De udkommer på hvert sit tyske pladeselskab. De to amerikansk baserede indere, pianisten Vijay Iyer og saxofonisten Rudreesh Mahanthappa er på hver deres måde aktuelle med albums der er hyldester. Vijay Iyer er på sit trioalbum fokuseret mod breaket. Et break i musikken er stadig musik. Breakdowns, breakbeats og breakdancing. Det ser ud som ingenting og fylder en masse. Sammen med hans faste trio bestående af bassisten Stephan Crump og trommeslageren Marcus Gilmore har han lavet en plade der bl.a. indeholder en suite lavet til Museum of Modern Art i New York, en hyldest til minimaltechnolegenden Robert Hood, Coltrane’s Countdown, Monk’s Work og Strayhorn’s Blood Count. Det er triojazz af den rendyrkede slags. Velspillet kontemporær jazz med tendens til at gå i tomgang i breaket.
Rudresh Mahanthappa er nu kommet så langt i karrieren, at det obligatoriske tributealbum skal laves. Som så mange andre saxofonister står Mahanthappa i gæld til Charlie Parker aka. The Bird. Han slipper rigtigt godt fra det på albummet Bird Calls. Han går ikke i gang med at spille en række nye udgaver af gamle Bird-travere. I stedet har han baseret sine kompositioner på numre eller soloer som Bird spillede. Så Donna Lee, Relaxin’ at the Camarillo og Anthropology er skam med. Men mere i ånden og stemningen. Mahanthappa’s alt-sax spil er noget andet end Charlie Parker’s. Han har absorberet legenden. Han lader arven ånde frit. I selskab med fire musikere, hvor specielt Adam O’Farill på trompet og Rudy Royston på trommer skal freemhæves, laver han en værdig og nutidig tribute med respekt for sig selv og The Bird.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar