Når Copenhagen Jazzfestival står for døren har guitaristen Mark Solborg nærmest for vane at udsende et nyt album. 2014 var ikke nogen undtagelse. Sammen med saxofonisten Anders Banke har Solborg lavet et album der er indspillet over et par aftener på den hyggelige café Kind of Blue på Nørrebro. Lyden er nærværende stuetør. Det lyder næsten som om de står i din stue. Materialet er for en enkelt gangs skyld ikke nykomponeret musik, som Solborg ellers har for vane at beskæftige sig med.
Klassiske perler fra Ellington som (In my) Solitude og Fleurette Africaine, Monkkræs som Misterioso og Ugly Beauty og gamle sange som I’m confessin’ that I love you og I’m so lonesome I could cry spilles af Solborg og Banke. Det er stærke sager! Balladerne spilles med så megen ro og indlevelse, at de får tiden til at stå stille. Der er en behagelig kant af fyldig enkelhed. Mark Solborg spiller guitar, der får mig til at tænke på Monk. Det både danser og stopper op. Anders Banke spiller afdæmpet og sikkert. På John Tchicai nummeret A chaos with som kind of order, bruser Tchicai’s indflydelse uden at tage over. Det mest interessante og det der får denne plade til, at stråle og fremstå så flot. Det er Banke og Solborgs imponerende kommunikation med hinanden og med instrumenterne. De spiller i allerhøjeste grad sammen og bliver et samlet hele. Den plade fortjener at blive lyttet til!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar