Du bliver suget ind i et filmisk univers. Et univers der bevæger sig rundt i skyggerne, hvor der i flimrende farver vises en film med Lee van Cleef, Johnny Favourite, Freddie Quell, Jens Okking og Jacques Mayol.
Albummet former sig som et jazzet forskydning, hvor eksempelvis Magic hands of Jens Okking lyder som en parafrase over Fuzzys legendariske tema til tv-serien En by i provinsen - den indeholder endda en sample fra originalen.
Hele albummet er formet som hyldester til film og helte fra filmens verden. Der er f.eks. Antichrist af Lars von Trier og Mulholland Drive af David Lynch. Der er også en hyldest til Aske inden han blev Aske fra Bamses Billedbog. Det er Kristoffer Rosing-Schow, der har komponeret musikken. Han rammer et blødt punkt hos mig, med Jacques Mayol dans le métro, hvor han har Luc Bessons The Big Blue og i særdeleshed Subway i tankerne. Lige den film, var en af mine kæmpefavoritter, da jeg gik i gymnasiet i firserne, Samme historie fortæller Kristoffer Rosing-Schow på et af de medfølgende kort, der et kort til hver sang, hvor han også havde forelsket sig i Eric Serras tilhørende filmmusik.
Kristoffer Rosing-Schow spiller overvejende altsax og basklarinet. Men supplerer også med det selvopfundne instrument Hydrofonium på pladen. Instrumentet er beskrevet på et af de medfølgende kort. No hay Banda kan sagtens høres og nydes på streamingtjenesterne uden beskrivelserne. Det bliver dog lidt federe med den fysiske og meget flotte mappe der er lavet til udgivelsen.
Musikerne; Bjørn Heebøl på trommer, Tove Sørensen på bas, Maja Romm på guitar, Henriette Groth på piano og diverse og Jeppe Zacho på diverse sax og klarinetter er med til at skabe en fænomenal lydkulisse på et stemningsmættet album, hvor der både er humor, alvor, kærlighed og en masse stemning i musikken.
No hay banda er helt velfortjent nomineret til en Danish Music Award i kategorien Årets danske jazzplade.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar