mandag, august 08, 2022

Tobias Wiklund Quartet & Brass Band: Silver Needle (Stunt) CD/DL/stream

 

Så er Tobias Wiklund klar med opfølgeren til Where spirits eat fra 2019, der helt selvfølgeligt røg med på min liste over de bedste plader det år. På Silver Needle er det stadig med fokus på kornetten, der ifølge Tobias Wiklund passer godt til de mindre ensembler som her. Da da indspillede musikken stod de overfor hinanden uden hovedtelefoner. Wiklund har et ideal om at spille uden forstærkning, hvor det kræver at musikerne lytter til hinanden. Hvor det kræver at de justerer og fornemmer hinanden. 


Der er flere ligheder med Snorre Kirk Kvintet, hvor Wiklund har været med i mange år. Han er sammen med Lasse Mørck på bas, Daniel Fredriksson på trommer og Simon Toldam på piano. Det er overvejende musik skrevet af Wiklund som de spiller. Der er også blevet plads til nogle skønne klassikere som Comes Love og That Lucky Old Sun. Det swinger som bare.

Som en skøn bonus har han inviteret fire blæsere med, der medvirker på flere numre. Rummet udvides og fyldes så smukt. Tobias Wiklund er en unik jazzkunstner, der favner jazzens fortid med rødder 100 år tilbage på nutidig vis.

Tobias Wiklund på Facebook

Ingen kommentarer: