Det er på mange måder en meget sympatisk plade som den svenske bassist Mats Ingvarsson har lavet. Lige fra første nummers slæbende funk, der sender mig direkte tilbage til den 70’er funk som jeg elsker så meget. Sådan fortsætter det på en plade der lever og ånder for groovy og udadvendt jazzbaseret funk med bassen i centrum. Musikkens gode stemning forplanter sig dovent i luften omkring mig, når jeg hører pladen. Pladen byder også på et soulballader med sang og en sjat hardbopjazz. Det fungerer dog allerbedst på numrene, hvor Rhodes-pianoet - spillet af Maggi Olin - er forvrænget, guitaren - spillet af Magnus Lindeberg - får lidt wah wah. Lilletrommeslagene er skarpe. Bassen bobler buldrende og vellystigt afsted. Stilsikkert, autentisk og meget velfungerende.
Den alt for lidt hørte danske trompetist Claus Højensgaard kigger forbi på pladen og er sammen med tenorsaxofonisten Karl Martin Almqvist inde over nogle numre. Mats Ingvarsson’s Hope er til lytteren der elsker old school, elektrisk, funky og groovy jazz.
Bonusinfo:
Der er release på pladen d. 26. maj på Grand i Malmö.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar