Hvis man på nogen måde har bildt sig selv ind, at man ved hvor man har Peter Rosendal. Så er det på tide at revurdere den opfattelse godt og grundigt! Det er ti år siden, at nærværende blog havde Peter Rosendal Trio’s Wondering med på listen over årets bedste plader. Han markerede sig fra starten som et markant bud på, hvordan en dansk pianotrio kunne lyde. Noget han fortsatte med i rosendal.earle.templeton, der lavede et par rigtigt gode albums. Sideløbende med det var han medlem af Six City Stompers, hvor han udover piano også spillede på flugabone - det gør han stadigvæk. Han lavede i 2007 det eksperimenterende soloalbum Solo sammen med Mads B.B. Krog, hvor han udover at spille på et opretstående og forslået Hornung & Møller også spillede på diverse hjemmelavede instrumenter. I 2012 lavede han Old Mans Kitchen og det nye album er en fortsættelse til den.
På Love for Snail har han udstyret en række stærke danske jazzmusikere med nogle kompositioner og idéer fra den skæve skuffe. Skuffen hvor der ikke er en bund. Der kan fyldes i og der er plads til meget. Rummeligheden er flydende Kristian Jørgensen på violin, Peter Fuglsang på basklarinet og klarinet, Peter Jensen på trombone, Kasper Vadsholt på den alt for sjældent hørte båndløse elbas og Jeppe Gram på trommer er i selskab med komponisten der både spiller på piano, wurlitzer, melodica og flugabone. Rosendals musik former sig som en collage (hvilket også pryder coveret). Her er både tegneseriebilleder, madbilleder, mennesker, dyr og hverdag og fest. Love for Snail er et kalejdoskopisk værk, der tager mange farver undervejs. Det er swing og kammermusik på en og samme gang - uden at det vel at mærke bliver rodet. Peter Rosendal har begået et af sine mest ambitiøse albums til dato. Det er en plade der forlanger at blive lyttet til. Det er ikke muligt bare at lade den passere som lydtapet. Det er fornøjeligt og givende på en gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar