Der lander en del mails med streaming links i min indbakke. Ofte ryger de langt ned på prioriteringslisten over udgivelser jeg skriver om, da stakken med fysiske udgivelser som regel er stor. Der er heldigvis undtagelser, hvor nysgerrigheden sender mine ører afsted på nye opdagelser.
Først havde jeg ingen idé om hvem Kristian Westergaard var. Han kommer oprindeligt fra de eksperimenterende udkantsområder af jazzen, hvor han spillede guitar. Jeg anmeldte ham i den sammenhæng for 10 år siden. I dag arbejder han primært med elektronisk musik. Helt konkret laver han musik med en Buchla Synthesizer og en Octatrack Sampler, hvor han har skabt en skønt støjende analog lyd. Det peger sine steder tilbage på noget jeg genkender fra 70'ernes Brian Eno eller Klaus Schulze. Der er susende støj, gentagelser og et sløvt tungt beat. Det er numrene Out of The Maze og Deathsquad gode eksempler på.
Der er noget insisterende og besættende over den musik han skaber med synthesizeren. Der er både den flydende soundscape-sag Reflection II og den clickskrattende The ship is sinking. Her placeres vi mellem meditativ ro og dystopisk uro. Westergaard er i udpræget grad begge dele. Det høres med tydelighed på den 30 minutter lange Live Session april 2016, hvor han rådyrker den dystre minimaltechno til perfektion. Har du et forhold til eksperimenterende electronica kan denne udgivelse varmt anbefales.
Bonusinfo:
Buchla synthesizeren blev oprindelig skabt i 60’erne, på samme tid som den langt mere kendte Moog synthesizer. Den udspringer af et miljø, hvor LSD og visioner om at skabe revolutionerende anderledes musik gik hånd i hånd. I dokumentaren I Dream of Wires på Netflix kommer man tættere på den historie.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar