Når man får fri fra arbejde, kommer hjem og sætter over til en kop kaffe. Smider skoene, finder sutskoene og de bløde bukser. Så er dagens forpligtelser lagt til side. Skuldrene sænkes og pulsen falder. Det er sådan jeg får det, når jeg hører Jan Harbeck Kvartet. Det er som at komme hjem i jazzens rare favn.
Kælderen på Bartof Station var proppet til sidste plads. Rummet er heldigvis så lydmæssigt godt at kvartetten kan spille som de foretrækker, helt akustisk. De har spillet sammen i 18 år og det er langt fra første - eller sidste gang at jeg hører dem. De starter i klassisk Harbeck stil, ganske stille ud. Bassisten Eske Nørrelykke lægger roligt ud, publikum sidder helt stille og lytter koncentreret. Ånden i musikken siver ud i rummet. De starter med Ben Webster og Johnny Hodges’ I’d be there.
De spillede flere nye numre fra det kommende album. Et af dem har allerede fået titlen Arena, et skønt nummer hvor Henrik Gunde fløjter unisont med klaversoloen. Jan Harbeck er en mester i at skabe en god og samlende stemning omkring musikken. Det eneste der trak ned, var at de spillede tre sæt, hvilket kun er mit problem. Jeg skulle afsted og høre mere jazz.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar