet på debutpladen. Det er Sara Hermansson der har skrevet musik og tekst. Hun spiller desuden på synth. Det er Sara Alexandersson der synger med ro og temperament i stemmen. Bandet består af guitar, synth, synthbas, trommer, trombone, basklarinet og altsax, hvor det i øvrigt er danske Amalie Dahl der tager sig af sidstnævnte.

Jeg er faldet pladask for bandet der sine steder kan minde om en pæn udgave af Tys Tys, der huserede herhjemme for 13-14 år siden. Det der falder ud til Hennes Majestäts fordel er, at der synges på svensk. Deres indiejazzpoppede stil holder på hele albummet. Tilgangen til materialet er ikke hæmmet af forudgående dogmer og hæmninger. En jättestor anbefaling fra Jazznyt af Hennes Majestät.

facebook.com/hennesmajestaet/