fredag, december 11, 2009

KortJazzNyt


Klassikeren People Time med Stan Getz og Kenny Barron er en plade, der er elsket af mange jazzfans. Pladen er optaget på Montmartre i København i 1991 og er noget af det sidste der blev indspillet med Stan Getz. Getz og Barron spillede 4 aftener på Montmartre og det hele blev optaget af Danmarks Radio. Nu udgiver Universal France al musikken fra de fire aftener. Det er blevet til en 7-dobbelt CD boks. Universal i Danmark har ingen planer om udgivelse. Pladen kan købes på amazon.fr. Her er en artikel fra Wall Street Journal om boksen.
Fra d. 14. december til d. 16. december er der Musketer Festival på Husets Teater I København. Festivalen præsenteres af Kresten Osgood & Hvad er Klokken sammen med Jazz Club Loco. Blandt de mange medvirkende finder man: Adam Pultz Melbye, Andreas Fryland, Christian Kyhl, Elena Setien, Eske Nørrelykke, Graig Earl, Henriette Groth, Henrik Liebgott, Håkon Berre, Jan Harbeck, Jenno, Jesper Løvdal, Jonas Struck, Jonas Westergaard, Kasper Tranberg, Lone Hørslev, Mads Hyhne, Magnus Lindgaard Jochumsen, Marie Key, Marius Neset, Morten Mosgaard, Nanna Lüders, Ole Fessor Lindgreen, Ole Matthiessen, Per Kristensen, Peter Bruun, Peter Danstrup, Peter Friis Nielsen, Peter H. Olesen, Pia Raug, Pierre Dørge, Prins Nitram, Søren Nørbo, T.S. Høeg og Thomas Vang

Jazzblog.dk har fået en god start, med mange blogindlæg fra danske jazzmusikere. I denne uge har Maiken Ingvordsen et vildt spændende indlæg med overskriften "Er du musiker anno 2010? – 3 tendenser, du bør tage stilling til som professionel musiker". Manden bag bloggen Anders Larson er svensker bosat i København. Denne fine kombination har han udnyttet i forbindelse med at han har lavet en svensk udgave af jazzbloggen; jazzblog.se. Her er der allerede indlæge fra bla. Fredrik Lundin (om Lasse Gullin) og Mårten Lundgren.

I Danmark har man besluttet at slå alle de forskellige Danish Music Awards kåringer sammen og afholde festen om efteråret. I Sverige kårer man årets plader 15 dage efter at året er sluttet. På Münchenbryggeriet i Stockholm kan man så få opklaret hvem af de 10 nominerede jazzkunstnere der løber med årets Grammis. De nominerede er
Alice Babs "As time goes by", Bengt Berger "Beches brew", Georg Wadenius, Arild Andersen, Jan Lundgren "Jul på Svenska", Jan Lundgren Trio "European standards", Jeanette Lindström "Attitude and orbit control", Jonas Kullhammar Quartet "The half naked truth", Lina Nyberg "The show", Lisa Ekdahl "Give me that slow knowing smile", Magnus Lindgren "Batucada jazz", Trummor & Orgel "Visions".

Krisen kradser på de danske spillesteder. I mandags kunne man læse om de økonomiske problemer på Copenhagen Jazzhouse i Politiken. Men Lennart Ginman benytter også muligheden til at løfte lidt af sløret for hvad der kan opleves på Jazzhouse i 2010. Blandt andet kommer McCoy Tyner, Diane Schuur og Roy Haynes. Læs artiklen her.

Ingen kommentarer: