Reimann/Campagnol/Patitucci Trio: In this together (Calibrated)

Skriver vi 1987 eller er jeg vågen? Niks den er god nok! Pianisten Poul Reimann har valgt spille jazz som den lød for 25 år siden. Han debuterede i 1999 med albummet New York Sessions. Her var både Randy Brecker og David Sanchez med som gæster. Mens Michel Camilo's daværende trommeslager Ignacio Berroa sad ved trommerne på det meste af pladen. Det gav rigtigt meget mening, da den unge Poul Reimann havde en stor forkærlighed for Camilo's stil. Han har ikke lavet noget jazz i eget navn siden da. Men han lavede en popplade  sidste år, hvor han også sang. Han har primært været en flittigt brugt sessionmusiker, på bla. TV2 med The Antonelli Orchestra i Vild med dans og i Toppen af poppen. Nu er han tilbage ved udgangspunktet . Det kunne såmænd godt lyde som en plade der kun kom et par år efter debuten i 1999. Lugten af Camilo er dog fordampet. Sanchez er heller ikke med. Men det er Tomas Franck til gengæld, der ikke har problemer med at spille en fuldmoden sax inspireret af Brecker-skolen. 

De andre musikere på pladen er Niclas Campagnol på trommer og percussion og stjernebassisten John Patitucci. Reimann er ikke bleg for at bruge både flygel, Rhodes og synth. Han veksler fint mellem de instrumentale virkemidler. Patitucci er selvfølgelig den store stjerne på pladen. Men det betyder nu ikke så meget, al den stund at det er Franck's stærke sax, der efterlader de dybeste indtryk. Pladens sidste nummer er titelnummeret. Det stammer fra en anden session, der kom hurtigt i stand, på et tidspunkt hvor guitaristen Mike Stern var i København. Her er Reimann bla. sammen med Stern, Chris Minh Doky, Bob Minzer og Morten Grønvad. Stemningen går nærmest i retning af Steps Ahead og det gør jo ikke noget.
poulreimann.com