Den svenske trommeslager Peter Danemo, som vi herhjemme kender fra flere samarbejder med Fredrik Lundin har haft noget musik liggende, der trængte til at blive udgivet. Det betyder at der er udkommet tre plader på en gang.
Den første er Gläntan, der er indspillet i 2019, hvor Danemo samlede 8 musikere omkring sig, er min favorit. Strygere, fløjte, klarinet, percussion og en klassisk jazzkvartet med Joakim Milder på tenorsax. Musikken er stor og rummelig. Der er en lydhørhed og et nærvær, der bl.a. er fremkommet i kraft af at de har lavet musikken sammen uden hovedtelefoner og forstærkning.
På den anden plade er Danemo sammen med big bandet Norrbotten Big Band, hvor vi møder dem på en indspilning fra 2016. Pladen placerer sig i forlængelse af Hedvigsnäs med big bandet og Danemo der kom i 2017, efter at Danemo havde været Artist in Residence ved big bandet. På Resonansium præsenteres vi for noget af den musik, der ikke blev plads til på Hedvigsnäs. Det er ikke overskudsmusik. Det er klasse big band musik, hvor minisuiterne Ember og Resonansium er højdepunkter.
På den tredje plade er det en helt anden retning. Her er det rendyrket improviseret jazz, hvor de mødtes i studiet uden plan eller retning. Peter Danemo er sammen med Klas Nevrin på piano og Pär-Ola Landin på bas. At det er musik der er opstået i øjeblikket betyder ikke at det er fri fra time eller struktur. Det er tre musikere, der benytter et grundlæggende kendskab til jazzen, hinanden og mødet i musikken til, at skabe triojazz, hvor det er ren improvisation der sprudler og spræller.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar