Der findes musikere der aldrig udgiver noget i eget navn. Men ellers er meget aktive på både scene og plade. En af dem er basunisten Mads Hyhne. Når han så til gengæld har en musikalsk ven, der benytter ham som det er tilfældet her. Ja så behøver Hyhne ikke, at udgive noget selv for at stjæle rampelyset. Det er på bassisten Nicolai Munch Hansen's 3. soloudspil Æter, at Hyhne folder sig ud i bemærkelsesværdig grad. Prøv feks. at lytte til Land of Look behind, hvor Hyhne's længselsfyldte basun fylder rummet og melodien. Det står stærkt. Nu kommer det til, at lyde som om de andre musikere er statister på albummet. Det er overhovedet ikke tilfældet. Nicolai Munch-Hansen holder fast i den amerikanske saxofonist Ned Ferm, der ligesom Hyhne er med på Munch-Hansens to foregående albums.
Albummet Æter er ikke så bedøvende som titlen antyder. Indlemmelsen af den amerikanske trommeslager RJ Miller giver musikken en flydende rytme. Der er referencer i mange retninger på et ellers rimeligt stringent album. Helt-fremme-skoen-sax på Rocking sunday. Hymnen Levon er en hilsen til The Band trommeslageren Levon Helm, der døde sidste år. Titlen Kondignogen er taget fra en tekst af Johannes V. Jensen. Søren Kjærgaard på piano er sidste mand i kvintetten. Nicolai Munch-Hansen har samlet fire personlige musikere omkring sig. Her bevarer han deres personlighder i sine kompositioner. Æter er nutidig jazz med en masse klatgæld rundt omkring.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar