Der er næsten gået et år, hvor Corona-krisen har stjålet alle overskrifter, bortset fra et præsidentvalg i USA og en genopstået metoo debat. Corona-krisen er slem. Det er klima-krisen også - og vi ved også, at den er meget værre for jordens fremtid end en corona-virus. Måske er klima-krisen alt for uoverskuelig. Er vi overhovedet i stand til, at løse den? Bruger vi coronaen som undskyldning for ikke, at komme i gang med det, der betyder noget for kommende generationer.
I skyggen af coronaen udsendte bassisten Jasper Høiby albummet Planet B. Et album der sætter fokus på klimakrisen. Det gøres både gennem musik og tale. Høiby har allieret sig med Josh Arcoleo på saxofon og Marc Michel på trommer. De spiller dynamisk og pågående triojazz, hvor der er masser af plads til alle tre. Høibys store fyldige baslyd matches godt af Arcoleos temperamentsfyldte saxofon.
Musikken følges ad med ord fra bla. Charles Eisenstein og Grace Lee Boggs, der siger følgende:
“The opportunity that we now have to reimagine everything; to reimagine work, to think of it as productive, not only of things but of well-being, to think of governance in a different way, to think of education in a different way. What an opportunity! What a time to be alive!”
Lad det være en påmindelse om de muligheder som vi står overfor. Tak til Jasper Høiby for at bruge jazzen som afsæt for en politisk debat. Det er der også brug for.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar