Den israelske pianist Shai Maestro er aktuel med andet album på ECM Records. Han bruger samme hold som på Dream Thief fra 2018, der med enkelte afvigelser var et klassisk smukt klavertrioalbum. Det er nede i detaljen, de små afvigelser, hvor genialiteterne viser sig hos Shai Maestro. Den helt store og ligefremme afvigelse på det aktuelle album er tilføjelsen af, den for mig ukendte, amerikanske trompetist Philip Dizack, der passer godt ind i Shai Maestros univers.
Der er to store numre på pladen, som jeg vil fremhæve. Balladen Hank and Charlie er en hyldest til Hank Jones og Charlie Haden. Her får den peruvianske bassist Jorge Roeder i den grad sendt en hilsen til Haden mens Maestro komplementerer med smukt pianospil. Det er svært at lade være med at kommentere på pladens eneste nummer, der ikke er skrevet af Maestro. Duke Ellingtons udødelige In a sentimental mood får et frisk uptempo skud. Sahai Maestro har atter lavet en original nutidig jazzplade med stof til mange lytninger.
Hvis man kender bassisten Avishai Cohens Trio, så kender man også pianisten Shai Maestro, der har spillet med Cohen i over 10 år. Den israelske pianist har såmænd også tidligere lavet plader i eget navn. Nu er han rykket op i jazzens Superliga med udgivelsen af albummet The Dream Thief på ECM Records. Han er i selskab med landsmanden Ofri Nehemya på trommer og peruvianske Jorge Roeder på bas.
Pladen åbner med en soloklaverudgave af den populære israelske musiker Matti Caspis My second childhood. Herefter følger 6 numre af Maestro med trioen. Musikalsk befinder han sig i det rolige leje. Det er ikke ulig Brad Mehldau. Pladens andet sidste nummer er en soloudgave af standarden These foolish things. Pladen lukker ned med What else needs to happen. Her inddrager Maestro et uddrag af en Barack Obama tale om våbenkontrol efter Sandy Hook massakren, hvor 27 mistede livet i 2012. En stærk og atypisk afslutning på et album, der ellers langt hen ad vejen er klassisk ECM.
Næsten samtidig med at Family Dinner vol. 2 udgives, har Snarky Puppy fået deres anden Grammy for albummet Sylva, som de lavede sammen med hollandske Metropole Orkest sidste år. Den første Grammy fik de for Family Dinner vol. 1 sangen Something, som de lavede sammen med Lalah Hathaway. Sylva og Family Dinner projekterne er nogle af de projekter som den superaktive gruppe har gang i. Deres største og vigtigste projekt er deres konstante turnéer, der sidste år bragte dem til Danmark for første gang. Senere i år står de på Amager Bio's scene med to koncerter der allerede er udsolgte. Den voldsomme koncertaktivitet kan opleves via sitet livedownloads.net hvor det er muligt at downloade (mod betaling) 50 forskellige koncerter fra deres seneste turné. Heriblandt den danske koncert fra Fermaten i Herning. Desuden er der et boxset med 32 CD'er og 16 koncerter på vej fra World Tour 2015.
Senere i år udkommer der endnu et album fra Snarky Puppy - denne gang med ny musik og fokus på det der kunne kaldes bandets kerneprodukt, nemlig fusionsjazzen.
Nu gælder det Family Dinner vol. 2, der ligesom etteren er en plade, hvor de byder gode musikalske venner til bords og spiller en meget blandet omgang musik. I en nedlagt kirke i New Orleans har de indspillet musikken foran publikum, der sidder sammen med musikerne. Alle har hovedtelefoner på - så de alle, både musikere og publikum får samme gode lyd. Overskuddet fra salget af musikken går til The Roots of Music Foundation - der arbejder med musik som støtte til unge mennesker i New Orleans.
Albummet der både er en CD og DVD åbner med Becca Stevens, der er sammen med den svenske folktrio Väsen. Herefter skiftes der til den afroperuvianske sangerinde Susana Baca der er sammen med guitaristen Charlie Hunter. Projektet handler om kommunikation gennem musikken. Om at knytte bånd. Sangeren Chris Turner står i front på Liquid Love, hvor Snarky Puppy sammen med kor, blæs og heftig percussion skaber en r’n’b fest. Herefter går turen til Mali, hvor Salif Keïta er med. Han havde ikke mulighed for at komme til New Orleans pga. sygdom. I stedet tog Snarky Puppy bandleaderen Michael League til Mali med musikken som var blevet indspillet i New Orleans. Her kunne Salif Keïta i sit studie sammen sine korsangerinder lægge vokal på Soro (Afriki). Brasilianerne Calos Malta på fløjte og Bernardo Aguiar på pandeiro medvirker også på nummeret.
Da Snarky Puppy besøgte Fermaten havde de sangerinden Michelle Willis med som opvarmning. Hun medvirker også på Family Dinner vol. 2, hvor hun på pumporgan er sammen med Laura Mvula på nummeret Sing to the moon. Den unge engelske sanger og pianist Jacob Collier er sat sammen med Big Ed Lee, sousaphonisten fra New Orleans, der bl.a er kendt fra Soul Rebels Brass Band. Der går stram up tempo funky i den, når duoen Knower sammen med saxofonisten Jeff Coffin indtager scenen med nummeret I Remember. Stor er kontrasten når der afsluttes med David Crosby og Somebody Home. Der er nogen hjemme. Der er nærvær.
Family DInner vol. 2 fortsætter på DVD’en med yderligere fem numre med Becca Stevens, Väsen, Susana Bacca, Knower og Nigel Hall & NOLA International. Det er en massiv omgang, hvor vi kommer omkring i musikkens verden på en levende og betagende måde. Det er kærligheden til musikken og fælleskabet der opstår ud af det, det handler om. Der kan ikke sættes en enkelt genrelabel på dette album. Musikken på DVD’en knyttes sammen med samtaler med musikerne. Vi bydes indenfor og er med. Family Dinner vol. 2 får en stor anbefaling herfra.
