I denne uge har jeg fundet tre af de rigtigt hårde disco jazz numre frem. Måske er den første endda berettiget til, at være det bedste nogensinde, hvis jeg kun skulle vælge et disco jazz nummer.
Idris Muhammad (trommer) 1939-2014
Turn this mutha out (Kudu 1977) Could heaven ever be like this
Den kaldes det bedste disconummer nogensinde i flere kredse. Det 8 og et halvt minut lange nummer var et hit til Mancuso’s Loft Parties i NYC i 1977. En klassiker der stadig kan fylde et dansegulv. Den er samplet af bla. Jamiroquai, Jamie XX og Drake. Måske er Could heaven ever be like this selveste definitionen på et disco jazz nummer. Her er fed saxofonsolo fra Michael Brecker, der afløses af en guitarsolo fra Hiram Bullock. Der er horn riffs og Wilbur Bascomb leverer den bedste basgang, der nogensinde er spillet på et disconummer. Pladen blev udgivet af CTI underselskabet Kudu og produceret af David Matthews. Den hittede ikke voldsomt dengang og fik kun en enkelt uge på Billboards hitliste. Den har siden levet et sikkert liv som en fest-koger. Idris Muhammad lavede flere gode disco jazz numre i perioden. Disco Man fra 1978-albummet You ain’t no friend of mine er også ret dansestabil.
Idris Muhammad’s entré i jazzen i starten af 70’erne skete i øvrigt på Lou Donaldson’s Everything I play is funky og Grant Green’s Alive. Så behøver jeg vist ikke at sige mere.
Svaret på sangens spørgsmål er i øvrigt: “ja!”
Harvey Mason (trommer) 1947-
Funk in a Mason jar (Arista 1977) Till you take my love
Albummet nåede en plads som nr. 37 på den amerikanske Billboard 200 i april 1978. Det var mens Saturday Night Fever hærgede og lå fast på 1. pladsen. Trommeslageren Harvey Mason var ikke en jazzmusiker der af nød havde søgt mod discomusikken. Han var fuldhjertet discomusiker på kun 30 år og havde 2 år før lavet det forrygende funky album Marching in the street med bla. Herbie Hancock, som han også spillede med på Head Hunters pladen fra 1973. Han spillede med alle de fede funky folk i 70’erne; Patrice Rushen, Donald Byrd, Bobbi Humphrey, Ramsey Lewis og Quincy Jones. Han skrev nummeret sammen med David Foster, der både har skrevet Cheryl Lynn’s Got to be real og Earth, Wind & Fire’s In The Stone - og det kan høres. Det var i øvrigt et andet hold blæserlegender Tower of Power, der leverede horn riffsene på nummeret. Vokalen blev leveret af den mindre kendte soulsanger Merry Clayton.
Et par år senere kom Harvey Mason’s Groovin You, der i 12” udgaven holder hele vejen til dansegulvet. Han har i øvrigt henslæbt en tilværelse som trommeslager i det pæne fusionsjazz ensemble Fourplay i de seneste mange år.
Ralph MacDonald (Congas, percussion) 1944-2011
Sound of a drum (Marlin 1976) Jam on the groove
Han startede ud med at spille calypso hos Harry Belafonte og blev i 70’erne en af de mest efterspurgte sessionmusikere. Percussionisten Ralph MacDonald medvirkede på plader med Herbie Mann, Bette Midler, George Benson, Oscar Brown jr., Les McCann Dr. John, Paul Simon, Billy Joel og mange flere. Han var ikke kun god på congas. Han skrev også flere hits. Balladen Where is The love med Roberta Flack & Donny Hathaway gav ham en Grammy og en førsteplads på Billboards hitliste.
I 1977 stak det helt af for Ralph MacDonald - dog på en rimeligt indirekte måde. Calypso Breakdown fra 1976-albummet Sound of a drum var med på soundtracket til Saturday Night Fever. Ikke et af de numre som folk først nævner, når snakken falder på filmens musik. Nummeret er et congasladet festnummer der stadig holder. Jeg vil dog sætte fokus på et andet nummer fra ‘76 pladen. Jam on the Groove udkom på 7”single og blev også udgivet på 12”single af Miami selskabet T.K. Disco, der sørgede for at den røg ud til DJ’s og blev spillet på klubberne. Nummeret har et tungt groove med Chuck Rainey på bas, Eric Gale på guitar og Bob James på synthesizers. Der er også et dejligt funky blæserriff, hvor man i blæsersektionen finder fine folk som Harold Vick og Joe Farrell - og på toppen af det hele er MacDonalds fede congas.
Nummeret er heftigt samplet; Lige fra Deee-Lite over Bomb The Bass til Run DMC, The Roots og Jungle Brothers.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar