Oilly Wallace: Flowers of your youth (Initiated Records) LP/DL/stream

Da jeg hørte Oilly Wallace for første gang for over 7 år siden på debutpladen Fiol Sessions, hvor jeg havde skrevet pladens linernotes, havde jeg under ingen omstændigheder forestillet mig at han ville lave en plade som den her. Dengang tilhørte han den unge fremadstormende jazzscene i København, hvor bebop og old school energi satte dagsordenen. Der er sket meget siden dengang. Denne sommer har han været med Andreas Odbjerg, som en del af bandet på turné rundt i det danske. Inden turen udsendte han albummet Flowers of your youth, hvor det ikke handler ret meget om jazz - det er rendyrket pop af den elegante slags. Han spiller stadig saxofon - men er først fremmest sanger på pladen, hvor han selv har skrevet al musikken.

Har man fulgt Oilly Wallace’s karriere er det ikke så underlig en udvikling den har taget. I vennen Johannes Wambergs band Tabloid har det lige fra starten handlet om den blødere jazz - ligesom det også gør i Otooto. Oilly Wallace udvikler sig med en rivende hast lige foran vores ører. 

Pladen åbner med titelnummeret, der bobler over af breezy bossa stemning inklusive tværfløjte. Pladen er lavet i samarbejde med Niels Bagge Hansen aka Vinnie Who. På LP’ens side 2 stikker det helt af i lækkerhed. Her fortolker Oilly Wallace det italienske pophit Arrivederci fra 1959. Han gør det i den engelske version som Chet Baker oversatte og sang i filmen Urlatori alla sbarra.

Oilly Wallace er ikke bange for det storladne og det klæder pladen. Der holdes ikke igen med virkemidler, hvilket pladens afslutningsnummer To the Moon så fint viser.

Bandcamp

 

Bog Bodies (MIC) LP/DL/stream

 

Guitaristen Anders Holsts trio Bog Bodies sammen saxofonisten Robert Stillman og trommeslageren Sean Carpio udsendte deres andet album for snart et år siden på de digitale platforme. Nu er den også tilgængelig på vinyl. 

“Bog Bodies is a searching inquiry into the mythologies and magical undercurrents that knit together our existence in the information age.” 

Det er musik der kravler ind i underbevidstheden, ind i vores mange lag af krop, bevidsthed, følelse og alt det der ellers hører til det, at være menneske. De skræller lagene af lytteren, som var man et løg. Et for et forsvinder lagene, så man står renset tilbage. De har indspillet musikken på en 8 spors kassettebåndoptager, hvilket måske lyder rimeligt lo-fi. Der er rigeligt med dynamik og dybde i indspilningen. I stedet kan der anes ukontrolleret og fjern baggrrundsstøj, hvilket passer fint ind i det støjende univers.

Pladen er en mental rejse, et soundtrack der løfter mig ud i ukendte dimensioner. En stærk plade, der placerer sig mellem jazz, improv, avantgarde, noise, kraut og elektronisk.

Bandcamp

ecoegoe (Cairecords) LP/DL/stream

 

Med alle gentagelserne, de enkle musikalske figurer, kan det minde om minimalistisk musik, hvor det langsomt ændrer sig. Det fylder dog meget mere end et minimalistisk værk. De er syv musikere. Manden bag projektet, Mark Ibsgaard Gregersen på bas får hjælp af to alt-saxofonister, tre percussionister og en på Prophet 12 synthesizer. De er alle på og bevæger sig rundt i musikken med deres enkle figurer.

Der er 2 numre på LP’en, Kissing og Digital Brains. Her er Kissing den venlige, der flytter sig langsomt og undrende afsted. Mark Ibsgaard Gregersens fyldige kontrabas danner et støttende lag, der giver de andre musikere luft til, at sætte deres præg på musikken.

Det er eksperimenterende og avantgardistisk med et afsæt i jazzen. Gentagelser man også kender fra den elektroniske musik spilles helt analogt og levende.

B-siden Digital Brains er tungere og mere dyster. Den starter i et støjende hjørne, der går over i noget hvor jeg kommer til at tænke på Anders Lauge Meldgaards musik. Det lyder som moderne kompositionsmusik, der ret tidligt er drejet væk fra hovedtrafikåren og er kommet ind på en bumlet marguerit rute. Det er sanseligt opløftende.

Bandcamp

Gustaf Ljunggren & Emil de Waal: Stockholm København (April Records) LP/CD/DL/stream

 

Når der er nyt med Gustaf Ljunggren og Emil de Waal - hver for sig eller sammen, så ved jeg, at det er værd at spidse ører, at det er værd at bruge tid på deres musik. Når de er sammen sker der noget særligt, hvilket er meget tydeligt på albummet Stockholm København. De er så meget ovenpå musikken, at det er tydeligt at de læner sig roligt tilbage og lader musikken vokse frem mellem dem.

Det er deres tredje duoalbum - de har også lavet meget andet sammen - og der kommer såmænd også endnu en plade fra dem om kort tid, hvor de er sammen med et pigekor. På det nye album er de mere melodiøse og lyttervenlige end nogensinde. De eksperimenterer fortsat, men ikke så radikalt som tidligere. Stockholm København er en hyldest til de byer som de voksede op i som børn og unge. Det er sanseligt og rækker ud til lytteren. Når de spiller Sangur eller At Line Level er der ikke et øje tørt hos undertegnede. Ljunggren er magikeren på både Fender Rhodes, synths og guitarer. De Waal er troldmanden på trommer og percussion, både akustisk og elektronisk. 

Når de slutter albummet med live indspilningen af Pirates - som de indspillede første gang i 2014, så slutter de så meget på toppen, at jeg lige bliver nødt til at høre pladen en gang til.

Bandcamp

Kwella: GuitarRama Jazzical (Kwella/Gateway) LP/DL/stream

Som titlen på albummet siger, så er det jazzical - en blanding af jazz og klassisk, et møde mellem jazz og klassisk musik. En elektrisk guitar spillet af århusianske Jens Chr. Kwella og en akustisk klassisk guitar spillet af Thea Visti Pedersen. Et møde som jeg ikke kan erindre at have hørt før.

Pladen er Jens Chr. Kwellas personlige bud på et møde mellem de to verdener, der undervejs også kommer omkring den hårde rock på The courage to carry on, folk på Wrong Turn og mellemøstlige toner på Sazoud og Malefiz. Grundet de mange forskellige inspirationer er det også en usammenhængende oplevelse - på den anden side er det også en del af charmen ved pladen. Kwella er en yderst erfaren og dreven guitarist, der har et stærkt teknisk grundlag at stå på - og det kan høres.

Det er derfor han har roen og overskuddet til at balancere så fint mellem teknik, indlevelse og nærvær. Det er der hvor der åbnes op for mødet med Thea Visti Pedersen, der nærmest uanfægtet af Kwellas eksperimenter, står solidt på sit og dermed hæfter musikken og pladen sammen. En plade der skal opleves.

Kwella

 

Joe Lovano Trio Tapestry: Our daily bread (ECM Records) LP/CD/DL/stream

 

Han er uden tvivl den nulevende jazzsaxofonist jeg har lyttet mest til. Jeg har efterhånden også samlet en god stak plader med Joe Lovano - fra 90’erne og frem til i dag. Efter at han var fast mand hos Blue Note i mange år skiftede han til ECM Records, hvor han nu er aktuel med tredje album med trioen med pianisten Marilyn Crispell og percussionisten Carmen Castaldi. 

Man hører og fornemmer glæden ved friheden i musikken. Pladsen, tiden og taknemmeligheden ved at lade noget vokse frem står i centrum for trioen. Marilyn Crispell’s malende klaverspil og Carmen Castaldi’s lette percussionspil er sammen med Lovano’s modne og afslappede tone perfekte sammen.

Her handler det ikke om at imponere eller pisse territorier af. Det handler om at sætte sig selv i spil sammen med de andre og det de kommer med.

ECM Records

Kresten Osgood/Bob Moses/Tisziji Munoz: Spiritual Drum Kingship (Gotta Let it out) CD/DL/stream

 

Der findes en helt særlig kategori af musikere, der sætter sig selv, hinanden og lytterne i spil. Musikere der udfordrer, inspirerer, flytter grænser og udvikler musikken. De er i musikken. Til den kategori hører uden tvivl trommeslageren Kresten Osgood og hans amerikanske instrumentkollega Bob Moses. De har lavet en trioplade sammen med Tisziji Munoz, som jeg ikke kendte i forvejen - men hurtigt fandt ud af, også tilhører den samme kategori som Osgood og Moses. Han er udover at være guitarist også producer, komponist, forfatter og astrolog. Han har udgivet over 70 plader på sin egen label Anami, hvor han han bla. spiller sammen med John Medeski, Billy Hart, Paul Schaffer, Marilyn Crispell og Dave Liebman.

Munoz har ofte brugt Rakalam Bob Moses i sine projekter - og Kresten Osgood havde undersøgt Munoz’ musik nøje inden dette møde i et studie i Richmond, Virginia. Pladens titel Spiritual Drum Kingship indrammer de næsten tre kvarters musik godt. Det er en løssluppen improviseret og spirituel affære. Her er tre musikere der når hinanden på et dybere plan. De sanser og omsætter øjeblikket. Jeg må ærligt erkende, at det er  en af de bedste free jazz lignende udgivelser som jeg har hørt længe. Det er ikke decideret free jazz. Det rækker ud og nærmer sig - det er frihed.

Bandcamp

Thomas Fonnesbæk & Justin Kauflin: Danish Rain (Storyville Records) CD/DL/stream

 

Nej - bassisten Thomas Fonnesbæk forsøger ikke at gå NHØP i bedene. Da de kommer til fortolkningen af John Lennons Imagine på det nye album som han har lavet sammen med den blinde amerikanske pianist Justin Kauflin, kommer jeg dog til at tænke på NHØP. Fonnesbæk spiller melodistykket på bassen - noget som NHØP ofte og gerne gjorde i egne projekter. Fonnesbæk spiller det på en anden måde. Det er ikke så forceret og insisterende som NHØP kunne være i sit basspil.

Fonnesbæk og Kauflin mødes om en række kendte, mindre kendte og et enkelt nummer, titelmelodien af Fonnesbæk. Falling Grace af Steve Swallow er moderne jazzstandardmateriale, som ofte er spillet af musikere fra Fonnesbæks generation. Mens Michel Legrands You must believe in spring er en evigt smuk jazz standard som duoen på fineste vis mødes i. Fonnesbæk starter ud, hvorefter Kauflin tager over. Han spiller med noget af det samme elegante og fjerlette touch som eksempelvis George Shearing.

Danish Rain er endnu et vellykket møde mellem den danske bassist og den amerikanske pianist. 

Bandcamp

Kjeld Lauritsen: Oblivion (Kjeld Lauritsen/Gateway) LP/CD/DL/stream

 

Det er et helt andet setup end jeg har hørt Hammond-organisten Kjeld Lauritsen i før. I de senere år har fokus ofte været på trio med guitaristen Per Gade og trommeslagerne Søren Frost eller Espen Laub, når han har udgivet plader. Medrivende Hammondjazz med masser af jazz, soul og boogaloo.

Nu er han rykket ind i Brorsonskirken hvor han har indspillet sammen med pianisten Henrik Gunde, bassisten Esben Eyermann og trommeslageren Jesper Uno Kofoed. Stilen er beroligende. Det er en brugsplade. Det kan lyde forkert i nogles øjne eller ører for den sags skyld. For mig er det et kvalitetsstempel. 

Det er en imødekommende Lauritsen der sammen med musikerne lavet original plade, hvor der er fokus på melodi og stemning. Det er dansk som salmerne og Højskolesangbogen. De spiller vinterklassikeren Det er hvidt herude. Men også et par numre af den argentinske tangomester Astor Piazzola, hvor de stadig lyder som danskere. På Willow weep for me går der blues i den. Mødet mellem Hammond og klaver er ikke så ofte hørt. Jeg har altid haft en svaghed for pianisten Gene Harris’ møde med Hammond-organisten Jack McDuff, hvor der ofte er gået blues i den. Men det er på en helt anden måde at Gunde og Lauritsen mødes. De spiller ikke for at imponere, de spiller for skønheden - og så bruger de deres danske ophav på smukkeste vis.

Kjeld Lauritsen Oblivion

Selvhenter: Mesmerizer (Eget Værelse) LP/DL/stream

 

Der er gået ni år siden Selvhenters forrige album Motion of large bodies - i mellemtiden har gruppens medlemmer været aktive på andre frugtbare fronter. Selvhenter er noget helt særligt - og derfor er det en fornøjelse at de atter er tilbage med noget nyt. Samtidigt er det også et plus, at de holder fast i deres dybt originale stil. Det nye album er ikke revolutionerende nyt - de holder fast. Det er Selvhenter: 

Anna Bertel på trombone og elektronik, Sonja LaBianca på saxofon, Jaleh Negari på trommer og percussion og Anja Jacobsen på trommer og percussion.

Åbningsnummeret Plex er gentagelsen, rytmen, det transcenderende groove med to trommeslagere og to blæsere, der med en insisterende urkraft hiver og trækker i lytteren. Fraværet af melodi og fokus på et knækket insisterende groove, blæserne og elektronikken  understreger med al tydelighed, at Selvhenter ikke ligner andre.

Der er nummeret Connoiseurs jagende riff, det dybe bulder, saxofonens fjerne toner og et flænsende synthskrig der saver sig ind i musikken. Trommerytmen vælter kaotisk ned ad trappen under nummeret Heftig. Rundhyl starter ud som et dystert rocknummer med hvirvlende sirene saxofontoner. Anker er dybhavsdykning.

Mesmerizer er et stærkt comeback fra Selvhenter - der behøver ikke at gå ni år inden den næste.

Selvhenter Bandcamp

Dominic Miller: Vagabond (ECM Records) LP/CD/DL/stream

 

Da Sting gæstede Danmark i forbindelse med Heartland Festivalen, fik hans faste guitarist Dominic Miller også tid til, at give en koncert på det legendariske pizzeria Divino i Espergærde, hvor han har spillet før. Han gav det lille publikum en overraskelse af de store, da han havde taget Sting med som special guest, der sang et nummer.

Dominic Miller er også aktuel med sit fjerde album på ECM Records. Han spiller akustisk guitar og har lavet en fin og meget pæn plade. Når jeg nævner det pæne, er det fordi jeg havde forventet lidt mere uforudsigelighed af en ECM plade - lidt flere ridser i lakken. Det er der ikke på den meget glatte plade. Gevinsten er til gengæld, at de rasende dygtige til at spille melodiske ballader, hvor trommeslageren Ziv Ravitz er den eneste der udfordrer lidt. En god baggrundsplade til et koldt glas hvidvin på en sommeraften.

https://dominicmiller.com/

Loveless Blue Jazz Quintet (LBJQ) CD/DL/stream

 

Det er Aarhus by Night ud over det hele. Hvad pladen mangler i at bringe nyt til torvs, opvejes så rigeligt af autenciteten og indlevelsen.

Det er jazz og bluessangeren James Loveless der synger sammen med nogle meget erfarne Aarhus-folk, hvor saxofonisten Niels Mathiassen er lige så legendarisk som spillestedet Vestergade 58, hvor pladen selvfølgelig er indspillet.

Og hvor er det dog en fornøjelse at lytte til Niels Mathiassen. Prøv feks. Georgia on My mind, hvor der er en uforlignelig saxsolo med saft og cry i tonen.

De spiller en række udødelige jazzklassikere som God Bless The Child, Our love is here to stay, Wade in The water og All of me. James Loveless er tilstede i sangen og bruger sin blues-charme. Det er en af den slags plader, der giver lyst til at høre dem live og drikke en øl eller to sammen med vennerne. 

Loveless Blue Jazz Quintet

Frk. Jacobsen: I haven (Eget Værelse) LP/DL/stream

 

Hvad er det her? Udover at det på helt konkrete plan, er en vinylplade med Frk. Jacobsen med titlen I haven jeg har i hænderne - så er det så meget andet, når der åbnes op for Haven og jeg går ind i den. Det musik, tekst og iscenesættelse. Et teaterstykke på plade med tekst af Anja Jacobsen og citater hentet fra så forskellige folk som som Gertrude Stein, Marcus Tullius Cicero, Joscelyn Godwin og Yusef Lateef.

Frk. Jacobsen er udover Anja Jacobsen på vokal, trommer og percussion. Lil Lacy på keyboard og kor, Ida Duelund på bas og Lars Bech Pilgaard på guitar. Sara Hamming har stået for dramaturgien.

Hovedpersonen Mira er havnet i have, hvor hun møder ormeflokken Glllogl, der ved alt om hende. Hun møder kvien I/O. Hun dukker atter op mange år senere i år 2070, hvor ægteparret Hr. og Fru Scorpii er kommet til. 

“I skovbunden ligger I/O. en lille sten i lysende grønne, orange og hvide farver. Mira den ældres fod træder ved siden af stenen, men hun ser den ikke.”

Det er en omsiggribende historie, hvor liv forgår og opstår. Musikken er lige så vildtvoksende som haven. Den er ikke utæmmet - det er en have. Anja Jacobsen er percussionisten, der lader trommernes rytme skabe liv. Stilistisk er der både afro, pop, jazz og avantgarde i musikken. Det er et intenst teaterstykke på plade, hvor der sker så meget, at man lige skal høre pladen igen og igen og igen.

Bandcamp

Steen Rasmussen & Josefine Cronholm: Milton på svenska (Stunt) LP/CD/DL/stream

 

Der er egentlig ikke så langt fra det portugisiske sprog til det svenske sprog. Det er der slet ikke, når man hører Steen Rasmussen og Josefine Cronholms hyldest til den brasilianske legende Milton Nascimento, hvor Cronholm synger hans sange på svensk.

De har lavet pladen Milton på svenska - i øvrigt med et pladecover der er stærkt inspireret af überklassikeren Jazz på svenska.

Josefine Cronholm er ligesom Steen Rasmussen erfaren i brasiliansk musik. Når hun så synger smukke Nascimento kompositioner som Trem Azul, Ponte de Areira og Clube da Asquina 2 på svensk er jeg helt blød. Steen Rasmussens formfuldendte klaverspil står stærkt sammen med Cronholms rolige og overskudsfyldte vokal.

Svensk og brasiliansk melankoli går hånd i hånd - mens solen langsomt forsvinder i horisonten.

Sundance

Mig og jazzen - en slags status - sommeren 2023

 

De store jazzfestivaler i København og Aarhus er veloverståede. Begge med de flotteste programmer i flere år. Riverboat Festival i Silkeborg - der i over 50 år har lavet festival med traditionel jazz er her stadig - selv om det har set umanerligt sort ud på den økonomiske front. 

Personligt synes jeg dog, at det er ærgerligt at den unge fransk/amerikanske succesduo DOMi og JD Beck spillede på Roskilde Festival og ikke Copenhagen Jazz Festival. Fedt for Roskildepublikummet, der iøvrigt også kunne opleve den fede brasilianske kvartet Bala Desejo. Men også lidt gammelfar-agtigt at CJF ikke fanger en ung (og mere kommerciel) retning indenfor jazzen. Dejligt at Pat Metheny både besøgte CJF og Aarhus.

Jazzhus Montmartre er genåbnet - endda med tre helt unge kunstnere. Nemlig de tre finalister i JazzDanmarks Jazzkonkurrencen - at Kosmos Trio vandt er velfortjent. De har gang i noget særligt - og så vil jeg gerne benytte lejligheden til, at prale med, at jeg foreslog April Records skulle udgive deres debutplade - lige efter de havde været med på Moor Jazz Festival i 2020 - en festival som jeg var med til at lave - og iøvrigt igen i år laver sammen med Hernings lokale spillested Fermaten. Her stopper lederen Rikke Andersen desværre  - hun skal være direktør for Spot Festival. Det er indtil videre afsløret at OTOOTO, Dinesen/AC/Sonne og Smag På Dig Selv kommer. De to sidstnævnte er begge pladeaktuelle i efteråret. Her er det værd at bemærke at Smag På Dig Selv udkommer på Stunt Records. Det er længe siden, at det gamle pladeselskab - der deler adresse og interesser med pladeforretningen Jazzcup og jazzmagasinet Jazz Special - har udgivet noget med så ungt et band.

Der kommer en masse ny jazz i efteråret som jeg også vil skrive om på bloggen. Blandt andet ser jeg med spænding frem til Vingborg/Valencias debutplade. Det er Turn it Over Records der udgiver den. Bandleader og pianist Hannah Vingborg har komponeret al musikken og kommer oprindeligt fra Herning - og da der ikke er mange kvindelige jazzpianister fra Herning der udgiver plader - eller jazzpianister fra Herning i det hele taget, der udgiver plader, så er jeg som lokalpatriot megastolt over at det sker.

Meen - sørme om der ikke var en anden med rod i mit lokalområde, nærmere bestemt Sunds, der har udgivet en plade før sommeren. Det er Aske Stubkjær, der i dag holder til i Aalborg, der også deltog i den førnævnte Jazzkonkurrencen. Han har lavet en skøn lille perle, en rolig plade der tåler at blive lyttet til mange gange.

Hernings pigekor, Midt Vest Pigekor kommer med to plader i år - på vinyl selvfølgelig - den første er allerede udkommet, hvor de er sammen med guitarsekstetten Cirklen. Den har jeg allerede skrevet om på bloggen. Senere kommer der en plade, hvor de er sammen med Gustaf Ljunggren og Emil de Waal. Den er i øvrigt optaget på Moor Jazz Festival i 2021 - et projekt der kom i stand efter at de havde spillet på festivalen i 2020.

Henover efteråret skal jeg udover, at lave Moor Jazz Festival og anmeldelser her på bloggen også være DJ på festivalen Jazznights i Holstebro. Det var jeg også sidste år - og er glad for at de vil se mine to pladespillere og jeg igen. Programmet byder bla. På Makiko Hirabayashi Trio.

Allerede i starten af august holder jeg mit første foredrag om Dansk Jazz i 100 år. Det sker på Middelfart Jazz Festival. Næste år er det 100 år siden at den første danske jazzplade udkom. Foredraget varer denne gang kun en time - men kan udvides til to timer. Så hvis I kender et bibliotek eller en jazzklub der kunne være interesseret i et jazzforedrag i 2024, så er I velkomne til at henvende jer til mig.

For snart tre måneder siden havde jeg premiere på min podcast Pladesamlerne - en larmende minoritet. Seks afsnit, hvoraf to var med pladesamlere, Kresten Osgood og Jonas Struck, der har mange jazzplader. Jeg laver nye afsnit i efteråret. Her har jeg allerede lavet aftaler med flere, hvor der selvfølgelig også bliver nogle jazzfolk der skal tales med.

Efteråret byder på et par spændende Danmarksbesøg fra England. Matthew Halsall kommer endelig til København med en ny plade i bagagen i oktober. Alfa Mist kommer også til oktober, hvor det både er Aarhus og København der gæstes.

God fornøjelse med jazzen derude.

Dansk Jazz i 100 år - foredrag

Biblioteket på Kulturøen Middelfart

3. august kl. 17.00

Holstebro Jazz Nights - DJ sæt

Subhuset 

23. september kl. 23.30

Moor Jazz Festival

Fermaten Herning

7. oktober hele dagen

Podcastserien Pladesamlerne

Indtil videre er der seks afsnit

A15 (TUTL) DL/stream

 

Ved siden af min ulønnede beskæftigelse som jazzblogger, har jeg et fuldtidsjob i ungdomspsykiatrien i Aarhus. Da jeg bor i Herning tager jeg turen via motorvejen A15. Det er derfor med en særlig opmærksomhed, at jeg lytter til albummet A15 med bassisten Torleik Mortensen og saxofonisten Martin Stender fra Girls in Airports. Det er en slags hyldest til vejen og numrenes titler beskriver steder på turen mellem Herning og Aarhus. Torleik Mortensen voksede op i Herning og Martin Stender voksede op i Aarhus og med albummets titel forbindes de to musikere.

De beskriver selv stilen som nordisk, indie, jazz og at den er stemningsfuld og melodisk. Det holder til fulde. Torleif Mortensen har koblet et pedalboard til bassen, så der skiftes mellem det rene akustiske, effekter og en elektrisk baslyd. De har indspillet musikken i Torshavn, bla. med hjælp fra Teitur. 

Det er musik der er båret af et venskab, hvor de har udvekslet idéer og tanker. De har omsat det i et åbent og originalt univers. De er gået afslappede til projektet og har ikke haft behov for at imponere nogen eller noget. Her er det 17 minutter lange nummer Lysbro, helt centralt på udgivelsen. På trods af den pulserende og gentagede bankelyd på bassen, der danner nummerets rytme, er det et nummer, hvor der sker så meget samtidig med at de bevarer en intensitet og sjæl i nummeret. A15 har lavet et sitrende album, der bliver ved med at give. Stender og Mortensen er et nyt spændende og anbefalelsesværdigt makkerskab i dansk/færøsk jazz.

TUTL Records

Bala Desejo: Sim Sim Sim (Mr. Bongo) LP/CD/DL/stream

 

Den brasilianske genre MPB er en paraplybetegnelse. Forkortelsen står for Musica Popular Brasileira. Selv med ikke-eksisterende talenter ud i det portugisiske sprog, kan man let gennemskue, at det står for Populær Brasiliansk Musik. Det er genre med rødder tilbage i midten af 60’erne og starten af 70’erne, hvor det piblede frem med store brasilianske kunstnere: Jorge Ben, Marcos Valle, Gal Costa, Caetano Veloso, Milton Nascimento og Tim Maia. De blandede soul, bossa, jazz, samba, pop, psych etc. på en fordomsfri og åben måde, som intet andet sted i verden. Genren er blevet mere og mere populær på vore breddegrader i de senere år. I facebookgruppen Jazzogvinyl har der været en tydelig tendens, hvor man har dyrket de gamle og i mange tilfælde sjældne plader. Det har dog ikke handlet om nutiden.

Derfor er det dobbeltfedt når der dukker en gruppe som Bala Desejo op. De kan deres MPB ind til benet. De er aktuelle med albummet Sim Sim Sim, som vandt en Latin Grammy i 2022 for at være det bedste bedste pop album på portugisisk. Du kan roligt tilføje Bala Desejo til dine nye favoritter, hvis du dyrker brasilansk musik. Kvartetten består af fire vokalister og musikere med separate karrierer, hvor Lucas Nunes bla. spiller med Caetano Veloso. Det er solbeskinnet og melankolsk. Et nummer som Passarinha er nutidig Bossa-glæde. Der er rolige numre som Nesse Sofa og festnumre som Baile de Mascaras (recarnaval). Bala Desejo kan favne det uden problemer.

Bandcamp

Kaisa: Circuits (OKTOsounds) DL/stream

 

Danske jazzduoer, der tager den med ro, dyrker melodien, nordisk jazz og det personlige udtryk, har fået fat i stort publikum i de seneste år - også udenfor jazzen. Der er de kendte, Bremer McCoy og Svaneborg Kardyb som er nået ud til et stort publikum. Så er der de mindre kendte som eks. Made in Wood og Kaisa, hvor særligt sidstnævnte har potentiale til, at nå ud til et større publikum udenfor jazzen. Kaisa har netop udsendt deres debutplade - den er såvidt jeg ved, ikke tilgængelig på vinyl. Hvilket er en skam, da det netop er en stilart, der nærmest insisterer på at blive spillet på pladespilleren - og hvis man tager de to førstnævnte duoer i betragtning, så er der stor efterspørgsel på vinylplader.

Kaisa er ikke en duo, men lyder sådan. Det er en trio der består af Jacob Mundt på kontrabas, Kristjan Hansen på piano og synth og Arto Eriksen på FX og synth. Mundt er ung bassist på vej frem på den danske jazzscene, mens de to andre har godt gang i en karriere indenfor dansk pop, hvor særligt Arto Eriksen har manifesteret sig som producer for Tobias Rahim. 

Hvis du hører P8jazz er der en god chance for at du har hørt numrene Porcupine, Circuits og OAK. Det er stemningsskabende og beroligende musik, hvor klaverlyden og bassens træ står på et organisk, næsten vibrerende grundlag af lyde og effekter. Det er brugsmusik, der kan skabe det behagelige soundtrack til rolige aktiviteter i det daglige. 

Bandcamp

Akton feat. Terkel Nørgaard: Entirely Gradually (Super Bad Disco/Pasteelo) LP/DL/stream

 

Lord Akton lavede i 2017 albummet Spectator, der var en hyldest til Carsten Meinerts album To You, som den også indeholdt samples fra. Pladen er et mix af hip hop og jazz. Jazztrommeslageren Terkel Nørgaard blev meget betaget af den. De havde mange år forinden gået på gymnasiet sammen og begyndte at snakke om at lave musik sammen. Akton, der bedst kan betegnes som DJ/producer havde lavet nogle tracks, der manglede trommer og sendte dem til Terkel Nørgaard. Projektet begyndte så småt at tage form og undervejs blev der koblet flere musikere på. Casper Nyvang Rask på bas, Lars Fiil på elektrisk piano, Magnus Wiinblad på saxofon og violinisterne Pernille Kristensen og Isabelle Bania.

Pladen er yderst vellykket. Den er en rejse gennem forskellige stemninger af klub, jazz, hip hop og strygere.

Akton alias Jesper Koblauch har styr på virkemidlerne og Terkel Nørgaard har dyrket sin Dilla, så han kan supplere med de lækreste beats. Entirely Gradually er en albumoplevelse, hvor strygerne dukker op som mellemspil, der skaber overgangen til det næste nummer eller stemning. Som på den rolige Drafted, hvor violinerne bygger op, Lars Fiil tager over med det elektriske piano og violinerne lukker ned, inden et dybt beat tager over på Freed og skaber klubstemning og hvor bassen får en solofeature. Side A afsluttes med den smukke One for C.M. - hvor Magnus Wiinblads saxofon er med til at hylde den legendariske danske saxofonist Carsten Meinert. På Side B fortsætter festen. Whales og Zareth’s search for origin har en trip hop feeling med skarp lilletromme. På Shane Irving stikker det helt af. Et heftigt pulserende beat sender os gennem natten, der aldrig skal stoppe.

Det er meget let at anbefale pladen. Den er original og sindssygt godt tilrettelagt. Jeg kan ikke nævne andre danske plader, der minder om dette velskabte møde mellem instrumental hip hop og jazz. Er det en af årets plader? JA!

Bandcamp

Koppel Colley Blade: Perspective (Cowbell/Turn it over records) LP/CD/DL/stream

 Saxofonisten Benjamin Koppels karriere har taget en væsentlig drejning efter, at han for et år siden debuterede som skønlitterær forfatter med Annas Sang. Det har siden medført bogkoncerter, filmkontrakt og ikke mindst et bogsalg som hans plader aldrig nogensinde har været i nærheden af.

Jazzen er dog ikke forladt af den grund. I stedet understreger han tydeligt at han er jazzsaxofonist med stort J med det nye album Perspective. Han er endnu en gang sammen med de amerikanske stjerner Scott Colley på bas og Brian Blade på trommer, ligesom han var på Collective fra 2015 og på 2022-albummet Mulberry Street Symphony, hvor de sammen med Odense Symfoniorkester spillede musik af Benjamins far, Anders Koppel.

På Perspective har Benjamin Koppel skrevet 5 af numrene og Colley har skrevet tre. Det er intens og effektiv jazz, hvor de tre musikere sidder helt fremme på kanten af stolen og leverer magisk sammenspil. Benjamin Koppels altsax, der står skarpere og finere end nogensinde, får afsindig god backing af Colley og Blade. Det er en af den slags jazzplader der stille og sikkert sniger sig ind på dig. Hør den urolige ballade Imaginary Canvas eller den stramme album-åbner Alphabet Thief et par gange, og du opdager at der sker mere end du umiddelbart hører.

Benjamin Koppel