Det er kun et par måneder siden at Jesper Løvdal udsendte pladen Green Sounds sammen med bandet Lovedale, hvor den tyske killertrombone Nils Wogram var med i studiet. Denne gang har Løvdal barberet ned på musikerantallet. Udover Løvdal på tenor- og barytonsax, klarinet, fløjte og pennywhistle er det kun den tyske trommeslager Günter Baby Sommer der har været med i studiet denne gang. Kun og kun er nok en underdrivelse. Løvdal har fundet sammen med en musiker, hvor den gensidige forståelse i den frie improvisatoriske musik er fænomenal.
Jesper Løvdal flyder over af ubundet free- og avantgardejazz-spil. Der er melodistumper og vibrerende udladninger i de forskellige blæsere han benytter undervejs. Jeg må blankt erkende at jeg ikke kendte Günter Baby Sommer. Da jeg nævnte ham overfor en af mine gode jazzvenner - jazzoraklet Vagn - smilte han saligt og sagde jo jo, ham kendte han så udemærket. Bla. fra nogle koncertoptagelser fra den fine tv- og netkanal Arte. Men hvad er det der så specielt ved ham Günter? Jeg kommer til at tænke i retning af Kresten Osgood - der også var manden der formidlede kontakten mellem Sommer og Løvdal. De har den den løsslupne rytmesans til fælles, hvor der samtidig fornemmes en musikalsk sikkerhed, hvor der aldrig tvivles.
Det er interesant udvikling som Jesper Løvdal er inde i. Sammen med den seneste Lovedale-plade er han draget ud på et avantgardejazz-spor, der næppe giver et større publikum. Men god damn da, det er nogle gode plader, når man først har avantgarde-bacillen i blodet.
Jesper Løvdal flyder over af ubundet free- og avantgardejazz-spil. Der er melodistumper og vibrerende udladninger i de forskellige blæsere han benytter undervejs. Jeg må blankt erkende at jeg ikke kendte Günter Baby Sommer. Da jeg nævnte ham overfor en af mine gode jazzvenner - jazzoraklet Vagn - smilte han saligt og sagde jo jo, ham kendte han så udemærket. Bla. fra nogle koncertoptagelser fra den fine tv- og netkanal Arte. Men hvad er det der så specielt ved ham Günter? Jeg kommer til at tænke i retning af Kresten Osgood - der også var manden der formidlede kontakten mellem Sommer og Løvdal. De har den den løsslupne rytmesans til fælles, hvor der samtidig fornemmes en musikalsk sikkerhed, hvor der aldrig tvivles.
Det er interesant udvikling som Jesper Løvdal er inde i. Sammen med den seneste Lovedale-plade er han draget ud på et avantgardejazz-spor, der næppe giver et større publikum. Men god damn da, det er nogle gode plader, når man først har avantgarde-bacillen i blodet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar