Den tunesiske oud-spiller Anouar Brahem har siden 1989 udgivet 10 plader for ECM Records, hvor han bl.a. har samarbejdet med Jan Garbarek, John Surman og Dave Holland. Sidstnævnte medvirker også på Brahem's nyeste album Blue Maaqams, hvor den engelske bassist får følgeskab af pianisten Django Bates og trommeslageren Jack DeJohnette.
Det er der kommet et meget stærkt og smukt album ud af. Brahem byger ubesværet bro mellem den arabiske verdens klassiske musik og jazzen. Pladens titel Blue Maqams er en reference til det arabiske modale musiksystem, hvor vi i jazzen som regel refererer til Miles Davis' Kind of Blue, når snakken falder på modaljazz. Albummet er med alle sine farver og dybder, alligevel det mest udadvendte og lettest tilgængelige album, som Anouar Brahem har lavet. Hvis du tænder på det her album, så er der flere andre Brahem albums, du bagefter kan kaste dig over, f.eks. The astounding eyes of Rita.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar