Keith Jarrett: Rio (ECM) Chick Corea & Stefano Bollani: Orvieto (ECM)

Da jeg for et år siden oplevde Chick Corea i Musikhuset i Århus til solokoncert, var jeg overrasket hvor lidt prætentiøs Corea var. Han satte sig ved flygelet og spillede så smukt at tiden stod stille. Jeg har ikke haft fornøjelsen af at høre hans keyboard-kollega fra Miles Davis dagene Keith Jarrett ved en solokoncert. Lige nu er de begge aktuelle med nye soloklaverplader eller næsten. For Corea spiller klaver sammen med italieneren Stefano Bollani på sin plade - en duoklaverplade.
Keith Jarret var ham der via Köln-concert pladen lærte mig at soloklaver var værd at høre på. Jeg ved ikke om verden har brug for endnu et Keith Jarrett soloalbum. Der findes et hav af dem i forvejen og som regel er det ikke nok med en enkelt skive. Den aktuelle optagelse er fra Rio og såmænd kun et halvt år gammel. Her breder han sig ud over 2 plader. Han er som kunstner fænomenal til at redefinere soloklaveret gang på gang. Jeg bliver bare lidt ør i bolden, når han sprøjter sine soloplader ud i lind strøm. Han stiller givetvis sindssygt store krav til sig selv. Jeg sidder bare endnu en gang tilbage med fornemmelsen af at have hørt endnu en Jarrett soloplade. Jeg kan høre at det er Jarrett - selv i redefinitionen er der en tendens til tomgang. Det klæder Jarrett meget bedre når han udfordrer sig selv og feks. går sammen med Charlie Haden som han gjorde på sidste års fantastiske Jasmine. Det gav Jarrett et kærligt og tiltrængt kunstnerisk spark i røven.
Helt anderledes forholder det sig med Bollani's og Corea's samarbejde. Førstnævnte kender vi efterhånden rigtigt godt herhjemme i kraft af samarbejdet med Morten Lund og Jesper Bodilsen. Mens Corea vel hører hjemme i kategorien blandt de allerstørste jazzpianister. Bollani's dybt seriøse og respektfyldte tilgang til musikken rummer flere dimensioner, for han er også en sprællemand. Det er to enere der ikke er bange for at udfordre hinanden. De kommer vist omkring. Der er old school blues og stridepiano. Der er Corea's udødelige Armando's rhumba, der får en vildskabelig behandling. Der er jazzklassikere som if I should lose you og Darn that dream. Der er Fats Wallers Jitterbug Waltz og Miles Davis' Nardis. Samlet set er det underholdende, inspirerende og levende klaverplade.
player.ecmrecords.com/jarrett-rio
player.ecmrecords.com/corea-bollani