Æblerovsjazz med Movits, mon frere
Äppelknyckarjazz er svensk for æblerovsjazz. Duoen er gået på rov i musikhistorien og er kommet hjem med nogle saftige swingæbler. Duoen hedder Movits, opkaldt efter personen i Carl Michael Bellman's Fredmans Epistler. Brødrene Mördar-Anders og Johan Jivin' Rensfeldt udgør en hip hop duo, der burde blive det næste svenske hit i Danmark efter Promoe's Svennebanan. De spiller akustisk swingende hip hop med en god dosis jazz, folk, lindy-hop og gode tekster.
Pladen indeholder en perlerække af gode sange. A-Kasse Blues sender en masse musikalske hilsner til Cornelis Vreswijk. Det er sand fornøjelse, at høre det i en så fin nutidig og original aftapning. Pladen starter med Ta på dig dansskorna, der er et mere end dansevenligt rip off af Benny Goodmans Sing sing sing. Fel del av gården er pladens umiddelbare hit, der straks sætter sig i benene.
De stammer fra Luleå og der er ikke meget storstad over dem. De placerer sig istedet i et originalt musikalsk univers, med masser af akustiske instrumenter; guitar, saxofon (spillet af Joakim Nilsson), harmonika og en masse andet godt.
Hip hop og jazz er ikke nogen ny forteelse og jeg kom til at tænke på Lucas with lid off fra 1994, med den danske rapper Lucas (hvad blev der egentlig af ham?). Her var det også den gamle swingjazz der dannede grundlaget. Movits har alligevel fat i noget godt og originalt. Specielt skal de roses for deres brug af akustiske instrumenter, der giver pladen dens velspillede, lækre og organiske sjæl.
Bonusinfo:
De medvirkede i det amerikanske TV-show The Colbert Show i slutningen af juli, hvor de i det hele taget er blevet hypet en del. Deres plade er i USA også udgivet af The Comedy Central, der står bag TV-showet. Sangen røg ind som nr. 1 på iTunes' og Amazon.com's Hip hop hitlister efter, at de havde medvirket i programmet.
My Space: http://www.myspace.com/movits
Movits: www.movits.se (her kan du downloade titelsangen ganske gratis)
Vital og frisk 93 årig
Jazzen har eksisteret så længe, at man sendes meget langt tilbage i tiden, når man hører jazz fra dens unge dage i 20'erne og 30'erne - hvilket det vel også er? Når så samtidig størstedelen af jazzens pionerer er døde og borte. Så bliver det helt mærkeligt at modtage en nyindspillet CD, med en af de første og største pionerer i dansk jazz; Svend Asmussen. Han debuterede professionelt i 1933 og indspillede sin første plade i 1935. Siden har han spillet med alle jazzens store navne i både ind- og udland.
Den nye plade er indspillet i Florida, hvor han i januar tog over sammen med sin gode musikalske ven, guitaristen Jacob Fischer. Pladen præsenterer nogle sande hard core evergreens. Feks. optrådte Asmussen allerede første gang i 1928 offentligt ved en havnefest i Hornbæk med Singin' in the rain. Nu 81 år senere spiller han den igen på den aktuelle plade. Sådan kan der bindes historier på flere af melodierne. Nuages af Django Reinhardt, her har Asmussen spillet sammen med Django. Skylark og The nearness of you af Hoagy Carmichael, Asmussen indspillet og drukket Whiskey på St. Regis Hotel i New York sammen med Hoagy.
Guitaristen Jacob Fischer er på 17. år den perfekte makker til Asmussen, de to mødes musikalsk på tværs af jazzhistorien, med en klædelig afslappet elegance. Han spiller både akustisk og elektrisk guitar. Et enkelt solostykke, Gypsy er der også blevet plads til. Til gengæld har pladeselskabet glemt at føje ham på listen over de medvirkende musikere i CD-coveret.
Amerikaneren Richard Drexler der både spiller bas og piano på pladen, har placeret sig særdeles centralt i det ellers diskrete akkompagnament. Det her er selvfølgelig Asmussens plade og Drexler er muligvis en tand for diskret. Det er han dog ikke på det malplacerede solopianostykke Banjo, der ikke helt matcher pladens stil. Det lyder som noget fra en helt anden plade.
Svend Asmussen er ikke overraskende god, han er lige så god, som han altid har været. Men Asmussens alder taget i betragtning, er det vel ikke frækt at synes, at manden lyder overraskende vital og frisk. Der er stadig swing i Svend!
Lyt feks. til den gamle Danny Boy eller Asmussens egen Sermon for Stuff, hvis du er i tvivl om det her er noget for dig.
Bonusinfo:
Pladen er udgivet af det amerikanske selskab Arbors Records, men distribueres herhjemme af Little Beat Records. De afholder releaseparty for pladen d. 24. september hvor Svend er tilstede. Følg med på deres hjemmeside.
Little Beat Records: www.littlebeatrecords.dk
Dobbelt op
Man får to plader på en, med den nye udgivelse fra pianisten Robert Glasper. Den første del er med The Trio og den anden del er med The Experiment. Pladen indledes med en telefonbesked fra Terence Blanchard, der har hørt et rygte om at Glasper skal spille et andet sted med The Experiment, samme aften som Blanchard har hyret Glasper med trio til Blanchard's nye klub.
Herefter følger seks numre med trioen, der udover Glasper består Vicente Archer på bas og trommeslageren Chris Dave. De spiller vital, saftig triojazz, hvor Chris Dave skal fremhæves for sit delvist hip-hop inspirerede spil, lyt feks. til Downtime. Det er en spændstig løsagtig frækkert. Melodierne er udadvendte og dynamiske.
Så følger anden del af pladen, der indledes med en telefonbesked fra The Roots-trommeslageren ?uestlove, der har hørt et rygte om at Glapser skal spille et andet sted med sin trio, samme aften som ?uestlove har hyret Glasper til sin klub med The Experiment. Herefter følger 6 numre, der bla. i pressematerialet fremhæves for sine hip-hop kvaliteter. Men 70'ernes fusion er heller ikke langt væk. Dave tager sig stadig af trommerne, mens bassisten hedder Derrick Hodge. Casey Benjamin tager sig af sax og vocoder. Sidstnævnte effekt har en fremtrædende rolle på Herbie Hancock's gamle fusionsklassiker Butterfly.
Det er en langt mindre besynderlig oplevelse end først frygtet. Pladen hænger godt sammen, på trods af den store forskellighed. Men omvendt har store jazzpianister som Chick Corea og Herbie Hancock heller aldrig haft problemer med at skifte mellem elektrisk og akustisk jazz. Glasper minder en del om Hancock - og det er vel at mærke på en af Hancocks bedre dage.
Rapperen Mos Def og sangeren Bilal gæster på den elektriske del af pladen.
Bonusinfo:
Robert Glasper har turneret med R'n'B sangeren Maxwell i løbet af sommeren. Maxwell er lige nu aktuel med BLACKsummers'night, der strøg ind som nr. 1 den første uge på Billboard.
Robert Glasper: www.robertglasper.com
Sangerinden Stacey Kent indtager Copenhagen Jazzhouse fra d. 29. oktober og de følgende to dage, hvor hun sammen med Copenhagen Jazzhouse Trio og ægtemanden, saxofonisten Jim Tomlinson vil forføre og betage publikum.
Saxlegenden (og komponisten, ikke mindst) Benny Golson skal spille med Jazzhouse Trioen d. 24.-26. september.
I november er det fra d. 26.-28. er det en special edition af Jazzhouse Trioen, efterårets trommeslager Jeppe Gram er skiftet ud med Montmartre-kendingen Albert Tootie Heath. De gæstes af noget endnu ukendt blæs.
Chris Minh Doky drager på Danmarkstur d. 15. september, hvor han starter i Toldkammeret i Helsingør, inden han slutter i Århus d. 23. september har han været i Assens, Vordingborg, københavn, Odense og Randers. I Århus og København har han Palle Mikkelborg med som special guest, noget som Sinne Eeg og DR Pigekoret også får fornøjelsen af at være i København. I bandet medbringer han legenden og trommeslageren Dave Weckl, pianisten George Whitty og guitaristen Dean Brown. Dave Weckl præsenteres også i København på Jazzhouse d. 20. september og hos Modern Drums i Århus d. 23. september ved to workshops.
Pat Metheny spiller i Tivolis koncertsal d. 7. februar 2010. Det er en solokoncert med titlen Solo Guitar & Orchestrion. Han vil benytte sig af en lang række ældre akustiske og elektro-akustiske instrumenter, som vil være kontrolleret af nye og moderne teknologier.
Det er stadig muligt at købe billetter til koncerterne med Diana Krall i Falconer i København d. 19. september og i Musikhuset d. 24. september. I Musikhuset i Århus præsenterer man endnu en sangerinde. D. 21. november er Diane Schuur at finde på Rytmisk sals scene. Hun medbringer en trio.
Copenhagen Jazzhouse: www.jazzhouse.dk
Chris Minh Doky: www.doky.com
Sangeren Jamie Cullum er aktuel med et nyt album, The Pursuit til november. Så er der også gået over fire år siden det sidste album Catching tales. Sidste år lavede han titelmelodien til Clint Eastwood filmen Gran Torino, en sang han blev nomineret til en Globen Globe for.
Ifølge engelske The Telegraph skal han giftes med forfatteren og modellen Sophie Dahl (og barnebarn til Roald Dahl) til juni næste år. Det var oprindeligt planlagt til januar 2010, men pga. travlhed i Cullum's kalender efter udgivelsen af albummet, var det ikke muligt. Man kunne jo håbe på, at travlheden bragte Cullum til Danmark.
Så er det vsit også nok med sladderbladsnoter for denne gang.
Ja så skete det, den fyldte 50 år. Pladen alle har og alle kan lide. Miles Davis' Kind of Blue har fået så mange fine ord med på vejen, at jeg vist ikke behøver at føje noget til der. Men blot gøre opmærksom på, at DR sendte en hel time med jazz samme aften pladen fyldte 50 år. Nåede du ikke at se programmet, har jeg et VHS-videobånd du kan komme forbi og låne ;-)
Du kan også se programmet på nettet, men så må du så undvære den kop espresso jeg havde budt på, når du kom forbi for at låne videobåndet.
Programmet er med DR Big Band der spiller og fortæller.
www.dr.dk/Orkestre/DRBigBand/Artikler/20090810144643.htm
God lyd med Monty den flinke
MP3 og lignende formater er fuldstændigt geniale. De har revolutioneret måden vi opbevarer vores musik på. Men lydmæssigt må man jo nok erkende at det ikke er særligt genialt. Når man komprimerer musikken, så den fylder mindre, går der også noget tabt. Lidt ligesom i gamle dage med LP til kassettebånd. Det kunne godt være at man havde købt et Basf Chrom bånd, til den der fede LP som man skulle indspille. Det lød fedt, men der gik alligevel noget tabt i lyden. Specielt hifi-entuasisterne havde kun en skuldertrækning tilovers for et kassettebånd. Det har de også haft overfor MP3, WMA og andre lydfilformater. Men der er sket meget på den front. HD Tracks er en amerikansk udbyder på højkvalitets-lydfiler. De tilbyder feks. formatet 96/24 FLAC, der udover at have et fjollet navn leverer lyd, der er bedre end på CD. Et helt album fylder over 1 gigabyte, hvor et album i CD-kvalitet fylder lidt over det halve.
Da Monty Alexander kom til USA fra Jamaica i starten af 60'erne arbejdede han bla. som akkompagnatør for Frank Sinatra og siden arbejdede han tæt sammen med folk som Milt Jackson og Ray Brown. Men allerede i 70'erne havde han etableret sig som en af de store pianister på den internationale jazzscene. Han udsendte sidste år denne plade, hvor han hylder den store sanger Tony Bennett.
Han spiller loose, laid back og næsten lidt overstadigt kæk. Han kommer til at minde om sin landsmand, sprinteren Usain Bolt der på samme tilbagelænede måde opnår store resultater. En af de store forskelle er at Monty ikke kan mistænkes for, at komme frem til sit resultat ved hjælp af ulovlige metoder.
Jeg fristes nu til at ønske at han havde gjort det, for så havde det nok været en tand mere spændende. Monty er for flink ved materialet, han holder sig tilbage og giver det ikke den kraft og saft som det har fortjent. Her tænker jeg både på Tony Bennett, der bla. har stemmepower som en af sine forcer. Men også på Monty, han har før vist at han kan give klaveret og melodierne nogle flere tæsk.
Blandt de valgte sange finder man bla. The good life og The way you look tonight.
HD Tracks skal roses for at gøre noget for lyden. Der er ingen tvivl om at de har fat i noget af det rigtige. Det er ikke ukendt at jazzlyttere sætter pris på en god lydkvalitet. Hvorfor skal de snydes for det, når musikere og producere har kæmpet i studiet for at lave en god lyd? Blandt andet tilbyder HD Tracks også albums fra ECM Records og Tzadik.
Bonusinfo:
Monty Alexander udsendte i marts i år pladen Calypso Blues: The Songs of Nat King Cole.
Monty Alexander: montyalexander.com
HD Tracks: www.hdtracks.com
En god gammeldags romantiker
Det er ikke ukendt at man vælger et nyt navn, når man skal forsøge sig i showbusiness. Nogle af klassikerne er dem der i amerikansk showbiz, har ændret deres jødiske efternavne, til noget mere "spiseligt". Robert Zimmerman der blev til Bob Dylan og Jonathan Stuart Leibowitz der blev til Jon Stewart. Der er selvfølgelig også Krusty the Clown fra The Simpsons der rigtigt hedder Herschel Schmoykel Krustofski. Her er der vist enighed om, at det er et for besværligt navn for en klovn der er vært i børnetv-program. I samme kategori falder sangerinden Sweet Mary. Sweet hvem? tænker du nok. Ja, det tænkte jeg også da jeg så hendes navn først gang på omslaget til Jakob Park's CD, Tales from a lost poet. Men hun hedder i virkeligheden Annemarie Jensen og det er jo ganske rigtigt ikke et showbiznavn, men navnet på en ung kvinde fra Nordjylland. Hun synger så heldigvis så godt, at hun kan begå sig i showbiz.
Jakob Park er pladedebuterende pianist (suppleret med Rhodes og orgel) der har valgt det klassiske trioformat som fundament. Med Janus Tempelton på trommer og Hugo Rasmussen på bas må man også sige at det musikalske fundament er iorden. At han supplerer med førnævnte Sweet Mary på vokalen er en gevinst. Pladen indeholder flere gode sange, med nynne-med-potentiale. Bewitched og What am I to say er blandt dem. Men Love song # 1 tager prisen. Den har jeg har taget mig selv I at nynne adskillige gange. At Jakob Park så gik og nynnede Waltz for Debby da han lavede den - går jeg ud fra - trækker ikke ned. En fin vals der klæder den lyrisk elegante trio og Sweet Mary's stemme.
Bill Evans er heller ikke langt væk som inspiration ved klaviaturet. Jakob Park har lavet en afvekslende plade med små solopianostykker, trio og vokalnumre. Han har skrevet alle numrene og er en god gammeldags romantiker. Sådan en vil vi altid have brug for.
Bonusinfo:
Pladen er indspillet i Nilento Studios i Göteborg med Lars Nilsson ved roret.
My Space: www.myspace.com/jakobparktrio
De entusiastiske folk fra jazzklubben Giant Steps i Svendborg har endnu en gang sammensat et program der imponerer.
De starter d. 3. september, hvor det er VéloVélo der ligger for. Her på bloggen var de med på listen over årets bedste udgivelser fra 2008, så behøver de vist ikke en bedre anbefaling ;-)
Genremæssigt får det lov til blafre noget i Svendborg, når feks. klezmerdrengene i Mames Babeganush går på scenen d. 10. september og d. 1. oktober når Tako Lako spiller balkaninspireret musik.
Herudover byder efteråret i Svendborg bla. på GinmanBlachmanDahl, Deodato Siquir, Lima Lima, Niels Ryde, Veronica Mortensen, Surf in Stereo, Mads Hansen, String Swing og den årligt tilbagevendende Giant Steps Dream Jam.
www.giantsteps.dk
Det er som at skyde dope lige ind i blodbanen, når jeg kigger på listen over udgivelser med dansk jazz vi kan forvente i det kommende efterår. Total tilfredsstillelse, opløftet humør, ro i kroppen, lækre vibes...og så nedturen!
Pladerne er for den da ikke udkommet endnu!
Så jeg må vente og der er nogen der bliver svære at vente på.
Calibrated Records
Selskabet fortsætter med den høje udgivelsesfrekvens. Der er store forventninger til Sidsel Storm herfra bloggen.
DJM Big Band: Live Brazil (7. sept)
- med Carlos Malta & Pife Muderno Samt elever fra det jyske musikkonservatorium
Indianerne: Indianerne (7. sept.)
- med Kresten Osgood og elever fra det jyske musikkonservatorium.
World On A String: Second outlet (14. sept)
- med bla. Bjarke Falgren og John Sund
Camilla Dayyani: Come my way (14. sept)
Jens Skou Olsen: Summer on the moon (21. sept.)
Jens Fuglsang & Reve Boheme: Cafè Django (28. sept.)
John Sund & Ayi Solomon: Duometric events (5. okt.)
Emil Hess Evolution Orchestra: Ukendt titel (5. okt.)
- med bla. Søren Lee, Thomas Fryland og Klaus Löhrer.
Sidsel Storm: Ukendt titel (okt/nov)
- med bla. Morten Lund og Lars Jansson
Steen Rasmussen feat. Josefine Cronhom: Ukendt titel (okt/nov)
BRO Recordings
Det nye danske selskab der debuterede i slutningen af 2008 med udgivelser med Mads Vinding Trio og Nuevo Trio Porteno, er klar med de tre udgivelser i dette efterår.
Steen Hansen & Mads Vinding: Bass & Bones (15. august)
Paolo Russo & Band Au Neon: Il Segretto (15. september)
Mads Vinding / Alex Riel: Special invitation feat. Dave Samuels (15. november)
Little Beat Records
Selskabet der er eksperter i ældre dansk jazz har en del på programmet i efteråret, med ny og gammel jazz.
Svend Asmussen: Makin' Whoopee ... and music! (juli)
- indspillet Florida med am. musikere, jan. 2009, for amerikanske Arbors Records.
Leo Mathisen: The Complete Series, Vol. 6 - div. optagelser indspillet 1944-46. (december)
Ib Glindemann: Turn on the Heat (efterår)
- indspillet 2008 - markering af IGs 75 års dag
Peruna Jazzmen: Bob Greene & Peruna Jazzmen (efterår)
- indspillet 1970-72 - udsendes i anledning af orkestrets 50-års jubilæum
Bent Jædig: The Free Spirit 1/2 (september)
- div. optagelser indspillet 1963 - 2003.
ILK Music
Der kommer flere udgivelser fra det energiske selskab, men en udgivelse er allerede planlagt.
Han Bennink Trio: Parken (28. september)
-den legendariske trommeslager i selskab med Simon Toldam på piano og Joachim Badenhorst på klarinet og basklarinet
Your Favourite Records
3 udgivelser bliver det til fra Favoritpladerne
Cordelia: At the Pink Pony (august)
Aggerbæk Kvintet: My oh my (oktober)
Rasmus Ehlers Trio: Trinity (november)
-Ehlers jr. og sr. i selskab med Kresten Osgood.
Cowbell Music
Der kommer to plader fra dem i efteråret, men der arbejdes også på udgivelser til udgivelse i januar med Kenny Werner og Benjamin Koppel sammen bla. Alex Riel.
Benjamin Koppel: Adventures of a Polar Expedition (efterår)
- med Hans Ulrik, Jon Balke, Palle Danielsson og Alex Riel
Benjamin Koppel: At Ease (Efterår)
- med Bobby Watson, Kenny Werner, Pierre Boussaguet og Alex Riel
ECM Records
Tidligere har Marilyn Mazur udgivet på ECM, nu er endnu et (næsten) dansk hold klar på det verdenskendte selskab.
Bollani/Bodilsen/Lund: Stone in The Water (4. september)
- indspillet i Avatar Studiet i New York, udgivelsen følges op af en turné i Italien, England, Tyskland og Spanien. Til sidst rammes Danmark til vinterjazzen
Steeplechase
Det danske selskab der bla. udgiver en del nyindspillet amerikansk jazz har også danskere i folden.
Pierre Dørge New Jungle Orchestra: At the Royal Playhouse (september)
- med Josefíne Cronholm, Shashank Subramanyam og Dawda Jobarteh
Stunt Records
Der kommer selvfølgelig meget mere fra Stunt. her kan det anbefales at følge med i Jazzspecial.
Malene Mortensen: Agony & Ecstasy (september)
Mona Larsen: Ukendt titel (september)
- med Thomas Clausen, Thomas Fonnesbæk, Karsten Bagge, Hans Ulrik og Kristian Jørgensen.
Line Kruse: Dream (september)
- den danske, men i Frankrig bosatte violinist er klar med sin anden plade, med bla. Nicola Andrioli, Fabrizio Fenoglietto, Laurent Robin, Minino Garay, Dj Smadj, Paolo Russo, Aude Brasseur, Edsel Gomez, og Ira Coleman.
Nikolaj Hess: Global Motion + (september)
- med Marc Mommaas, John Hebert, Tony Moreno, Ben Monder og Jeff Ballard
Ricky Tick Records
Finsk selskab der er suveræne til dansabel (overvejende akustisk) jazz
Povo: On the spot Reworks (efterår)
-Lars Vissings og Anders Andreasens gendigtninger af danske jazznumre fra 50'erne og 60'erne
Loveland Records
Jakob Bro's lille selskab der kun udgiver musik med Jakob Bro, udgiver ikke overraskende en plade med Jakob Bro.
Jakob Bro: Ukendt titel (november)
Gateway
Indra: Ukendt titel (december/januar)
- New York sangerinde, Indra Rios-Moore bosiddende i Århus, debut med bl.a. Uffe Steen, Benjamin Trærup og Thomas Sejthen.
RedDot
Sinne Eeg: Ukendt titel (december/januar)
- DR produktion, som præmie for DR P2 Jazz Prisen 2009, med bl.a. Lennart Ginman, Jacob Christoffersen og Morten Lund
Ukendt selskab
Her er nogle af dem jeg har opsnuset rundt omkring der bliver pladeaktuelle i løbet af efteråret, men hvor jeg ikke ved hvilket selskab der udgiver dem.
Offpiste Gurus: Ukendt titel (efterår)
- Fredrik Lundins nye projekt sammen med Trinelise Væring
Magnify feat. Marc Mommas: Ukendt titel (efterår)
Jazzkamikaze: Supersonic revolutions (september)
- pianisten Morten Schantz er begyndt at synge! og jazzen er trådt i baggrunden
Sonja Richter: Ukendt titel (september)
- skuespillerinden produceret af Mads BB Krog, i selskab med bla. Peter Rosendal
Basunisten Anders Larson har startet bloggen Jazzblog.dk med undertitlen Om Jazzen Fra Jazzen. Her vil danske jazmusikere fortælle om deres musik, deres projekter og deres tanker om dansk jazz.
Siden starten i begyndelsen af august, har der været indlæg fra så forskellige folk som jazznestoren Erik Moseholm - der skriver om musikerne i Danmarks Radios kantine i 50'erne, trommeslageren Morten Lund - der skriver om at lytte med kroppen, saxofonisten Jakob Dinesen - der skriver om sit nye band, bassisten Anne Mette Iversen - der skriver om jazzfestivaler og pianisten Nikolaj Bentzon - der skriver om sin nye plade.
Hvis Anders Larson kan holde det indlægs-tempo han har lagt ud med, så har han scoret en læser her, der vil tjekke bloggen flere gange ugentligt. Jeg glæder mig til at følge den!
www.jazzblog.dk
Det skæve cirkus
Cirkus, kabaret, avantgarde, strygere, kvindevokal og guitar er nogle af elementerne på Cordelia's anden plade At the Pink Pony, der netop er udkommet på pladeselskabet Your Favourite Records. Pladen blev præsenteret under Copenhagen Jazz Festival, hvor Your Favourite Records havde deres egen scene. En scene Der præsenterede så forskellig musik som Looter Beats svedige gangsterfunk og Lars Winther Trios modige bud på en opdatering af den nordiske jazz. Men altså også Cordelia der ledes af guitaristen Kasper Bai.
Det farver musikken stemningsmæssigt, at der er inddraget en strygerkvartet i Cordelia. Feks. er titelnummeret At the Pink Pony en forrygende tour de force på en westernsaloon, der er flyttet ind på en parisisk cafe, med en indladende Stinne Henriksen i den vokale front, tilføjet banjo og strygere. Nummeret er en af den slags som man får lyst til at drikke fransk bourbon til, hvis det altså fandtes.
Det følgende nummer Second hand store er en avantgarde-skævert. Det er meget betegnende for pladen der bærer præg af, at være helt sin egen. Den ligger ikke under for evt. musikalske modeluner. Men fremstår alligevel meget nutidig i udtrykket. Et af pladens højdepunkter er nummeret Sweet surrender, den bringer minder frem om 70'ernes Savage Rose. Hammond, el-spade og fuld vokal-udladning er nogle af elementerne på et nummer, der som det mindste er et download værd.
Komponisten og orkesterlederen Kasper Bai skal roses for det musikalske mod han udviser ved, at søsætte en nonet med fire strygere der i den grad bruges til, at udforske og udvikle musikken.
Cordelia: www.cordelia.dk
My Space: www.myspace.com/cordeliasongs
I forrige uge skrev jeg om, hvor svært det kan være at få smidt noget dansk jazz i ørerne. Jeg foreslog at man lavede en samlingsplade med ny dansk jazz. Hvordan skal den egentlig se ud. Hvad skal med på en sådan plade?
Jeg har lavet et forslag, som du feks. kan bruge som inspiration til download af musik fra iTunes, Emusic og TDCplay.
Nu må jeg så spekulere lidt over, hvordan jeg får finjusteret idéen, så de danske jazzpladeselskaber og JazzDanmark vil være med. JazzDanmark laver tilsyneladende allerede en CD, som de bruger som promotion på det internationale marked. Så måske er noget af jorden allerede gødet...
Det er her at du gerne må komme med et input, så en sådan CD kan blive til virkelighed til næste sommer, når festivalsæsonen sætter ind.
Altså hvem vil kan lade være med at købe en dobbeltCD med god dansk jazz til kun 50 kr?!
THE RED SIDE
1. Jogujo Circuit: Rød gele
2. Brum From Denmark: The Drive
3. Ibrahim Electric: Brothers of Utopia
4. Jazzkamikaze vs. A Kid Hereafter: The revolution's in your hands
5. Mames Babeganush: Kojak
6. Grammofunch: The Insider
7. Caution! Art Kills!: Like a pen
8. Looter Beats: Godspeed Callahan
9. moLd: Voodoo down jump
10. Anderskov Accident: Boxy
11. Magnus Fra Gaarden: Nervemedicin
12. Spacelab: Playin'
13. VéloVélo: Parnummersyv
14. Sekten: Himlen slukar träden
15. Ploug/Petterson/Badenhorst: Soft spoken
16. Bernstein/Rojas/Osgood: Hope for Denmark
17. Torben Ulrich & Søren Kjærgaard: Songline no. 2
THE WHITE SIDE
1. Kenny Werner & Jens Søndergaard: Lover man
2. Katrine Madsen: Turbulent time of life
3. Dahl/Vinding/Riel: In your own sweet way
4. Helle Henning: Dengang Jeg var barn
5. Anders Mogensen: Always
6. Malene Mortensen: Temptation (live)
7. Michael Dalgas: Hymn to the loss of inspiration
8. Povo: Bennie's groove
9. Sinne Eeg: Spring can really hang you up the most
10. Søren Møller & Dick Oatts: The clouds above
11. String Swing: No difference
12. Jakob Dinesen: Onlyest way
13. Jakob Bro: Origin
14. Christian Vuust Dynamo: Dance who you are/Godmorgen
15. Kenny Werner & Benjamin Koppel: Walden
Hvis man ser bort fra os hardcore-jazzfreaks, der bruger mange af døgnets timer (vågne og sovende) på at finde nyt om jazzen, så man nok indse at den "almindelige" musiklytter har brug for at få musikken (jazzen) smidt i hovedet. Her tjente Danmarks Radio en vigtig rolle i gamle dage. Jeg husker endnu hvordan jeg i mine unge musikformative år (i firserne) hørte Oscar Peterson's Hymn to freedom i morgenradioen. Jeg har siden været glad for både freedom, Oscar og jazz.
I dag kan man feks. møde jazzen på de netop overståede jazzfestivaler i Århus og København. Det er suveræne udstillingsvinduer for levende musik og selvfølgelig jazz i særdeleshed. Vil man have musikken med hjem er det straks værre. De fleste kunstnere sælger deres egne plader ved deres egne koncerter. Ellers er der ikke gjort meget for at animere pladesalget under festivalerne. I Musikhuset i Århus har der i flere år under jazzfestivalen været en pladebod, hvor Pierre Tassone fra netbutikken Music By Mail har solgt plader. Dog har der ikke været mange danske jazzplader i hans kasser.
I København kan man under jazzfestivalen selvfølgelig gå i Jazzcup og høre livejazz og købe dansk jazz på plade, dog primært fra Stunt Records. Ligeledes er der livejazz i pladebutikken Jazzkælderen, hvor man i år har haft fokus på Barefoot Records.
Hvorfor laver man ikke en opsamlingsplade/compilation med nutidig dansk jazz? 2 CD'er for 50 kr. der kan købes i de boder hvor Copenhagen Jazzfestival sælger programmer og t-shirts, der kan købes alle de steder hvor der er koncerter under festivalerne, der kan købes i Musikhuset, Jazzkælderen og Jazzcup, der kan købes i TP Musikmarked, Stereo Studie og Fona, der kan downloades på iTunes, TDC Play, Emusic etc.
Kunstnerne skal ikke tjene en rød reje på projektet. Til gengæld får de en masse reklame for deres musik, så den musikinteresserede netop får smidt navne i ørene som han/hun ikke vidste at de ville høre.
Calibrated, Your Favourite Records, ILK, Pladekisten, Barefoot Records, Stunt, Cowbell Music og Gateway er nogle af de pladeselskaber der burde gå sammen om at præsentere deres musik og få den ud til de musikinteresserede på en ny måde.
Hvem skal stå for det projekt? Tjahh jeg synes at at alle pile peger i retning af Jazz Danmark. Feks. står der på deres hjemmeside at: "JazzDanmark er den centrale, samlende interesseorganisation for jazz i Danmark" og at: "JazzDanmark sikrer udbredelse, viden og kendskab til dansk jazz."
Hvis de får brug for en der kan sammensætte en dansk jazz compilation, så behøver de bare at smide en mail i retning af mig, så skal jeg dælme nok.... ;-)
Ny dansk saxduoplade med Kenny Werner
Ved DMA Jazz-prisuddelingen for nylig var det en duoplade der vandt prisen som årets danske jazzplade. Saxofonisten Jens Søndergaard vandt den sammen med den amerikanske pianist Kenny Werner for pladen A time for love. En plade spækket med jazzkærlighed og standards. Intet nyt under solen, men fænomenalt fremført.
Nu kommer der atter en duoplade med Kenny Werner og en dansk saxofonist. Benjamin Koppel havde inviteret Kenny Werner til Danmark for at lave en kvartetplade sammen med Anders Koppel og Jacob Andersen. Det var sket efter at Kenny Werner havde udtalt at Koppels plade sammen med Miroslav Vitous; The Poetic Principle fra sidste år, var "The best jazz record I've heard in a decade or two".
Da indspilningerne til kvartetpladen efter 10 timer var overstået, gik de atter en gang i studiet, hvor de som duo lavede musik der var inspireret af forfatteren, poeten, filosoffen og naturelskeren Henry Thoreau's bog fra 1854 Walden, or life in the woods. Bogen handler om Thoreaus to år lange selvvalgte eremittilværelse ved Walden Pond, hvor han lever i symbiose med skoven, søen og dyrene. Koppel og Werner har bla. ladet sig inspirere af Thoreau's selvforglemmelse i naturen.
Kenny Werners samarbejde med endnu en dansk saxofonist er overraskende, fordi det minder så lidt om samarbejdet med den forrige. Kenny Werner anses ikke uden grund, som en af de store pianister i international jazz idag og har en evne til at spænde bredt. På den aktuelle plade med Koppel er det klassisk kammerinspirerede jazzspil i fokus. Stemningsmættet som en tåget vintermorgen ved skovsøen. Åben, lyrisk og klar som en sommerdag ved søens bred.
Benjamin Koppel er som saxofonist i særklasse herhjemme. Han bevæger sig på pladen rundt mellem avantgarde og klassisk musik. Men også nærværende ekspressionistisk jazz, hvor man hører elementer fra flere forskellige alt-saxofonskoler. Både Jan Garbarek, David Sanborn og Arne Domnerus popper kortvarigt frem i hovedet, når man hører Benjamin Koppel på Walden, hvor han også spiller på sopransaxofon.
Bonusinfo:
Det amerikanske The Thoreau Institute er begejstret for udgivelsen og planlægger et samarbejde med Cowbell Music om bla. promovering og koncertturné.Benjamin Koppel: www.benjaminkoppel.dk
-er titlen på en serie som den amerikanske jazzblogger og radiovært på Jazz24 Kevin Kniestedt har startet i denne uge. Han lægger ud med tyve plader. Pladerne kommer ikke i en bestemt rækkefølge og blandt de tyve finder man både overraskende og mindre overraskende plader. Radioens Big Band er inkluderet med pladen The great one fra 1996, hvor de spiller sjældent spillet musik af Thad Jones. Musikken er arrangeret af Ole Kock Hansen. Ellers er både Miles med Kind of blue, Chick med Light as a feather og Herbie med Maiden voyage med på den første liste.
Planen er at han offentliggør tyve nye plader til listen hver uge. Det bliver spændende at følge den.
http://jazz24.wordpress.com/2009/07/21/1000-jazz-albums-you-should-hear-before-you-die-1-20/
Solborg i duo og kvartet
En duoplade med guitar og trompet er ikke hverdagskost. Guitaristen Mark Solborg inviterede i 2008 den amerikanske trompetist Herb Robertson til Danmark for at spille med Solborgs kvartet. Ved samme lejlighed lavede de duopladen NOD. Pladen fremviser med stor glæde jazzens store spændvidde. Herb Robertson er en trompetist der spillet med mange forskellige danske jazzmusikere. Pierre Dørge New Jungle Orchestra, P.O. Jørgens, Mokuto, Kresten Osgood og Søren Kjærgaard er blandt dem der har haft fornøjelsen. Han har også spillet med en lang række af jazzens nutidige stjerner; Bill Frisell, Tim Berne og Paul Motian. Han har evnen som trompetist til at opsuge jazzens mange farver - både Armstrong og Davis kan høres i hans trompetspil - hvorefter han sprøjter det ud i nye overraskende nuancer.
NOD er gensidig forståelse og respekt, NOD er et apparat som kan bruges til observation om natten og NOD var det land som Kain blev udstødt til i Biblen. NOD er også en plade der svinger mellem solbeskinnet lossepladsmusik som på nummeret Komplet Komplot og crowdpleaser-lækker trompet/akustisk guitar som på Fabular.
Mark Solborg er også aktuel med det tredje pladeudspil fra kvartetten moLd. Her er en anden trompetist også en vigtig part i musikken. Den tyske trompetist Stephan Meinberg, der også spiller på flygelhorn og euphonium (lille tuba) er som Robertson en stærk trompetist, der sammen med de tre andre musikere skaber pågående, kaleidoskopisk, rårivende og følsom jazz.
moLd er et kollektiv, hvor den enkelte musiker hele tiden presses til at yde sit bedste. Mark Solborg har skrevet fire af numrene. Han har en evne både som musiker og komponist til, at lave vedkommende og interessant nutidig jazz. De to andre musikere, Anders Banke på klarinet og sax og Peter Bruun på trommer kommunikerer perfekt med Meinberg og Solborg. Det er i det hele taget dejligt at moLd fastholder deres samarbejde år efter år. Her kan man så følge en musikalsk udvikling fra den første CD Republic of... fra 2002, som Christian Munch Hansen i 2007 udråbte til en af de vigtigste danske jazzplader der er udkommet i årene 1970-2007, til den ny Voodoo down jump, hvor kvartetten fastholder et musikalsk udtryk der både er krævende og givende - for lytterne og musikerne
Mark Solborg: www.solborg.dk
En meriterende plade
De er alle tre lige blevet færdige på det rytmiske musikkonservatorium i København. Mens de har gået på konservatoriet har de bla. gjort sig bemærket sammen med Malene Mortensen og People Are Machines, men altså også som Magnus Hjorth Trio, hvor de allerede for halvandet år siden udsendte deres debutplade; Locomotif, der var nomineret til en Danish Music Award Jazz som årets bedste nye navn. Næsten samtidig med det, lå deres anden plade klar. Old New Borrowed Blue er en fortsættelse af det de startede med Locomotif.
Svenskeren Magnus Hjorth er som pianist ikke sammenlignelig med nogle af de store svenske pianister som feks. Esbjörn Svensson, Bengt Hallberg, Jan Johansson eller Jan Lundgren. Han kommer nok tættest på den sidste. Hjorth er meget mere direkte inspireret af den klassiske amerikanske jazz, som Wynton Marsalis spiser til morgenmad. Han nævner også selv Marsalis-pianisten Marcus Roberts som en inspirationskilde.
Old new borrowed blue er en mere sammenhængende og stringent plade end debut-CD'en Locomotif. Det er Hjorth's plade og hans to kumpaner Snorre Kirk på trommer og Petter Eldh på bas spiller nydeligt og kompetent op til kapelmesteren. Det er en rigtig klaverplade, hvor man måske kan sende tanker til gamle pianister som Wynton Kelly, McCoy Tyner og Oscar Peterson. Men Hjorth formår alligevel - på trods af den unge alder (25 år) - at smide en masse personlighed ind i musikken. Så når Stunt skriver i pressematerialet at "Den svenske pianist Magnus Hjort er ung og moderne, ”hip” og oppe itiden." Så er jeg ikke enig med dem. Men det siger ikke noget om kvaliteten på musikken, men hip og moderne, det er altså ikke den første eller for den sags skyld den tiende frase, der falder mig ind.
Materialet på pladen er en blanding af Hjorths eget materiale og et par evergreens; Let's face the music and dance og Stompin' at The Savoy. Det bliver spændende at følge Magnus Hjorth's karriere i de kommende år. Der er meget der tyder på, at han kan få en karriere der vil gøre ham kendt mange andre steder end i København og sydsverige.
En interessant artikel om Magnus Hjorth og guitaristen Calle Mörner fra april i år i Hallands-Posten: hallandsposten.se/kultur/musik/1.453707
My Space: http://www.myspace.com/magnushjorthtrio
Finsk Dansejazz
Ricky Tick Records kan skære en dansejazzplade som få. For nylig skrev jeg om Povo. Her er et par andre, hvor den ene indeholder en lidt pudsig overraskelse. Jukkis Uotilla som vi herhjemme kender som underviser og trommeslager sammen med bla. Jens Jefsen spiller Rhodes på Jukka Eskolas aktuelle 12" single.
Sikke en masse herlig Rhodes-piano vi præsenteres for. Jukka Eskola spiller trompet og et par af kodeordene i den forbindelse er pladeselskabet CTI, der havde sin storhedstid i 70'erne og en af de dertil knyttede kunstnere. Freddie Hubbard er ikke langt væk i uptempo-nummeret Jova. Her bydes bla. på strygere og muted trompet. Numrene stammer fra den nye plade med Eskola der hedder Walkover. Han spiller også i pladeselskabet Ricky Tick's diamant-orkester Five Corners Quintet
Finske Dalindéo ligger stilistisk tæt op ad Five Corners Quintet. De er aktuelle med deres andet album i efteråret. Indtil da kan man fornøje sig med 12"EP'en Vintage voyage, hvor de på nummeret Willpower er i selskab med sangerinden Bajka. De to andre numre på pladen er instrumentale og hører hjemme i kassen med nujazz/bossa i et tempo, der kan få selv trimmede folk til at svede på dansegulvet.
Dalindeo: www.myspace.com/dalindeo
Jukka Eskola: www.myspace.com/jukkaeskola
Ricy Tick Records: www.myspace.com/rickytickrecords
Stemning og ballader
Pladeselskabet Stunt gør det som regel mest i danske jazzkunstnere, men de har dog enkelte udenlandske folk i deres stald. En af dem er saxofonisten George Garzone, der i 2007 udsendte sin første CD One Two Three Four på Stunt, dengang var det sammen med Bostonkvartetten The Fringe.
På den aktulle plade Among friends er George Garzone sammen med Paul Motian på trommer, Steve Kuhn på piano og Anders AC Christensen på bas. Pianisten Steve Kuhn spillede en kort overgang sammen med John Coltrane i 1960. Han er lige nu aktuel med en plade i eget navn, hvor han sammen med Joe Lovano hylder Coltrane på pladen Mostly Coltrane.
Coltrane er heller ikke langt væk på denne plade, hvor der kræses/kredses om noget af det mest lækre balladejazz jeg længe har hørt. Tempoet kommer aldrig længere op end i medium. 77-årige Paul Motian på trommerne er sammen med AC på bassen er supermatch. AC med sansen for stemningen og Motian med sit rolige, spændende og afvekslende spil. Steve Kuhn økonomiserer pianospillet og er med til, at støtte Garzone i at lave ægte saxballadeplade.
Pladen er brugsplade, der med stor fornøjelse kan sættes på, når man har en rolig stund, en sen aften i selskab med gode venner/kæresten/konen. Kvalitetsjazz flyder ud af højtalerne og stemningen bliver ihvertfald ikke dårligere - tværtimod.
Bonusinfo:
For nylig udsendte saxmundstykkefabrikanten Jody Jazz en tre timer lang undervisnings-DVD med George Garzone, der bla. har undervist på Berklee i Boston siden 70'erne.
George Garzone: www.georgegarzone.com
Æblerovsjazz med Movits, mon frere
