I 90’erne huserede acid jazzen. Den dansable jazz med store mængder funk, r’n’b og soul. Nye navne som Brand New Heavies og Incognitio indkapslede stilarten og satte ild til dansegulvene med numre som Dream come true og Don’t You worry ‘bout a thing. Der opstod også en DJ kultur omkring acid jazzen. Her spillede man gerne souljazz fra 60’erne og navne som Grant Green, Jimmy Smith og Lou Donaldson var blandt de foretrukne. Herhjemme efterlod acidjazzen også nogle bølgeskvulp. I Århus spillede saxofonisten Jakob Elvstrøm oftest når der stod acidjazz på plakaten.
På hans nye album er der mange referencer til den tid. Den vigtigste er at saxofonisten Lou Donaldson medvirker på åbningsnummeret Go Go Go. Der er drysset lidt magisk Donaldson-støv ud over nummeret. Det glimter dog knapt så meget som i de glade 60’ere. Det er også 15 år siden at han sidst har indspillet noget. Elvstrøm benytter sig gerne af gæstemusikere på pladen. Typisk med en gæst pr. nummer. Veronica Mortensen får Pay the bill til at lyde som noget, svenske Blacknuss All Stars kunne have lavet for 20 år siden. Herefter er Per Gade på banen med en dejlig funket jazzguitar på nummeret Black Bossa. Kjeld Lauritsen kigger forbi med sit Hammond, Steen Nikolaj Hansen med sin trombone og Lasse Storgaard med sine retro keyboards. Det bliver til tider lidt for stramt og fortænkt. På den anden side er det en festplade i den bedste betydning. Jakob Elvstrøm er en af de få herhjemme der stadig tror på jazzen som et funky festfænomen. Og det gør absolut ikke noget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar