Han udsendte i '12 og '14 LP'erne "/" og Havnepladen med sin trio. Nu er pianisten Kasper Staub gået solo. Musikken er på ingen måde en overraskelse, hvis man kender triopladerne. Melodierne er underspillede og består af enkle figurer, der næsten stå stille i rummet. De bevæger sig kun fordi Kasper Staub puffer let til dem. Han lader dem flyve rundt i rummet, hvor de opsamler lys og støv. Musikken omfavner sjælen og lader den svæve. Det er så enkelt og ligetil, at det næsten bliver banalt.
Den nærværende lyd af klaveret er en væsentlig detalje i stemningen. Jeg troede at det var et opretstående klaver. Men det er det samme Hindsberg flygel fra 1961, som han brugte på Havnepladen. Lyden er sendt gennem to space echo bånddelays og optaget på en Teac spolebåndoptager. Lydens æstetik fremmaner ro og en intenst voksende behagelighed, hvor Staub som musiker kommer tæt på lytteren. Musikken kan uden problemer bruges som baggrundsmusik. Den fortjener også at blive brugt mere intenst. Jeg har fundet mig selv siddende i en stol med Staubs musik i hovedtelefonerne, hvor jeg er gået helt i stå og bare har stirret lige ud i luften. Det er musik der er med at give meditativ ro.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar