torsdag, november 03, 2011

Jazznyt på vejen
I denne weekend afholder JazzDanmark to arrangementer og Jazznyt er med til begge arrangementer.
Fredag gælder det konferencen om live jazz scenen i Danmark. Hele 65 jazzarrangører og andre interesserede har meldt deres ankomst. Heriblandt undertegnede, der ser frem til at møde en lang række af jazzens frontkæmpere i Danmark.
Dagen efter er der Danish Music Awards Jazz på Huset. Her vil jeg forsøge at liveblogge fra arrangementet. Arrangementet bliver livestreamet på nettet. P8 Jazz vil desuden sende indslag defra fra kl. 20.00. Her på bloggen kan du følge med i hvem der får priserne.
På søndag skal jeg til koncert på Fermaten i Herning, hvor Moor Jazz har koncert med Indra, der bla. medbringer den DMA-nominerede Søren Dahl-Jeppesen. Koncerten bliver afholdt på den nye intimscene på 1. sal på Fermaten.

Ingen kommentarer: