Det er ved at være mandarin-sæson. Min yndlingsfrugt, der med sin skønne duft og orange farve har været en favorit siden jeg var lille. Helt så længe har Snorre Kirk ikke været en favorit, men det føles næste sådan.
Han er aktuel med sit orange album, Tangerine Rhapsody, hvor han har budt den amerikanske saxofonist Stephen Riley indenfor. Det betyder at Jan Harbeck har fået lov til at holde fri - han har dog sneget sig med på et par numre. Magnus Hjorth sidder som vanligt ved klaveret, mens bassisten Anders Krogh Fjeldsted vikarierer for Lasse Mørck, der er i Mexico.
Ånden fra Duke Ellington er med i Snorre Kirks kompositioner. Undervejs er der inspiration fra Count Basie, hvis trommeslager Jo Jones er Snorre Kirks store forbillede. Der er calypso på West Indian Flower. Der er saxofonspil, hvor husguderne er Johnny Hodges, Ben Webster og Paul Gonsalves. Der er midnatsblå toner på Nocturne, hvor cigaretten ryger sig selv og man skulle være gået hjem for en time siden. Det er så lækkert, at svøbe sig i den bløde og behagelige jazz, der ikke vil slippe dig. Snorre Kirk har helt og aldeles styr på jazzen. Vi er mange jazzfans, der smelter sammen med musikken og bare ønsker at den fortsætter i det uendelige.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar