I Koncertkirken på Blågårds Plads på Nørrebro spillede Mark Solborg Tungemål med samme line up som på albummet Confluencia, der udkom lige op til festivalen, som jeg gav rosende ord her på bloggen. Det gjorde Allthat.dk også, da de kvittererede med en 6 stjernet anmeldelse på samme dag som koncerten. Jeg havde spurtet ude fra DR og ind til Koncertkirken og ankom lidt inde i koncerten. Det tog lige nogle minutter at omstille mig til rummet og roen i musikken.
Mark Solborg er en musikalsk filosof. Hvilket har været meget tydeligt i de seneste års projekter. Hvordan kommunikerer vi? Hertil kan man spørge: Hvordan skriver man musik om det? Det har Solborg et bud på. Det handler om forbindelser mellem mennesker, mellem musik og mellem instrumenter. Hvordan bliver vi forbundne? Solborg var sammen med samme hold som på pladen; Simon Toldam på klaver og keyboard, Susana Silva Santos på trompet og Ingar Zach på percussion og vibrerende membraner, mens Solborg selv spillede på guitar. Jeg har lidt af et crush på Zach. Hans ekvilibristiske måde at frembringe lyde på og bruge dem i musikken som en naturligt sammenhængende del, er helt vild. Santos Silva har en ærlig og ren tone, der placerer sig godt sammen med Solborgs og Toldams underbyggende stemninger.
Koncerten blev en koncentreret omgang, hvor jeg som omkringfarende jazzblogger, fandt ro og mening.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar