Jeg har lige nu mange plader der venter på, at blive skrevet om her på bloggen. Jeg prioriterer selvfølgelig de danske (og svenske og norske) plader højest. Jeg vil gerne anmelde dem hurtigst muligt og helst på udgivelsesdatoen. En gang i mellem sniger der sig alligevel en britisk plade frem i køen. Nogle gange kommer pladen i så god tid før udgivelsesdatoen, at jeg har tid til at lytte pladen godt igennem. Andre gange er der kortere tid. Som feks. med den her. Jeg fik den for en uge siden og blev simpelthen nødt til at smide en anmeldelse på bloggen af pladen på udgivelsesdatoen.
Den stammende bagers fødselsdag!
Den ælte i ælte i ælte.
Talliderlige personer går helt amok over sådan en dag. Som feks. den britiske trombonespiller Dennis Rollins, der har givet sin nye plade titlen The 11th gate. Den 11. port. Den finurlige lille tvist er at Dennis Rollins i dag fylder 47 år (4+7=11) og nu må det så være nok med 11-tallerne.
Trombone, hammond og trommer er en ikke ofte set trio. På trombonens plads plejer der istedet at være en sax eller en guitar i det klassiske orgelcombo-setup. Det er ikke det eneste utraditionelle ved pladen. Rollins smider gerne lidt effekter på hornet, som var vi i 80'erne. Der er dog mere en lugt af sen-60'ernes eksperimenterende orgelbageri, der hentede inspiration i bla. rocken. Larry Young's Blue Note-klassiker Unity kunne være en af dem. For orgel-combo-freaks er det en spændende plade, der godt kan klare et kritisk lyt. Der er det halvsyrede åbningsnummer Samba Galactica, der er en veloplagt udgave af souljazz-klassikeren Freedom Jazz Dance.
Fik jeg nævnt at der er 11 skæringer på pladen?
Den stammende bagers fødselsdag!
Den ælte i ælte i ælte.
Talliderlige personer går helt amok over sådan en dag. Som feks. den britiske trombonespiller Dennis Rollins, der har givet sin nye plade titlen The 11th gate. Den 11. port. Den finurlige lille tvist er at Dennis Rollins i dag fylder 47 år (4+7=11) og nu må det så være nok med 11-tallerne.
Trombone, hammond og trommer er en ikke ofte set trio. På trombonens plads plejer der istedet at være en sax eller en guitar i det klassiske orgelcombo-setup. Det er ikke det eneste utraditionelle ved pladen. Rollins smider gerne lidt effekter på hornet, som var vi i 80'erne. Der er dog mere en lugt af sen-60'ernes eksperimenterende orgelbageri, der hentede inspiration i bla. rocken. Larry Young's Blue Note-klassiker Unity kunne være en af dem. For orgel-combo-freaks er det en spændende plade, der godt kan klare et kritisk lyt. Der er det halvsyrede åbningsnummer Samba Galactica, der er en veloplagt udgave af souljazz-klassikeren Freedom Jazz Dance.
Fik jeg nævnt at der er 11 skæringer på pladen?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar