Svaneborg/Kardyb: Haven (Blikflak) LP/stream

 

Det er en meget svær toer som duoen Svaneborg/Kardyb står med. For et år siden vandt de to DMA priser på Bremen, da jazzen blev fejret med Danish Music Awards. Det var for debutalbummet. På den anden side er jeg ikke så bekymret - og ikke nu, hvor jeg har hørt albummet Haven. Duoen vælger at gøre det som de er bedst til. De spiller deres musik uden nogen som helst form for smart-ass attitude. Det er så enkelt og ligefremt. Der er en blues, der hedder Bluesen. Der er Fløjtesangen, der er lige til at fløjte. Det er nummeret Dialekt, hvor der tales dyb jysk dialekt, så selv jeg, der er ret møj jyde, hægtes helt af. Det er musikalitet på højt plan.

På den første plade medvirkede den norske sangerinde Eline Hellerud Åsbakk, det gør hun ikke denne gang. Til gengæld har duoen skrevet et nummer til hende, der ganske enkelt hedder Til Eline. På Haven medvirker trompetisten Jakob Sørensen, der har slået sit navn fast med bl.a. gruppen Bagland. På Omvej er det med muted trompet, at Jakob Sørensen løfter det, i Svaneborg Kardyb sammenhæng, tunge nummer.

Albummet åbner med to numre, som jeg har hørt igen og igen og igen. Titelnummeret Haven og den efterfølgende Dæmningen præges på fedeste vis af Nikolaj Svaneborgs Wurlitzer. Jonas Kardyb’s enkle trommespil, der hele tiden er i bevægelse sender musikken lige i favnen på os. Det er musik der skal krammes og holdes om. De gør det igen, den vidunderskønne duo.

Svanborg Kardyb på Facebook

Tineke Noordhoek: Flegmatisk/Melankolsk (Tineke Noordhoek/Gateway) LP/stream

 

Hun kommer fra blandet baggrund i jazz, klassisk, børne- og teatermusik. Vibrafonisten Tineke Noordhoek har lavet albummet Flegmatisk/Melankolsk der samler to musikalske stemninger.

På siden Flegmatisk har ladet sig inspirere af vand. Her spiller hun sammen med Christina von Bülow på fløjte og altsaxofon og Jeppe Holst på guitar. Musikken er som flegmatikeren, rolig og ikke let at slå ud af kurs. Christina von Bülows behagelige fløjte smelter logisk sammen med Noordhoeks flydende vibrafonspil.

På den melankolske side er Tineke Noordhoek sammen med Tine Vitkov på klarinet og basklarinet, Anne Lillemæhlum på cello og Birgit Løkke på percussion. Her er musikken forbundet med jord.

Albummet, der samler to stemninger, er i helt sin egen klasse på den danske jazzscene. Der er en dybde i musikken. Noordhoek har skrevet al musikken, udover den afsluttende Tit er jeg glad af Carl Nielsen. En melodi der passer godt ind i landskabet med vand og jord. Det er både en original og meget vellydende plade i en flot produktion.

Tineke Noordhoek

Marilyn Mazur’s Future Song: Live Reflections (Stunt) CD/DL/stream

 

Marilyn Mazur’s nye live album indeholder indspilninger fra to forskellige koncerter i 2015 på henholdsvis Copenhagen Jazzhouse og på Bodø Jazz Open i Norge. Desuden er der en enkelt indspilning fra 2008 og en studieindspilning fra 1990.

Den norske trompetist Nils Petter Molvær, der også er med på nummeret fra 1990, sætter sit tydelige præg på pladen, hvor han visse steder kan minde om Palle Mikkelborg, hvilket selvfølgelig skyldes begges primære inspiration; Miles Davis. Den amerikanske jazzlegende er til stede i ånden på pladen. Det har selvfølgelig sat sine spor hos Marilyn Mazur, at hun spillede med ham i 80’erne. Men i alt sammen er hun Marilyn Mazur. Jazz der trækker på elementer fra mange verdensdele. Pladen dokumenterer flot og relevant Marilyn Mazur’s Future Song.

Marilyn Mazur

Hoffy Beats & My Friend Thor: Exotica (Retro Jungle) stream

 

Lo Fi Beats er en populær blanding af lo-fi, hip hop, Do it yourself attitude, den afdøde beatmester J Dilla, nu jazz, vinylknas og organisk electronica. Musikken kan bruges som soundtrack til hverdagen. Det er smooth med hip hoppens skarpe lilletromme.

Danske Hoffy Beats aka. Jonas Hoffmanner debuteret på streamingtjenesterne i år med sit bud på musikken. Han har allerede udgivet 120 numre, hvoraf to numre har passeret de magiske 1 mio. afspilninger på Spotify. Han medvirker desuden på flere vinylcompilations. Hoffy Beats samarbejder med musikere over hele verden, hvor de sender deres digitale filer til hinanden. Blandt andet har lavet en stribe numre sammen med trompetisten Farnell Newton fra Portland, Oregon. Ham kender jeg fra samarbejdet med sangeren Jarrod Lawson. 

Nyeste EP-udspil er Exotica, hvor guitaristen Alexander Nørgaard alias My Friend er med på alle numre. Det tager lidt over 10 minutter at komme gennem de 5 numre. Det er tilbagelænet med synthflader, de karakteristiske beats og så guitaren, der giver mindelser om en pæn guitarsolo i fusionsjazzen.

Jeg vil anbefale, at du prøver at tjekke Hoffy Beats ud på din foretrukne streamingtjenesten. Det er brugsmusik, der fint kan ledsage dig rundt omkring i din tilværelse.

Hoffy Beats på Instagram

Helene Bak: Under one roof (Gateway) LP/DL/stream

 

Sangerinden Helene Bak har samlet et stærkt hold musikere omkring sig på albummet Under one roof. Det er noget af det der er med til, at løfte albummet godt ud i verden. Stilen er singer-songwriter med afstikkere til jazz, country, blues, roots og soul. Blæserne Nikolai Bøgelund og Jesper Riis giver et lækkert organisk lag til musikken. 

Der er gået fem år siden Helene Bak lavede det mere rendyrkede jazzalbum Oh so quiet. Tiden gået i retning af, at finpudse udtrykket, hvor der er kommet mere personlighed og nærværende autencitet. Helene Bak har skrevet sangene sammen med Mikkel Bøggild, der også har produceret og spiller guitar på pladen.

Helene Bak

1V0 (Jazzwerkstatt Records:) LP/DL/stream

 

Han blander beskidte og abrupte forstadsbetonbeats og vrøvlerap med, noise, moderne klassisk musik og jazz. Det er skævt, rodet og uforudsigeligt. Ligesom sproget han rapper på ikke findes, så er det som om den stilart han spiller, heller ikke findes - andre steder end lige her.

Det er østrigeren Vincent Pongrácz, som jeg tidligere har skrevet om i forbindelse med projektet Synesthetic. Denne gang står han for alle instrumenter. Han er uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium i København med klarinet som hovedinstrument - og sætter også blæserinstrumenter i fokus på albummet. Det er en uforudsigelig og overraskende plade, der insisterer på, at give lytteren noget andet end de plejer at lytte til… om det så er jazz, klassisk eller hip hop.

Jazzwerkstatt Records

Johannes Konstantin Neergaard: Lyset skinner i mørket (Dansk Sang) Nodehæfte/DL

 

Den 19. udgave af Højskolesangbogen er lige udkommet. Det er som ventet ikke gået stille af  sig, med social media-venlige historier om, at Shu-Bi-Duas Danmark er ude og at Isam B’s Ramadan i København er inde. Lige under den larmende overflade finder man lidt over 600 sange, der kan synges nu og gerne sammen. De afspejler den tid de synges i.

Blandt de mange sange er der kommet to sange med som er skrevet af Johannes Konstantin Neergaard. Han er tilfældigvis også selv aktuel med den kombinerede sangbog/musikudgivelse Lyset skinner i mørket, hvor den ene af de to sange er med. Det er den store salmedigter Grundtvigs Menneske først og kristen så, hvor Johannes Konstantin Neergaard har skrevet melodien til digtet fra 1837. Den har på trods af alder er en tekst, der også betyder noget i dag. 

De andre tekster er hentet i nutiden og er skrevet af bl.a. Leif Rasmussen og Lisbeth Smedegaard Andersen. Det er sange og melodier der placerer sig godt i den danske salme- og højskolesangbogstradition. Det er sange der kan give ro, trøst, tanke og varme. Sange der skal synges. 

Johannes Konstantin Neergaard har et swing i sine sange, når man stille lader kroppen vugge og gynge med. Det er her jazzen flyder. Han har indkaldt et stjernehold til at omsætte melodierne; Henrik Gunde på klaver, Esben Eyermann på bas, Bjørn Heebøll på trommer, Hans Ulrik på saxofon og Søren Baun på sang. De 12 sange kan både høres med sang og i instrumentale versioner, hvor man selv kan synge med. Det er en meget imponerende udgivelse som den silkeborgensiske melodisnedker har lavet. Tiden er den grad moden til tidløse sange som Frirum og Fra Lyset til Mørket. Lyt, syng med og blev beriget.

Tonesprog.dk

DMA Jazz 2020 - fra lænestolen

 

For første gang i over 10 år, var jeg ikke taget til København for at deltage Danish Music Awards Jazz showet. Jeg sad foran fjerneren og fulgte TV2 Lorrys direkte transmission fra Bremen Teatret. Jeg fik skrevet et blog-indlæg om festen med det samme. 

Fra lænestolen kunne jeg se, at det danske jazz-aristokrati var samlet i salen; trommeslageren Kresten Osgood, legenden Jens Jørn Gjedsted, Kenneth Dahl Knudsen fra Aalborg, Kat Jarby fra Kaja Management og mange andre skønne jazzmennesker.

JazzDanmarks leder Eva Frost åbnede festen inden Jeanett Albeck tog over for andet år i træk som vært på showet. Hun havde sjove gevandter på i løbet i aftenen - og snakkede om det fantatiske

Årets Nye Jazznavn

Nikola Bankov: Bright Future (Amp Music)

Pladen udkom for et år siden, hvor jeg skrev “Dejligt uhøjtideligt og superskarpt. Har du hang til nutidens jazz, hvor der er en fusionsistisk vibe i stemningen, så har Nikola Bankov fat i noget.” På bloggen

Årets Vokal Jazz Udgivelse

Sinne Eeg & Danish Radio Big Band: We’ve just begun (Stunt)

Det er nummer jeg-kan-huske-hvor-mange-gange, at Sinne Eeg vinder statuetten. I et ellers skarpt felt tog hun atter stikket hjem med en veloplagt big band plade.

Christina von Bülow og sønnen Pelle von Bülow indtager scenen med et smukt duonummer.

Årets vindere er fundet ved blindlytning. Jurymedlemmerne har for første gang ikke fået oplysninger om musikken. Men udelukkende stemt efter det som de har hørt.

Årets Jazzkomponist

Laurits Hyllested: Darling River (Amp Record)

En tydelig rørt Laurits Hyllested modtog prisen. Jeg skrev: “Jazzen, den elektroniske og den klassiske musik smelter sammen, de tager over for hinanden i nogle velfungerende overgange. Darling River er et roligt og flydende album. En god start på 2020 og for Laurits Hyllested.”

Årets Børnejazz

Malene Kjærgaard og Jorden Rundt

40 års jubilarerne Pierre Dørge & Jungleorkestret spillede Mingus Birthday Party. En vidunderlig jazzfest med vildskab og undren.

JazzDanmarkprisen - en nytænkende koncertoplevelse

Det er en ægte coronaramt pris, som gik til Copenhagen Harbour Parade - en flydende kunstnerisk parade. Et projekt skabt af John Bylling Lang og Mai Seidelin.

Jazzlegater

Jazzdanmark har skabt to nye legater, finansieret af William Demant Fonden. Legaterne gik til trommeslageren Anton Eger og Peter Bruuns All Too Human

Den herboende brasilianer Marcella Lucatelli spillede brasiliansk musik, som den næppe nogensinde havde været tænkt. Det blev et forrygende vanvittigt og spacet medley over en række bossa klassikere. 

Og så kom der en tynd mand, der kaldte sig Madame Nielsen og er lidt sjov omkring, at han ikke kan lide jazz… det havde han ikke behøvet. Knud Romer var der for mange år siden med en ringende sømbækken-lussing til jazzen. 

Årets eksperiment

Maria Faust Sacrum Facere: Organ (Stunt)

Endnu en erfaren vinder tager endnu en statuette hjem til hylden med et suverænt album. Prisen hed tidligere årets særudgivelse. 

Jazzlegenden Alex Riel der for nylig fyldte 80 år, blev hyldet fra scenen med en video med hilsener fra en masse danske jazzmusikere.

Trioen Den Gamle Sangskat og saxofonisten Mads Mathias hyldede Bent Fabricius Bjerre.

Årets Ildsjæl

Det er P8 Jazz der står bag prisen. En pris som jeg selv prøvede at være nomineret til for nogle år siden.

Radioværten Stine Danving overrakte prisen til Nana Pi Aabo Larsen fra Fredericia.

Årets Jazzudgivelse

Det var kulturminister Joy Mogensen, der havde fået æren af at overrække prisen - som efter en længere entusiatisk tale, gik til:

Maluba Orchestra (Stunt)

Christina von Bülow og Pernille Bevort tog imod prisen på bandets vegne, der i øvrigt spillede til DMA Jazz showet i 2018.

Det blev den tredje pris til pladeselskabet Stunt.

Som rosinen i pølseenden eller As the raisin in the hot dog end, som Dirch Passer sagde i How jazz was born, kom Kalaha på scenen, hvor de spillede deres vildt fede nye single Özgürüm Ben med den herboende tyrkiske sangerinde Hilal Kaya, efter at de havde spillet Mama Mandala.

Simon Spang-Hanssen Epistrophy Septet: Plutonic Eclipse (Alisio) CD/Stream

Saxofonisten Simon Spang-Hanssen har samlet en stærk septet med fire blæsere; Erik Kimestad på trompet, Fredrik Lundin på tenorsax, Mikkel Aagaard på trombone og Spang-Hanssen selv på alt- og sopransax. Rytmegruppen er med Artur Tuznik på piano. Yasser Pino på bas og Anders Mogensen på trommer.

Spang-Hanssen har skrevet 8 numre, hvor titlerne er med til at indikere, hvem der hyldes. Joe Henderson på Hendersong, Thelonious Monk på Monkwhile eller Duke Ellington på Duke’s Jungle. Det er nogle veloplagte og personlige hyldester som Spang-Hanssen har skrevet. Den allerstørste fornøjelse ved pladen er dog mødet mellem de yngre folk; Kimestad, Aagaard og Tuznik og de mere erfarne mænd i septeten. Det spiller nemlig helt forrygende! Tuznik holder ikke igen med forrygende klaverspil.

Simon Spang-Hanssen

Sao Paulo Panic (Berthold Records) CD/DL/stream

 

Vibrafonisten Martin Fabricius udgav sit seneste trioalbum Under The same sky på det tyske selskab Berthold Records. Samme selskab var i forbindelse med Jazzahead 2019 i Tyskland - hvor musikere og branchefolk fra verden var samlet til en branchemesse - hurtige til at fange idéen om, at samle musikere med tilknytning til selskabet og sende dem til Sao Paulo i Brasilien for i løbet af 10 dage i januar 2020 for, at indspille albummet Sao Paulo Panic.

Vokalisten Dani Gurcel og trommeslageren Thiago Rabello fra Brasilien er sammen med tyske Timo Vollbrecht - der bor i New York, den israelske guitarist Tal Arditi - der bor i Berlin, brasilianske Frederico Heliodoro på bas og danske Fabricius. Albummet blev indspillet lige før hele verden lukkede ned på grund af corona. Det er en reminder om en nær fortid.

Musikken er en festlig blanding af de seks musikeres unikke møde, hvor de brugte tiden på at finde hinanden og udvikle musikken. Gurcel’s portugisiske vokal, Vollbrechts stærke saxofon, Arditis klassiske jazzguitarlyd og Fabricius’ vibrafon er i mødet med den brasilianske rytmegruppe tæt på hinanden og viser med al tydelighed, hvorfor man som ofte siger at jazzen er et internationalt sprog. I øvrigt skal Fabricius’ bidrag For Greta The Good fremhæves for sit smukke og flydende udtryk.

Berthold Records

Astrid Engberg: Tulpa (Creak Inc. Records) LP/DL/stream

 

En dygtig DJ kan skifte mellem genrer og stilarter, samtidig med at der fastholdes et personligt, samlet og originalt udtryk. Det spiller helt sikkert ind, at Astrid Engberg har erfaring som DJ, når hun laver musik og ikke mindst sammensætter et album. 

Sangerinden med mere, Astrid Engberg har siden 2012 udgivet flere EP’er. Nu er hun aktuel med et fuldlængde album. 

Hun befinder sig et sted mellem klubmusik, jazz, hip hop og moderne soul. På mange af pladens numre har hun blæsere med, hvor særligt Anders Bo Eriksen på tuba har overtaget bassens plads i musikken - noget som ellers er kendt fra jazzens barndom og i dag primært bruges i brassbands. Det er et af flere geniale greb som Astrid Engberg har på musikken. Hun favner jazzen og går egne veje. Blæserne Maj-Berit Guassora og Lis Wessberg gæster også undervejs på fire numre, ligesom Jonathan Jull Ludvigsen og Brian Cook fra Athletic Progression også gør. Blandt andet på en af mine favoritter på pladen, den gamle jazzstandard Lush Life, hvor Engbergs fede klub-arrangement af nummeret toppes af en superstærk vokal. 

Tulpa er et originalt og bredtfavnende album, hvor et nøgent nummer som Wave også er med til, at vise Astrid Engbergs sans for, at skære ind til benet og lave en følelsesmættet stemning uden, at musikken læsses til. Det er ret let, at anbefale albummet, da det indeholder original og fængende jazz til nutiden.

Astrid Engberg Bandcamp

Skurkar: Skjulte motiver (Øra Fonogram) LP/CD/DL/stream

 

Den interskandinaviske kvartet Skurkar lader med deres skjulte motiver til, at have nedbrudt sproglige og musikaske grænser. De spiller ifølge dem selv detektivjazz, hvilket ikke giver mening, da de kalder sig Skurkar. Alligevel passer det godt ind i deres humoristiske og musikalske kaos, der ikke bygger på algoritmer eller andet kedeligt. Danske Amalie Dahl på altsaxofon, norske Jenny Frøysa på barytonsaxofon, norske Oda Steinkopf på bas og svenske Emma Lönnestål på trommer udgør kvartetten.

De har lavet en plade der bevæger sig mellem jazzens klassiske discipliner: den nedskrevne musik og den frie improvisation. De er sikre og knivskarpe som på Soppatorsk på Autobahn. Det er jazz der sparker røv. Jazz, hvor det emmer af spilleglæde. En kvartet hvor det kollektive og samlede udtryk er femte medlem.

Og hvad mente jeg egentlig med at de nedbrød sproglige grænser? Titlerne på melodierne er en blanding af svensk, dansk og norsk. Ligesom åbningsnummerets hidsige verbale afslutning på Klip i kortet er skandinavisk road rage i fri form. Skurkar er nogle frække gavtyve. Nogle som er gode for jazzen. 

Øra Fonogram

Nulle & Verdensorkestret: Det gyllene strau (Olufsen Records) CD/DL/stream

 

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at 83 årige Nulle indtager en særlig plads i mit hjerte - både på tv og film - og selvfølgelig på klarinet. Endnu en gang står han i spidsen for Verdensorkestret, hvor kærligheden til livet, verden og jazzen er i centrum. 

Det særligt sammensatte orkester, hvor den jævnaldrende Fessor på trombone indtager en tung plads sammen med instrumentkollegaen Mads Hyhne  i front. Den gyldne duo leverer med lune og elegance et vidunderligt samarbejde. Materialet er valgt med hjertet. Louise Albeck synger på charmerende dansk-inspireret engelsk og svensk, sange som Young at Heart og Så skimrande var aldrig havet. Min helt store favorit er titelsangen Det Gyllene Strau, som Nulle og Louise Albeck har skrevet. Den lyder ellers som noget Aage Stentoft kunne have skrevet. 

Verdensorkestret kryber ind under huden med Monks Epistrophy og Chano Pozos Tin Tin Deo, hvor der er et delikat og udsøgt swing i bandet. Nulle kan også smelte hjerter med en ballade, som han gør med Charles Aznavours udødelige She. 

Alt er godt og som det plejer. Det eneste der mangler er en koncert ved Vandkunsten, når jazzfestivalen, Nulle og Verdensorkestret smelter sammen med København. 

https://www.facebook.com/NulleogVerdensorkestret/

Teddy Wilson Trio: Revisits the Goodman years (Storyville) LP >> Benny Carter Quartet: Summer Serenade (Storyville) LP

 

Her er et par LP’er indspillet med et par måneders mellemrum for præcis 40 år siden i legendariske Anders Stefansens ligeså legendariske Tivoli’s Jazzhus Slukefter. De blev selvfølgelig udsendt på LP dengang og senere genudsendt på CD. Nu får de så endnu en omgang på vinyl. 

Det er et par distingverede herrer fra jazzens gyldne swingår. Pianisten Teddy Wilson og saxofonisten Benny Carter præsenteres sammen med Jesper Lundgaard på bas og Ed Thigpen på trommer, desuden medvirker pianisten Kenny Drew på Carters plade.

Wilson skruer tiden tilbage til swing-jazzens gyldne æra, hvor han spillede med Benny Goodman. Og Ih du milde, hvor det dog swinger. Ed Thigpen sidder helt fremme i trommestolen, mens Jesper Lundgaard spiller helt suverænt overskudslækkert og steady. Det er en plade med fart og tempo. Det er helt i sin egen klasse, når først Wilson giver bolden op og de spiller Sweet Lorraine. Jeg ææælsker det.

Benny Carter spiller på altsaxofon på denne indspilning. Den gamle erfarne nåede op gennem karrieren at indspille musik i 8(!) forskellige årtier. Her er han i tilbagelænet form med showmanship og swingjazz i topklasse. Han spiller flere numre af egen avl, bl.a. When lights are low. Richard Boone kigger forbi på nummeret All that jazz, hvor han synger og minder om en helt anden tid i jazzkøbenhavn, med erfarne amerikanske jazz cats bosiddende i Kbh. der lige kunne sidde ind på et enkelt nummer.

Storyville Records

Medi - Friformsrörelsejazz: Oval Tid (Havtorn) LP/DL/stream

 

Her er et vidunderligt eksempel på free jazz der ikke lukker sig om sig selv. Den svenske duo Medi vil gøre det på en anden måde. De spiller udadvendt, sprudlende, legesyg og nysgerrig free jazz, der i deres version kaldes friformsrörelsejazz eller friformsbevægelsejazz, som det vel vil hedde på dansk. 

Ida Karlsson på tenorsaxofon og klarinet og Emmeli Ek på trommer, slagtøj og redningsvest blander toner med rytmer, bevægelser og improvisation. Det er inkluderende frijazz med buller og pling. Det er duoens tredje album siden de startede i 2007. 

De skramler og roder med jazzen, så den bliver rundtosset. Lyt feks. til uptempo sagen Virr, der kunne spilles i et abstrakt cirkus i et parallelt univers. Eller den frit dansende og mere rolige Meditation, hvor de maler med instrumenterne.

Oval tid rammer plet i en cirkulær tid. De former musikken som de lyster og inviterer lytterne med i og på bevægelsen.

Medi

Anders Lauge Meldgaard: 12 instrumenter til Henning (År og Dag) LP/DL/stream

 

Det er som om jeg bliver lukket ind i en farverig eventyrverden, hvor planter, dyr og landskaber har former og farver som jeg aldrig har set før. Det bobler og sitrer på Anders Lauge Meldgaards nye album, hvor der høres spor tilbage til hans tidligere projekt Frisk Frugt. Alligevel er det også noget helt andet. Det er en hyldest til Fluxus komponisten og kunstneren Henning Christiansen som Museet for Samtidskunst i Roskilde bestilte Anders Lauge Meldgaard til at lave. 

Han har genkomponeret Henning Christiansens værk Trio om tiden der gik (opus 91) fra 1975, hvor de tre instrumenter i Anders Lauge Meldgaards fortolkning er blevet ældre, langsommere og har formeret sig. Blokfløjte, obo, fagot, violin, cello etc. spiller musikken. Meldgaard har skrevet rollerne i forskellige tempi. Hvert instrument spiller i sin egen rytme og skaber en enhed af frit forbundne taktarter. De vugger sammen i mange lag. 

Perioden i Henning Christiansens kunstneriske liv i midten af 70’erne var det den følelsesfulde, oprigtige og melodiøse kunst det var i centrum. Noget som Anders Lauge Meldgaard på smuk og indsigtsfuld vis omsætter til et nutidigt klassisk musikværk.

https://aarogdag.net

Fonnesbæk & Kauflin: Standards (Storyville) CD/DL/stream

 

De har taget en stribe populære melodier fra jazzens standards - hvilket er en velkendt formel indenfor jazzen, når to gode instrumentalister sætter hinanden stævne. Her var det ikke tænkt som noget der skulle udgives. Det er en stribe numre, de blev til overs i forbindelse med indspilningen af den amerikanske pianist Justin Kauflin og den danske bassist Thomas Fonnesbæks album Synesthesia fra 2017, der indeholdt flere originalkompositioner. De varmede op med en række af de mest kendte og elskede standards.

Det er en god idé at udgive den musik, da de to musikere kommunikerer så godt sammen om den groovy og kodylt sejt swingende Take The A Train eller den evigt smukke ballade In a sentimental mood, hvor Ellington & Coltranes version stadig skinner stærkt i dag, hvor mange musikforbrugere finder deres musikalske fix på streamingtjenesterne. Her burde Fonnesbæk og Kauflins plade også få et godt liv, når de spiller Round Midnight eller Nigerian Marketplace. Det er eviggyldig og gode personlige fortolkninger af jazzens klassikere.

Storyville Records

Jesper Hertz 4: I Can See your bones from here (Gateway) CD/DL/stream

 

Jeg skrev første gang om Jesper Hertz for lidt over et år siden her på bloggen, hvor jeg ikke kendte ham. Han er siden blevet spillet en masse på P8jazz. Han har i den grad fået hul på udgivelses-bylden og er klar med endnu et album. Denne gang sammen med et hold jazzmusikere fra Fyn - der også er Jesper Hertz’ hood. Stilen er også lidt anderledes. Hvor det sidste gang var guitaren sammen med klaveret, så er det i stedet saxofonisten Andreas Bøttiger der teamer up ved siden af Jesper Hertz’ klaver. 

Jazz på Hertz’ album har et direkte, lidt rå i kanterne og småfunky udtryk, hvor Bøttigers varme og fyldige tenorsax passer godt sammen med Hertz’ kompositioner. Jens Bønnerup spiller upfront bas mens Anders Senderovitz sender musikken godt afsted med tryk og power. Lyt eksempelvis til Empty your pockets eller Personal time off, hvis der er behov for fart. Du kan tage den med ro til den flotte og indbydende Have a seat.

Jesper Hertz

Jesper Zeuthen/Jacob Anderskov/Anders Vestergaard: Ecstatic Embrace (ILK) LP/DL/stream

 

Det er en umiddelbar og engagerende trio der møder publikum med udfordrende og favnende musik. Det var den legendariske trommeslager Paul Lovens, der efter trioens første koncert under Copenhagen Jazz Festival i 2019, udbrød at Jesper Zeuthen, Jacob Anderskov og Anders Vestergaard var blandt de få der kunne skabe “The Ecstatic Embrace”. Heraf albummets titel.

Musikken er en indspilning af trioens anden koncert i Koncertkirken under festivalen sidste år. De fik ganske fortjent en Danish Music Award i 2019 for Årets særudgivelse for trioens første udgivelse, Out of The spectacle. 

På album nr. 2 udbygger altsaxofonisten, pianisten og trommeslageren det spirituelle univers, hvor vi ganske rigtigt omfavnes og rummes. Det er musik man går ind i. Når man som lytter bliver der, får man lov til, at høre improviseret dansk jazz i international klasse. Det er tre musikalske personligheder der sætter noget på spil - ikke mindst sig selv.

ILK Music

Ole Theill: Transparent (Music for Dreams) LP/DL/stream

 

Sammen med den brasiliansk-amerikanske pianist og arrangør Clarice Assad har den danske tablas spiller Ole Theill lavet sit fjerde album i eget navn, Transparent. Theill har skrevet musikken mens Assad har arrangeret strygerne for strygerkvartetten Halvcirkel, der indtager en central rolle på pladen. Theills mangeårige makker Kenneth Knudsen medvirker på keyboards og har været med til at producere pladen. Sidste mand er Thomas Fonnesbæk i en ikke uvæsentlig rolle på bassen. 

Tidligere ville man nok have kaldt det verdensjazz eller World music. Ole Theills musik er mere og andet end det. Det er indiske traditioner, europæisk klassisk musik og en dyb groovy jazzbas. Det er musik med bund, der skaber højder. Musikken er på trods af de meget forskellige inspirationer sammenhængende. Det er filmisk og fyldt med spænding. En særdeles anbefalelsesværdig plade. 

Ole Theill

Bandcamp