Sidste gang jeg skrev om den fynske musiker Carsten Sindvald, var i 2011 i forbindelse med at han havde lavet albummet King's Chamber. Min begejstring for albummet var begrænset. Så det var med skepsis, at jeg lagde ører til hans nyeste epos Moonscape. Han har forladt firserfusionen. I stedet er han gået i retning af noget der henter inspiration i tango, flamenco, jazz og kammermusik - med et hint af fusionsjazz.
Sindvald er som udgangspunkt saxofonist. Han spiller både sopran- og tenorsax, klarinet, piano og keyboard. Desuden arbejder han til daglig som organist og er korleder. Han kommer med andre ord bredt omkring i musikkens verden - men holder sig dog fra kor og kirkeorgel på denne plade.
Pladen er blevet til i samarbejde med David Hennessy, der ud over at producere også spiller trommer, percussion, guitarer og soundscapes. Det er en plade, der på mange måder er sin egen. Det er charmen ved pladen, at den ikke kan sættes i en ramme. Carsten Sindvald er på sin egen planet eller måne. Her har han det godt og lader sig ikke påvirke af udefra kommende tendenser. Carsten Sindvald er både klassisk, jazz og verdensmusik.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar