Mads Mathias: Free fallin (Calibrated)
Det har ikke ligefrem været en velbevaret hemmelighed at saxofonisten Mads Mathias også har en dejlig sangrøst. Det har han bla. vist flere gange sammen med Six City Stompers. Nu springer han ud i eget navn med et helt soloalbum. Ved første ørekast er der mange ligheder med den engelske jazzpop-wunderkind Jamie Cullum. Men det lægger sig hen ad vejen, når albummet er gennemlyttet flere gange. Mads Mathias er en charmerende crooner med jazzen lige midt i hjertet og hang til swing. På albummet veksler han mellem kvintet og big band. Her skal der ikke herske nogen tvivl om, at det er big band-numrene der falder allerbedst ud. Det handler i høj grad om, at Mads Mathias har en god fornemmelse for balancen mellem vokal og blæsere - hvilket givetvis hænger sammen med at han selv er saxofonist.
Vekselvirkningen giver et album med jazzpop-ballader som Colorblind, fullblown big band-swing som Free Falling med Sinne Eeg som gæstevokalist og den intime What is time med Nulle på gæsteklarinet.
Hvis der er nogen form for retfærdighed til, så er det her en af den slags plader der bør tildeles interesse udenfor jazzens snævre cirkler. Der er potentiale til, at den kunne indfange det publikum der ellers flirter med Cullum, Tony Bennett og Michael Bublé.
Jeg kan sagtens tage min kritiske jazzlyttebrille på og påpege dit og dat. Det er bare aldeles underordnet, når man som Mads Mathias er gået all-in og har lavet et ambitiøst udspil, der swinger som bare…hov for resten jeg fik slet ikke nævnt at han har skrevet det hele selv, pånær et enkelt nummer.
madsmathias.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar