Musikalsk gråvejrDet er ikke en humørmæssigt opløftende plade som Niels Lyhne Løkkegaard har begået. Det er The Blues på den nordiske måde. Det er stemningsbeskrivende musik. Det er musik med en sørgmodig og melankolsk stemning. Der er mere gråvejr end solskin.
Pladen placerer sig stilistisk og stemningsmæssigt mellem to af de vigtigste danske jazzplader fra de seneste år, nemlig Jakob Bro’s Balladeering fra 2009 og Grammofunchs plade fra 2008. Flydende, rolig, organisk og improvisatorisk musik. Hos Løkkegaard er det med fokus på guitar, saxofon og piano.
Løkkegaard fortsætter samarbejdet på den nye plade med nogle af musikerne fra Light Airborne - en plade jeg stadig er begejstret for. Pianisten Christoffer Møller, der i mellemtiden har arbejdet sammen med så forskellige folk som Benny Andersen, Julie Marie og Tim Christensen. Guitaristen Jeppe Kjellberg har haft succes med discorock bandet Whomadewho. Nu er de usvækkede tilbage i jazzen. På trommer er det Jeppe Gram, der er med i Grammofunch og på bas er det - lidt overrraskende - Lennart Ginman.
Niels Lyhne Løkkegaard regnes for at være en af sin generations største talenter på saxofon. Han er teknisk i særklasse, hvilket bla. betyder at han spiller lead-altsax i Klüvers Big Band. Derfor er den nye plade en overraskende plade. Det er ikke en plade der sætter Løkkegaard i centrum, som saxofonist. Det er en plade der sætter fokus på Løkkegaards kompositoriske evner. Han indgår musikalsk i orkesteret på lige fod med de andre musikere, hvor man selvfølgelig lægger mærke til saxofonen, fordi Løkkegaard spiller så inderligt smukt.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Løkkegaard har lavet en plade der er langtidsholdbar. Han formår på en gang, med inspiration fra bla. klassisk musik, at favne og forme følelser og at omsætte det til jazzmusik, der peger fremad.
Det er en meget anbefalelsesværdig plade!
Niels Lyhne Løkkegaard: www.nielsloekkegaard.dk
My Space: www.myspace.com/loekkegaard
Nelsonian Records: nelsonian-records.com
Ingen kommentarer:
Send en kommentar