Som så mange andre koncerter, blev Pierre Dørge & New Jungle Orchestra’s koncert i Den Sorte Diamant under Copenhagen Jazz Festival 2020 aflyst. Festivalen fandt ikke sted pga. corona pandemien. Plader kan heldigvis stadig udgives og blive lyttet til på trods af aflysninger, virus, lockdowns etc.
Nu er den her så. Det 27. album og første i fire år fra Pierre Dørge & New Jungle Orchestra. De er i den trygge og skønne ramme der hedder Duke Ellington-inspiration og afro med amerikanske Stephen Riley på gæstesaxofon. Rileys saxofonspil er formfuldendt oplevelse, der fint blender ind med jungleorkestret. Hør feks. det meget vellykkede afslutningsnummer Fulani, hvor de smelter sammen i en fantastisk helhedsoplevelse.
Pladen byder på abstrakte og farverige fortællinger som Elefante Imposante, tight swingjazz som Rocking at Planet Pluto (med Riley on the loose) og vidunderlig afro med krøllet Dørge-guitar som Dancing in the jungle.
Pierre Dørge & New Jungle Orchestra er stadig en kæmpefornøjelse at lytte til. De spiller en vis legemsdel ud af bukserne med virtuositet og humor.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar