Thorhan: Lilja (Thorhan) LP/digital

 

De har begge base i Aarhus og er født i Danmark. De er sønner af immigrantforældre og har udspring i meget forskellige kulturer. Orhan Özgür Turan spiller på strengeinstrumentet baglama og spiller bla. i Ipek Yolu, han har rødder i tyrkisk kultur. Thor Arnarsson spiller på guitar og kommer fra islandsk kultur. 

Som der står på pladecoveret så er det en anatolsk og islandsk symbiose. Jeg hørte duoen på Spot Festivalen for 2 år siden, hvor jeg her på bloggen konstaterede at blandingen af det tyrkiske og islandske lød mere mærkelig på skrift end det gjorde i virkeligheden. Det er det samme jeg kan konstatere med albummet. Pladen åbner med to smukke instrumentalnumre, Rey og Göl skrevet af Orhan. Herfter synger de hver en traditional fra deres respektive forældres oprindelseslande på islandsk og tyrkisk. Numrene klæder hinanden.

Det er tydeligt at det er to musikere, som har styr på deres instrumenter, hvilket gør dem i stand til at mødes med så forskellige baggrunde uden, at det virker kunstigt eller forkrampet. Det er global musik, der afspejler to personlige musikeres vellykkede møde med hinanden. 

Gateway

Norbert Susemihl’s Joyful Gumbo feat. Chloe Feoranzo & Jason Marsalis (Sumi Records) CD/DL/stream

Det er kun ganske få plader med vaskeægte traditionel jazz, som jeg gennem årene har anmeldt her på bloggen. Det er der flere grunde til. En af dem er, at der ikke bliver udsendt ret mange plader med traditionel jazz i Danmark. Nu har jeg så endelig fået fingrene i en spritny traditionel jazzplade. Genren lever ellers i bedste velgående rundt omkring på torve og pladser og har sine egne festivaler, hvor Silkeborgs tudsegamle Riverboat er et godt eksempel. Det er Norbert Susemihl, der har være så frisk at sende sit nye album til mig.

Han har samlet et stærkt hold af musikere omkring sig. Det er selvfølgelig rimeligt iøjnefaldende at New Orleans trommeslageren Jason Marsalis med de fine aner er med på holdet. Derudover medvirker den unge amerikanske sangerinde og klarinetist Chloe Feoranzo. Hun kommer med erfaring fra både Pokey LaFarge og Postmodern Jukebox. Danske Jens Kristian Andersen tager sig af bassen, svenske Hans Ingelstam spiller trombone og norske Morten Gunnar Larsen spiller klaver. Trompetisten Susemihl, der bor i Danmark har siden 80'erne brugt flere måneder hvert år i New Orleans på at spille og suge erfaring til sig. 

Han har totalt og aldeles styr på New Orleans jazzen. Vi præsenteres for 15 numre, der er indspillet under en turné rundt i Danmark og Sverige tilbage i februar i år. Musikken er rimeligt rå og live, der er ikke lavet alt for mange finpudsninger i efterbearbejdningen, hvilket selvfølgelig afspejler stemningen, men også giver et uroligt udtryk. Det samme kan man sige om det ikke særligt kønne cover. Nå, men musikken fejler ikke noget. Chloe Feoranzo er en særskilt fornøjelse på både sang og klarinet. Udvalget af numre afspejler, at Susemihl ikke kun går efter de lavest hængende frugter. De musikalske ambitioner er høje. Pladen er et fint musikalsk visitkort, når den travle musiker er på turné.

Susemihl.bandcamp.com

Jack Street: Jack Street (Calibrated)

Six City Stompers og Jazz Five har gjort deres til, at trad. jazzen atter er blevet salonfähig. Nu er der nyt ungt orkester på banen, der henter inspiration i den tudsegamle jazz. Jack Street har fundet en række hits frem fra dengang der blev lavet 78'ere. De tre blæsere Björn Ingelstam på trompet, Jeppe Zacho på sax og Morten Jessen på trombone udgør en elegant trestemmig hornfront. Det er Morten Mandel der har arrangeret. Han tager sig af bassen og synger for i sekstetten, der også har Andreas Svendsen på trommer og Johannes Buhl Andresen på piano. De kommer bredt omkring. Der er flerstemmig sang på Mills Brothers' klassiker You're nobody 'till somebody love you og på Nat King Cole hittet Hit that Jive Jack. Der er New Orleans stemning på Over in the glory land og Joe Avery's Second Line. 

Det er med til at bevise at Jack Street forsøger at finde deres egen plads på trad. jazz scenen herhjemme. Det lykkes fint. De går en vej, hvor pladen nærmest minder om et godt mixtape. Ved at tage en række fede gamle jazzhits og sætte dem sammen på en kvalificeret måde, åbner de op for godt selskab. De holder ofte til på Charlie Scott's i den indre by i København og har i det hele taget spillet en masse koncerter. De kan selvfølgelig opleves i både København og Silkeborg denne sommer. Det er lige præcis det pladen giver lyst til. At høre dem live. Jeg vil høre dem spille Bei mir bist du schön, Don't fence me in, Jeepers creepers og When my dreamboat comes home, tak!

calibrated.org

Six City Stompers: Work around the rules (Calibrated)

Får revival jazzen en revival?

Trad jazz, happy jazz, New Orleans jazz, revival jazz etc. Kært og forkætret barn har mange navne. Den traditionelle jazz med rødder i New Orleans har i de sidste mange år levet i sin egen parallelverden indenfor jazzen. Den har været et populært indslag i mange provinsbyer, hvor den under navnet frokostjazz har været mulig at indtage i selskab med en kold fadbamse kl. 12 en lørdag. Genren er præget af de mange amatørorkestre, hvor ældre mænd med skæg og friværdi har slået sig løs. Derfor har genren også fået et mindre pænt ry i kunststyrelser og lignende.
Derfor er denne plade også en stor og dejlig overraskelse. Unge musikere, nogle med papir fra konservatorium er gået sammen om at dyrke jazzens fortid. Det er mange år siden at der er kommet en plade med unge musikere der spiller denne form for musik. Six City Stompers består af musikere der for fleres vedkommende også spiller moderne jazz. De forfalder derfor heller ikke til de værste musikalske klichéer. Pianisten Peter Rosendal er den mest kendte. Her spiller han dog mest på hornet, der er en krympet basun og som han kalder for sit følehorn. I front for orkestret står sangeren og saxofonisten Mads Mathias, der ubesværet kan croone sig ud af det meste. Han er et stort plus for stomperne Peter Marott på trompet og flygelhorn er det vigtige medlem, han smider frisk og uimponeret de vigtige Louis Armstrong elementer ind i orkesteret. Six City Stompers føjer intet nyt til den traditionelle jazz og det er heller ikke meningen. Til gengæld sørger de for at der er ungt orkester der kvalificeret spiller en genre der stadig vil være her, men som lider gevaldigt under at dens publikum for de flestes vedkommende er over 60 år. Måske kan den få en revival ved det unge publikum, med dette orkester?
Bonusinfo
Six City Stompers spiller på Riverboat Jazz Festival i Silkeborg, hvis festivalkoordinator Steffen Juul iøvrigt er far til Mads Mathias.
My Space: www.myspace.com/sixcitystompers