Visti's Vinyl Collective på Hotel Cecil d. 31. maj - Koncert

 

Det var en vidunderlig tidlig sommerlørdag i København. Turen gennem København bragte mig forbi Københavns Burgerfest, Mullet Mesterskabet og Skateboard konkurrence på Rådhuspladsen. Der var dog ingen tvivl i min krop - jeg skulle til groovy klubfest med Visti’s Vinyl Collective på Hotel Cecil.

P8 jazzvært og DJ Jonas Visti stod for anden gang på scenen på et totalt udsolgt Hotel Cecil. Sammen med et band - der mellem os sagt - er så hot at det er et mirakel, at Visti kan samle dem på scenen på en gang. Det viste sig også at være umuligt. Den vanlige trommeslager Felix Ewert blev far aftenen før koncerten. Helt mirakuløst trådte Andreas Svendsen til og løste den tjans så vanvittigt fedt, at Ewert hellere holde igen med alle de børn ellers kan Svendsen let blive fast mand. Heldigvis havde Oilly Wallace på percussion, sax og fløjte, Johannes Wamberg på guitar og Nikolaj Svaneborg på keys ikke meldt forfald. 

Stemningen var varm og kærlighedsmættet og blev kun varmere da Visti trådte ind på scenen og talte så smukt om kærligheden og musikken, at hans mentor Master Fatman uden tvivl nikkede anerkendende med fra sit paradis hinsides. Vistis opdagelsesrejser i musikkens navn blev på scenen omsat til et brusebad i lækre rytmer og kropsglade grooves.

Første gæst på scenen var Dawda Jobarteh, der udover at synge og spille kora også har rejst rundt med Visti i Gambia. Herefter kom Emma Sehested Høeg som Visti lever sammen og har barn med. De præsenterede et nyt nummer med arbejdstitlen Den sene januar, der var blevet til mellem bolognese og putning. Det toppede de selvfølgelig til sidst i koncerten med ekstranummeret Sunshine i Atalaya, hvor de sang duet: “We could be Lovers tonight…”

Som en special surprise dukkede Luna Ersahin fra bandet AySay op og spredte en god energi. De spilede et nummer på tyrkisk fra det der en gang bliver Visti’s Vinyl Collective vol. 2 og fulgte den op med Ogum fra vol. 1, som Ersahin uden problemer sang på portugisisk. 

Jonas Visti har et band, hvor Svaneborg får lov til at space ud på keyboardet, hvor Oilly Wallace’s fløjte og percussion ind i mellem afløses af altsaxsoli, der er som at trykke på glædens gaspedal, Wamberg og Jobarteh kastede sig sammen ud i nogle vilde soli. Visti’s Vinyl Collective er et inspirerende lækkert sted at opholde sig. Med veltempereret coolness var den storsmilende Jonas Visti en god vært for en aften i kærlighedens og kærligheden til musikkens navn.

Rasmus Møldrup: Midnight Riverboat (Møldrup Music) stream

Noget af det charmerende ved Rasmus Møldrups album Midnight Riverboat er samtidig også dens achilleshæl. 

Rasmus Møldrup fortæller at det er en maritim, magisk og musikalsk tur på et gammelt dampskib med blafrende parasoller, sommerbrise, farverige cocktails, og tropiske fugle. Spøgelser, mystik og en svimmel pelikan.  Møldrups beskrivelse er nærmest en til en i forhold til den oplevelse jeg får, når jeg lytter til udgivelsen. 

Udover at han er uddannet bassist fra Rytmisk Musikkonservatorium, er han også uddannet i filmmusik fra Syddansk Musikkonservatorium og har siden lavet musik til TV og fil. Det er særligt det sidste som er tydeligt. Han har styr på stemninger og musikalske følelser. Han er konsekvent og allerede fra starten er stilen indrammet. Der er ikke plads til svinkeærinder.

Møldrup spiller på de fleste instrumenter suppleret af Albert Rafts støvede sax og Yohan Ramon på percussion, som Møldrup også spiller sammen med i Bilal Irshads trio.

Pladen kan minde om en library-plade fra 70’erne - hvor man havde forudindspillet musik der kunne bruges i TV serier eller film. Stemningen er sat til Midnight Riverboat. Selv om jeg godt kan lide den gennemførte og konsekvente stil, havde det ikke gjort noget at Møldrup sejlede ind på en sideflod - så det blev knapt så ensformigt.

Rasmus Møldrup

Hoffy Beats & My Friend Thor: Exotica (Retro Jungle) stream

 

Lo Fi Beats er en populær blanding af lo-fi, hip hop, Do it yourself attitude, den afdøde beatmester J Dilla, nu jazz, vinylknas og organisk electronica. Musikken kan bruges som soundtrack til hverdagen. Det er smooth med hip hoppens skarpe lilletromme.

Danske Hoffy Beats aka. Jonas Hoffmanner debuteret på streamingtjenesterne i år med sit bud på musikken. Han har allerede udgivet 120 numre, hvoraf to numre har passeret de magiske 1 mio. afspilninger på Spotify. Han medvirker desuden på flere vinylcompilations. Hoffy Beats samarbejder med musikere over hele verden, hvor de sender deres digitale filer til hinanden. Blandt andet har lavet en stribe numre sammen med trompetisten Farnell Newton fra Portland, Oregon. Ham kender jeg fra samarbejdet med sangeren Jarrod Lawson. 

Nyeste EP-udspil er Exotica, hvor guitaristen Alexander Nørgaard alias My Friend er med på alle numre. Det tager lidt over 10 minutter at komme gennem de 5 numre. Det er tilbagelænet med synthflader, de karakteristiske beats og så guitaren, der giver mindelser om en pæn guitarsolo i fusionsjazzen.

Jeg vil anbefale, at du prøver at tjekke Hoffy Beats ud på din foretrukne streamingtjenesten. Det er brugsmusik, der fint kan ledsage dig rundt omkring i din tilværelse.

Hoffy Beats på Instagram

Hampshire and Foat: Galaxies like grains of sand (Athens of the North)

Hvis du også lyttede til den franske duo Air i slut-90'erne, så vil du uden tvivl føle dig klædt på til mødet med den engelske duo Hampshire & Foat. Ligesom Air har de to musikere også hentet stor inspiration i slut-60'ernes og start-70'ernes lumre jazz. Bag duoen står Greg Foat, der nyder stor respekt for The Greg Foat Group, hvor han siden 2011 har udgivet en række meget interessante albums, hvor han spiller på ældre eksklusive keyboards og trækker på inspiration fra space-age funk og multiinstrumentalisten Warren Hampshire fra indierock gruppen The Bees.

De er gået sammen om et lækkert velourfunket album med plekterbas, akustisk guitar og elpiano. Tempoet er nede i et modus, hvor du sagtens kan læne dig tilbage i Verner Panton stolen, mens du nyder en Dubonnet og spiser saltstænger. Galaxies like grains of sand skriger på at blive afspillet på pladespilleren (måske en Linn Sondek LP 12?). Det er analogt og lækkert som et langhåret tæppe foran pejsen. Alternativt kan det indspilles på bånd og nydes i den orange Ford Capri.

Athensofthenorth.com

Alex Puddu: The Golden Age of Pornography vol. 2 (Schema)

Det var dengang kussehårene var ligesom tæpperne; væg-til-væg. I 70’erne var det ikke danske dogmefilm der rykkede i udlandet. Det var pornofilmene. Som en særlig hyldest til genren lavede Alex Puddu forrige år albummet The Golden Age of Pornography, hvor han havde sat ny musik til en række korte pornofilm lavet af danskeren Freddy Weiss. I første omgang havde Alex Puddu selv udgivet musikken på en LP, der kun kom i 250 eksemplarer. Den opsnappede det italienske pladeselskab Schema og udgav den på verdensplan. Successen udeblev ikke. Tiden var moden til fræk og lummer lagenfunk. Nu er han så klar med opfølgeren. Denne gang spiller han næsten det hele selv. Massimo Fiorentino spiller orgel og el-piano.

Musikken er corny - hele tiden med en elskelig distance til ligegyldigheder. Med titler som Horny at the office, She wants it black og Group sex at the birthday party er stilen ligesom lagt. Pladen er et fint supplement til etteren, der var en tand skapere. Køb den på LP. Hæld et glas Dubonnet op. Tænd for hifiracket, lad brysthårene gro og kig lystent på konen.

alexpuddu.com