Kenneth Dahl Knudsen: Atlas (Kenneth Dahl Knudsen) CD/DL/stream

Det er ikke tilfældigt, at den aalborgensiske bassist, komponist og bandleader Kenneth Dahl Knudsen kalder sin plade for Atlas. Han er en verdensmusiker. Han henter musikalsk inspiration overalt og samarbejder med et hold internationale musikere. På det forrige album var det Grønland. Denne gang er det en hyldest til de mange steder hvor han har hentet inspiration. 

Han er sammen med Wassim Mukdad på oud fra Syrien, Ertan Tekin fra Tyrkiet på duduk/zurna, Eyal Lovett på piano fra Israel, Ganna Gryniva fra Ukraine på vokal og Marius Ungureanu fra Rumænien på bratsch mens han selv spiller bas og holder styr på musikerne.

Kenneth Dahl Knudsen tager os med rundt til Polen, Libanon, Argentina, Litauen, Israel, Skotland, Grønland, Marokko og hjembyen Arden i det jyske. Han bruger elementer fra de enkelte landes musikalske kulturer i kompositionerne. Han er også bevidst om at bruge den unikke besætning og deres individuelle evner. 

Det er kalejdoskopisk og sammenhængende rundrejse. Kenneth Dahl Knudsen har skabt et grundudtryk, så Atlas blive en sammenhængende plade. Det kræver mod ud over det sædvanlige, at lave sådan en plade. Kenneth Dahl Knudsen har modet, evnerne og overblikket.

Kenneth Dahl Knudsen

 

Claus Waidtløw: Between below (Waidtlow Music) >> Oleksandr Kolosii: Multicoloured (Oleksandr Kolosii/Gateway) >> The Jazz Gallery (AMM) >> Fredrik Nordström Dolores: One (Bluenord Records) >> The Splendor: Royals (Hoob Records)

 

En gang i mellem vokser anmelderstakken ret voldsomt. Da jeg ikke kan skrive lige fyldestgørende om alt som jeg modtager, har jeg samlet fem udgivelser med saxofonen i front, som her får en kort beskrivelse.

Claus Waidtløw har fart på udgivelserne for tiden. Her er han aktuel med en kvartet-udgivelse med Peter Rosendal ved tangenterne, Jesper Bodilsen på bas og Jeppe Gram på trommer. Det er endnu en gang en stor fornøjelse at lytte til Waidtløws smukke tone. Han har skrevet musikken og kender du Waidtløw bliver du ikke skuffet. Har du aldrig hørt om ham? Så starter du nu.

Den herboende ukrainer Oleksandr Kolosii der går på Syddansk Musikkonservatorium har lavet pladen Multicoloured. Han er sammen med Samuel Kiel på bas, Jacob Bredahl Djursaa på guitar, amerikanske James Michael Cronin på trompet og Nikolaj Bangsgaard på trommer. Det er bla. en plade hvor Kolosii ikke lægger skjul på sin forkærlighed for Joe Henderson, der hyldes på Inner Joy or One for Joe. De spiller også Hendersons Black Narcissus. En absolut godkendt debut.

På Syddansk Musikkonservatorium i Odense, hvor Kolosii er i gang, har trommeslageren Anders Mogensen huseret som lærer og koordinator siden slutningen af forrige århundrede. Han er også superaktiv på udgivelsesfronten, hvor der før sommer kom en trioplade, hvor han er sammen med den danske bassist Andreas Lang, der bor i Berlin og den tyske saxofonist Ben Kraef. Under navnet The Jazz Gallery spiller de hinandens numre og bla. Carl Nielsens Tit er jeg glad, der passer godt til trioens fokuserede udtryk.

Svenske Fredrik Nordström har dannet bandet Dolores, hvor der ikke er en trommeslager med. Her er det saxofon, trompet, bas og guitar. Det giver et anderledes indtryk end det man er vant til. Nordström har skrevet musikken, der har  amerikansk inspiration, svensk melankoli og et dynamisk kammerjazzudtryk. De slutter pladen med Coltranes Central Park West i en fri fortolkning.

På den sidste er det Göteborg bandet The Splendor med Lisen Rylander Löve på saxofonen. På deres fjerde plade The Royals møder de lytterne med et udadvendt udtryk. De har traditionerne oppe i ærmerne og lader moderne elektronik kigge ind i musikken. Den helt store attraktion er Lisen Rylander Löve! Hun spiller fantastisk.

Claus Waidtløw på Facebook

Oleksandr Kolosii på Facebook

Anders Mogensen

Fredrik Nordström på Facebook

The Splendor på Facebook

Aloft Quartet: Farewell old ways (AMP) CD/DL/stream >> Amund Kleppan: Venture (AMP) CD/DL/stream

I 2018 fik de den eftertragtede Danish Music Award som årets nye danske jazznavn. Nu er de aktuelle med album nr. 2, der ligesom det første albums titel, First Year også har en titel, der fortæller hvor kvartetten befinder sig i deres udvikling. Den hedder Farewell Old Ways.

Kvartetten med de to danskere; Simon Balvig på altsax og Rasmus Sørensen på piano er sammen med svenske Jon Henriksson på bas og norske Amund Kleppan på trommer har ikke valgt nye musikalske veje. Det er snarere måden som de har arbejdet med musikken der er ny. Det er Simon Balvig der har skrevet 7 af pladens 11 numre, mens Jon Heriksson har skrevet resten.

Stilistisk befinder Aloft Quartet sig et sted ude midt i Atlanten. De trækker på amerikanske jazzdyder, hvor der gerne må være tempo og teknik med i afviklingen. Der dryppes nordiske klange ned i melodistykkerne. Aloft Quartet har atter begået et velskabt album.

Kvartettens norske trommeslager Amund Kleppan er også pladeaktuel. Han har medtaget pianisten Rasmus Sørensen på albummet Venture. Her medvirker den spændende israelske guitarist Tal Arditi, der bor i Berlin. Han er sammen med den ukrainske trompetist Dima Bondarev med i front på et album, hvor den nutidige jazz dyrkes. Det er tempofyldt, dynamisk og med et højt teknisk niveau. Et godt udtryk for at den helt unge europæiske jazz trives og har det godt.

AMP Music

Konstantin Ivchuk Group: Surrender (Konstantin Ivchuk) CD/DL/stream

Tidligere i år skrev jeg for første gang om en ukrainsk jazzudgivelse. Der må tilsyneladende være nogen der har lyttet med på linjen. Nu er der landet en endnu en ukrainer på bloggerens bord.

Guitaristen Konstantin Ivchuk har lavet en amerikansk inspireret plade, hvor det hverken er Trump eller Biden der har inspireret eller støttet. Det er i stedet den amerikanske jazz der inspirerer og støtter. Den tekniske afvikling er der ikke noget at udsætte på. Der hvor virkelig gælder er nede i musikken. Her hersker der en lettere melankolsk stemning, hvor jeg fornemmer at det er ukraineren og inspirationen fra folkemusikken der taler.

Konstantin Ivchuk på guitar står i spidsen for gruppen. Han har samlet en gruppe bestående af Olexiy Boholyubov på piano, Rostyslav Voitko på saxofon, Yaroslav Tovarniansky på bas og Mykola Domashov på trommer.

Åbningsnummeret Peaceful Warrior dufter af halvfemsernes jazzlyd, hvor Metheny og Rosenwinkel var på idolplakaterne. Der er iøvrigt også en hyldest til Denzel Washington i nummeret af samme titel på pladen. Gruppen tager den overordnet med ro på pladen, hvor der som regel arbejdes ud fra melodifigurer.

Jeg har ellers ikke noget større kendskab til ukrainsk jazz. Hvis det her er standarden, så står det ikke skidt til.

Yakiv Tsvietinskyi: Minimalist (Seventh Lane Records) DL/stream

Præsidentvalget er lige overstået i Ukraine. De valgte en komiker, der tilfældigvis også havde spillet præsident i en populær tv-serie. Verden er skør.

De laver heldigvis også jazz i Ukraine, der hverken er skør eller populistisk. Trompetisten Yakiv Tsvietinskyi har været så elskværdig at sende sit nye album Minimalist til mig. Han skriver selv at han finder stor inspiration hos klassiske komponister som Shostakovich og Debussy og så i europæisk jazz, hvor de største helte er Kenny Wheeler og Tomasz Stanko.

Det er ikke så svært at høre på albummet, hvor det lyrisk smukke trompetspil spiller sammen med piano, bas og trommer. Der er både ro og temperament i musikken. Det er musik, hvor det handler om at bevæge sig frem på den smukke og til tider eftertænksomme måde. Åbningsnummeret Lake Forest Boulevard hører til i den kategori.

Temperamentet finder vi hen mod slutningen af albummet med nummeret Open Form, hvor der udfordres med et skævt og teknisk stærkt funderet spil. Her skal trommeslageren have ros. Det er rodet, men han ved hvor tingene står.

Giv Minimalist en chance - det fortjener den. For helt ærligt! Hvor tit hører du egentlig ukrainsk jazz?

Yakiv Tsvietinskyi