Det er i dag ti år siden, at jeg startede denne blog. En blog der blev startet på grund af min svampelignende opsugning af alle mulige væsentlige (og uvæsentlige) oplysninger om jazz. De skulle ud. Blogosfæren var det perfekte sted at komme af med oplysningerne. Siden begyndte jazzmusikerne at sende deres plader til mig. Så kunne jeg jo lige så godt anmelde dem - specielt hvis de var gode.
Jeg ved at min blog bliver brugt af musikere og jazzinteresserede til, at blive opdateret på hvad der sker i jazzens verden. Det er dejligt at vide.
Mit største ønske for bloggen er, at den bliver mere udbredt. Så endnu flere kan blive opdateret på det, der sker i jazzens verden.
Jazznyt er en fritidsfornøjelse. Der er ingen penge i bloggen. Det skal der heller ikke være.
Jeg vil i stedet gerne have din støtte.
Det kan du gøre ved at reklamere for jazznyt.com blandt dem du kender. Der hvor det giver mening.
Spread the word!
Først og fremmest falder det tilbage på jazzmusikerne, der kæmper en hård kamp for, at gøre folk opmærksomme på deres musik.
Her er Jazznyt en stædig forkæmper, der bliver ved.
Der bliver udgivet mere end 150 danske jazzplader om året. En stor andel af dem er i høj klasse. Hvorfor skal det være hemmeligt?
Og så er der også de svenske, de norske og alle de andre fra det store jazzudland.
Der er mange gode grunde til at fortsætte 10 år mere.
Tak fordi du bruger jazznyt.com!
Bliv endelig ved.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar