Der er gået 11 år siden jeg anmeldte Michael Dalgas’ første og hidtil eneste plade i eget navn. Nu er han atter aktuel med en plade, hvor der står Michael Dalgas øverst. Da jeg genlæser min anmeldelse fra 2008, er der flere ord, der også kunne passe på den nye plade, selvom de er meget forskellige. Det er melodisk jazz. Hvor der dengang var en snert af rock i musikken, er det nu væk. Det er det rolige tempo er der stadigvæk. Nu i en forfinet og beroligende, næsten meditativ form.
Trommeslageren er sammen med pianisten Lars Fiil og bassisten Jesper Jagd. Lars Fiil spiller overvejende på Würlitzer, hvilket har betydning for den stemning som Michael Dalgas Trio skaber. Det er også nordisk og melankolsk og med meget smukke melodier, som feks. The Huguenot’s Song. Det er som om de gode melodier står i kø på pladen og jeg får svært ved at fremhæve Rain Song frem for Memento Mori eller Church Song frem for Tranquillo. Michael Dalgas er i kontakt med et helt særligt stof, når han skaber melodierne.
Dalgas er også trommeslager og har som en af sine store helte, den afdøde amerikanske trommeslager Paul Motian, der hyldes med nummeret Motian, hvor Dalgas har lagt en trommesolo ind i nummeret. Her tydeliggør han inspirationen med et let flydende og elegant touch på trommer og bækkener.
The Death of a Tree er særdeles vellykket og stærkt anbefalelsesværdig. En af årets store danske jazzplader.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar