Så er violinisten og sangeren Doctor Django aka Jens Byskov tilbage med sine håndgangne sygeplejersker. Det er på alle måder en musikalsk rodebutik af den charmerende slags - og det ved de godt, da de kalder pladen for Confusionality.
Grundlæggende er det fire dygtige musikere der mødes i et jazz/blues/roots/swing univers, hvor elementer fra både country og fusion sniger sig ind undervejs. Her er titelnummeret et godt eksempel. Enrico Rosa tager stikket hjem på guitar. Den er i et tungt beat, hvor Emilian Tupa lige smider et klassisk 80’er lydende tommelfingerbas break ind til sidst. Der er bluesnummeret Street Blues, hvor Jens Byskovs violin tager den med ro. Det gør den ikke på Doctor Django, der i sin komplicerede opbygning bliver lidt småfunky. Der er også den mere nordisk lydende glas Waltz at ease. Doctor Django and his Nurses er en original rodebutik.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar