tirsdag, december 01, 2009

Kortjazznyt


Den svenske saxofonist, big band leder og komponist Bernt Rosengren fik igår overrakt Kungliga Musikaliska Akademiens Jazzpris 2009. Prisen på 100.000 sek blev givet af den svenske konge ved en fest, hvor han spillede med sin kvartet med bla. bassisten Hans Backenroth.

Copenhagen Jazzhouse åbner d. 7. december en ny scene i stueetagen. Ved åbningskoncerten spiller Søren Kristiansen på det opretstående piano sammen med Thomas Ovesen og Mikkel Find. Copenhagen Jazzhouse vil desuden i starten af det nye år, løfte sløret for et tiltag for jazzens vækstlag, som vil yde Danmarks talentmasse en enestående mulighed for at blive eksponeret. - Og hvem ved om byen igen en dag skal have sig en pianobar, som giver københavnerne mulighed, for at droppe forbi efter fyraften, nyde en drink og høre nogle af vores mange fantastiske hjemlige jazzpianister.

Måske er ovenstående et svar på den debat om Copenhagen Jazzhouses programlægning, som Jesper Bodilsen startede på Jazzblog.dk. Debatten fortsatte sidste mandag på Radio Jazz. Hørte du ikke Lennart Ginman og Bodilsens snak, har du stadig mulighed for at høre den på Jazzblog.dk hvor den kan streames.

Ingen kommentarer: